Svar: Tør hud - 17 mdr.
Kære Charlotte
Det lyder helt sandsynligt at Carolina har arvet din tendens til tør hud og at hun særlige steder er lidt ekstra udsat. Det er derfor fint, at du hjælper hendes hud med lidt fugtighed ved at smøre den efter behov.
Af hudplejemidler skelner man imellem lotion, creme, fedtcreme og olie.
En lotion indeholder ofte mere vand end en creme. En lotion er derfor god at bruge, hvis huden kun er lidt tør. Områder af huden, der er direkte udsat for frost/kulde, bør ikke være smurt med lotion, pga det høje vandindhold.
En creme indeholder ca 20-30 pct fedtstof. Fordampningen sker derfor ikke så hurtigt, og det stadig forholdsvis store vandindhold gør, at cremen fortsat er let at smøre ud.
En fedtcreme har et fedtindhold på ca 70 pct. Det høje indhold har betydning for hudens evne til at gendannes, hvilket er vigtigt hvis huden er meget tør.
En olie eller f.eks. vaseline har et indhold på 100 pct fedtstof og virker derfor ofte klistret og fedtet. Ved brug af disse produkter lægges en hinde på huden, som forhindrer fordampning.
Lidt olie i badevandet eller vask med pH-venlig sæbe er en fin idé, og på kinderne og i ansigtet vil hun måske have behov for lidt ekstra beskyttelse i form af en federe creme. På kroppen kan du også bruge en creme eller lotion efter behov og også efter bad.
Hos børn med børneeksem er balancen i hudens immunsystem lidt anderledes end hos børn ...
... uden børneeksem. Huden mangler de naturlige fedtstoffer og huden tørrer meget let ud, den føles ru og den klør. Derfor er det vigtigt at man tilfører huden ekstra fedtstof via en god fed creme. Ved at smøre din datters hud flere gange dagligt med fed fugtighedscreme kan du forebygge, at huden tørrer ud og klør, og dermed forebygge eksemen, så det ikke bliver værre.
Hos de mindste børn starter eksemet som regel i ansigtet, ofte på kinderne og på hagen. Men eksemen kan også sidde i hårbunden og på arme og ben. Ofte starter eksemen med at sidde på ydersiden af arme og ben, men i takt med at barnet bliver ældre, så sidder eksemen i ben og armbøjningerne. Der er altså en risiko for at den tørhed din datter har, kan udvikle sig til børneeksem og derfor er det rigtig fint, at du er opmærksom og søger for at tilføre huden ekstra fedtstof udefra:o)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Børn som lider meget af eksem vil ofte, når eksemen er i udbrud, være mere trætte og pjevsede, de sover uroligt og huden føles varm, den klør og det svier også ind imellem. Især hvis barnet lige efter et bad puttes under en dyne, så kan eksemen blusse op og barnet får det rigtig skidt. Det er derfor en rigtig god idé, hvis man kan bade lidt tid før barnet skal puttes og sove, så huden efter bad, lige har mulighed for at få lidt luft. Prøv derfor at lægge hendes bad i god tid inden hun skal puttes under en varm dyne :o)
Fortsat held og lykke med hende :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.