Svar: Anden mad end amning - 4 mdr.
Kære Katrine
Favre nye verden, det er så stort, når man skal igang med skemaden, for hvordan gør man nu lige det hele rigtigt :o)
Det lyder som om at det går stille og roligt fremad hos jer og som om at Thilde fint mestrer teknikken. Det er rigtig godt, at du kun giver hende få skefulde af gangen, så hun ikke pludselig får ondt i maven. Du kan øge hende stille og roligt i mængde, men fordi hun ikke er mere end 4 måneder skal du tage dig tid og ikke give alt for meget på en gang.
Når hun når op på at kunne spise 3/4-1 dl. så vil det være rigtig fint at du tilbyder hende to gange dagligt. Det er bedre at give hende ½ dl. 2 gange dagligt og følge efter med mælk end det er at give hende en dl og hun så ikke har plads i maven til mælk efterfølgende. Dertil kommer at du ved at tilbyde to måltider dagligt, kan give hende større variation af fødevarer og dermed forskellige vitaminer, mineraler osv.
Når man introducerer nye fødevarer i begyndelsen, så er det en god idé at starte med noget simpelt. Det vil sige i begyndelsen en ren grød eller en ren kartoffelmos, men efter 3-7 dage kan man godt begynde at komme lidt gulerodsmos eller lignende i kartoffelmosen, ligesom man også kan variere grøden ved at bruge forskellig frugtmos (eller bærmos) som topping. Hvor meget man skal variere afhænger helt af hvordan barnet har det bedst. Nogle børn har brug for variation for at synes maden er interessant, andre har det fint og føler sig mere trygge ved at få det samme igen og igen ...
Når man varierer, så er det en god idé i begyndelsen, at holde sig til kun at variere det ene måltid. Det vil sige, at hvis du skifter typen af grød til frokost, så bibeholder du den kendte kartoffelmos om aftenen og hvis du skifter grøntsagsmosen ud, så bibeholder du den vanlige grød til frokost.
Æble og pære er mild i både konsistens og smag og er derfor godt at bruge som topping. Men man kan også sagtens tilbyde mos af forskellige bær eller andre typer frugt. Du skal dog passe lidt på med banan, da det hos nogle børn kan give lidt mavekneb og tendens til forstoppelse, hvor sveskemos f.eks. virker modsat og kan være godt at give til børn med tendens til forstoppelse. Generelt anbefales det at give kogt ...
... frugtmos indtil 6 måneder og vente med frisk mos til barnet er 6 måneder gammelt.
Hjemmelavet mos og grød kan holde sig et døgn i køleskab. Det vil sige at du godt kan lave en lidt større portion, hvor du giver den ene halvdel den ene dag og den sidste halvdel den næste dag. Der vil altid være et vist spild, når man laver maden selv fordi barnet ikke kan spise særlig meget i starten og det er begrænset, hvor lille en portion man kan lave i en gryde .. Alternativet er at købe de industrielle produkter, de er dyrere, men tilgengæld er der ikke så stort et spild.
Det er fint at bruge HIPP mme i grøden, det er med til at energiberige grøden ekstra og det er rigtig godt. Du bør ikke blande pulver og for varmt vand. Grunden til at vandet skal afkøles er fordi det varme vand ellers kan ødelægge mælkepulveret så næringen ikke er den samme. Derfor skal man gøre som der står på pakken :o)
Du kan dog ofte med type to (tilskudsblanding) blande pulver direkte i grøden inden servering, hvis du ved at du f.eks. har brugt 100ml vand og man behøver således ikke blande en flaske mme først som så hældes i. Modsat er det også meget praktisk at have en flaske færdig blandet erstatning stående i køleskabet som man så hælder i grøden/mosen, det kan være lettere at gøre skemaden lind i konsistensen på denne måde og samtidig er den kolde mælk jo med til at temperere maden så den ikke er for varm. Færdigblandet mme kan også holde sig et døgn i køleskab.
Jeg vil anbefale dig at købe bogen "Mad til spædbørn og småbørn" som sundhedsstyrelsen har lavet. Den fås på apoteket til ca 65 kr. I den kan du læse om maden og også finde opskrifter på små retter.
Til sidst en lille plan for dagen, så du kan se, hvordan en dag med 2 måltider skemad kan se ud:
Morgen: Ammes og sover lidt videre
Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost: ½ dl. grød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag: Ammes
Sover sin 3 lur
Aften: ½ dl. grøntsagsmos, vand af kop
Ammes og puttes til natten
Sen aften: Ammes
Nat: Ammes evt. x 1 og sover videre til næste morgen tidlig
Håber du hermed er hjulpet lidt videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.