Svar: Kontaktsøgende, unormalt?
Kære Linda
Når jeg læser din beskrivelse af din datter, så bliver jeg slet ikke bekymret. Du fortæller om en velfungerende lille pige, som naturligt gerne vil give et knus til gymnastiklæreren, når hun ser alle de andre børn gør dette. Det handler ikke om at hun ikke bliver set eller hørt nok hjemme, at hun ikke får opmærksomhed og knus nok fra dig.
Det er dog trist at hendes far ikke rigtig prioriterer at bruge tid på hende og tilsyneladende har svært ved at tilsidesætte egne behov for sin datters skyld. Men sådan er det. Han er jo glad for hende og hun for ham og det vigtigste er at de har kontakten, at hun vokser op og ved hvem far er osv. at du så er den primære omsorgsperson er helt fint. I takt med at hun bliver ældre og vokser op, så vil han måske begynde at finde hende mere interessant - de kan lave ting sammen, han kan vise hende noget, de kan tage på ture osv. Det kan også være han heller ikke interesserer sig for det - men så er det jo igen godt at hun har dig og har dine forældre.
Hvordan med farmor og farfar - har hun kontakt til dem?
Ved du hvorfor han har det sådan, er det bare sådan han er af natur, har han slet ikke ønsket sig at få barn, ...
... hvordan er hans kontakt til sin egen far, kunne det tænkes at han har eller har haft en efterfødselsreaktion (det får mænd også nogle gange) eller er det en måde at gå i forsvar på, tror du han beskytter sig selv fordi det er for hårdt at blive skilt fra hende og dig, hvis han er for knyttet til hende ... eller? Hvad tror du der foregår?
I forhold til din rolle, så lyder det som om at du gør det rigtig godt og du skal ikke have dårlig samvittighed over at bede hende vente en gang imellem. Det skal hun jo lære og det er helt okay. Man skal nogle gange vente på at det bliver ens tur, at du lige skal lave noget færdigt inden du kan være der for hende osv. Det hører med til almindelig god opdragelse. Ligesom man også nogle gange skal trække sig og lade andre komme til - det er også en god egenskab at have. Hun skal lære både at sige til og sige fra.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg håber at undersøgelsen går godt og at det ikke er noget alvorligt med den mislyd på hjertet. Det lyder som en rigtig god idé at mormor tager med, så du ikke står med det alene. Det er også godt at I er to voksne som hører hvad lægen har at sige.
Krydser fingre for det bedste og ønsker jer alle en rigtig god jul, knus herfra:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.