Svar: Natteroderi - en klassiker
Kære desperate forældre
Tak for jeres brev :o) Jeg kan godt forstå at I synes det er uholdbart at Silje har overtaget soveværelset og far må sove i stuen ... det skal der naturligvis laves om på og da Silje tidligere har været glad og tryg ved at sove i sin seng og sove på eget værelse, så lyder det som en god idé at flytte hende tilbage dertil.
Opgaven for jer handler så om atter at gøre hende tryg ved at sove der og lige nu er hun i en alder, hvor der sker rigtig meget med hende udviklingsmæssigt. I fortæller at hun nu går rundt og det betyder også at hun nu oplever verden betydeligt større og mere usikker, end hun tidligere har gjort. Samtidig bliver hun jo også mere og mere bevidst, øver sin selvstændighed og prøver lidt grænser - men hun er stadig så lille at hun faktisk ikke forstår, hvor I er, når hun ikke kan se jer. Faktisk siger man normalt at børn er omkring 16 måneder inden de begynder at forstå at man er lige inde i stuen. At hun derfor er ekstra kontaktsøgende og våger over jer fordi I ikke må gå, kan derfor sagtens handle om at hun er bange for at være alene, at hun føler sig alene og forladt, når hun ikke kan se jer.
Jeg vil derfor foreslå jer at I putter hende i egen seng på eget værelse. I skal sørge for at gøre rummet hyggeligt. Lad hende have en lille sovelampe, som ikke giver for meget lys, men som lige giver hende lys til at orientere sig, at mærke hvor hun er. Lad døren ind til værelset stå på klem, så hun kan høre jer og hold så op med at liste rundt!
Det er vigtigt at I stadig taler, har fjernsynet kørende osv. og ikke lister fordi hun sover som en fjer - hun skal jo netop kunne høre jer, for at fornemme at I er der, at hun ikke er alene. Hvis alt er stille, så reagerer hun endnu mere voldsomt ved hvert eneste knirk som gulvet giver.
Hun skal også lære at sove i ...
... sin seng og falde i søvn der uden at behøve tæt fysisk kontakt, forstået på den måde at hun lære at falde i søvn velvidende at I er der og at hun derfor kan være tryg. Jeg anbefaler normalt at man tager strygebræt og strygetøj med op på værelset eller stille sig lige ved døren. Man skal stå der, hvor hun kan se jer og stadig kan ligge i sin seng.
Så skal I gå igang med at stryge, I har noget praktisk at foretage jer, hvilket sender nogle helt andre signaler end at "vi venter på du falder i søvn". Når I står og stryger, så tal med hende "mor er lige her, læg dig ned Silje, du skal sove nu" så hun kan høre og se at I er der, og så hun samtidig forstår beskeden at hun skal sove. Det kan hun trygt gøre, fordi I er der. Netop det at hun også selv begynder at lægge sig ned er vigtigt i forhold til de nye sovevaner I skal skabe.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I takt med at hun lærer at hun roligt kan lægge sig til at sove, forstår at I er der, passer på hende osv. så kan I begynde at gå til og fra i stedet for at stå i rummet. Det kan igen være vaske tøj, der skal lægges på plads, så I har et formål med at gå frem og tilbage og ikke bare venter på at hun skal sove. Det at have et formål med at gå frem og tilbage skulle meget gerne forebygge den situation I er i lige nu, hvor hun ligger og vogter over jer, reagerer på at I flytter jer - I må ikke gå. Det skal I have vendt.
Hun må gerne få sin flaske, fordi den gør hende tryg og I kan så vurdere hvornår den stille og roligt kan blive udskiftet med en kop mælk og en godnathistorie. Her skal I så sidde hos hende, læse højt, holde fast i at hun skal ligge i sin seng, slappe af, I er der, I sidder lige og læser og hun skal putte nu, hvorefter I så kan gå til og fra, som hun nu har behov for.
Jeg håber ovenstående hjælper jer videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.