Brev:
Forsnævret endetarmsåbning
Kære Helen,
Først og fremmest tak for en fantastisk god brevkasse, du har altid et utroligt kvalificeret og uddybende svar og nu vil jeg benytte mig lidt af det :-) Jeg er mor til lille Matthias fra den 24. juli 2008, han er ammebarn og vejede ved fødslen 3654 g. og målte 51 cm, han vejer nu 7408 g. og er ca. 68 cm lang.
Matthias har siden han blev født haft lidt problemer med maven. Som vi oplevede det, havde han da han var helt spæd problemer med luft i maven, han knoklede simpelthen sådan med prutterne og det gjorde ondt i hans mave, som tarmluft jo kan gøre. Vi gav ham Mylicon dråber for dette og synes han havde god effekt af dem. Han har altid kun haft afføring en gang hver 14. dag og har altid måttet kæmpe i et par dage med at få det ud og det med ondt i maven.
Her på det sidste har jeg så lagt mere mærke til, at det endda lyder som om, at prutterne også har svært ved at komme ud og han er nu begyndt at komme med smertensskrig ved prutter og græder af smerte når han presser for at komme af med afføring og efter 1/2 times pressen on/off så giver han op. Hans afføring er helt normal, blød og mørkgul.
Den 8. november startede vi på laktulose (3 ml. dagligt uden effekt og efter en uges tid øgede vi til 3ml. x 2 dagligt stadig uden effekt) på vores sundhedsplejerskes opfordring, fordi han var begyndt ikke rigtigt at ville spise. Hun tænkte, at han var fyldt godt op indvendigt, fordi han har så sjælden afføring. Det går fint med at spise nu, jeg tror bare det var en periode han skulle igennem.
Den 25. november 2008 kontakter jeg vores egen læge pga. hans smerter og vi bliver sendt direkte videre til børnemodtagelsen på Hvidovre. Her konstaterer de, at han har forsnævret endetarmsåbning, men at man desværre ikke kan gøre noget ved det. Man håber og mener, at det udligner sig efterhånden som han vokser. Vi får en plan for medicinering med laktulose, som selvfølgelig er i helt andre mængder end man ellers bare ville give, og så vil de gerne følge ham. Vi skal derfor være i telefonisk kontakt med dem og han skal til tjek en gang i mellem, hyppigheden heraf afhænger naturligvis af hvordan det går med ham.
Jeg har læst dit svar til indlægget "movicol kontra laktulose" og kan se udfra dit svar, at laktulose er et afføringsmiddel der virker blødgørende på afføringen, men at der også findes afføringsmidler der i stedet ...
... påvirker tarmperistaltikken. Matthias' afføring er jo helt blød og fuldstændig normal, så er det jo at jeg tænker, om han mon ikke i stedet burde have noget til tarmperistaltikken som kan hjælpe den i forvejen bløde afføring ud? Jeg synes det virker lidt underligt. Jeg har telefonmøde med børneafdelingen i starten af næste uge og ville være utroligt taknemmelig for dine tanker omkring dette inden jeg skal drøfte med dem hvordan det går.
Jeg vil også meget gerne høre, om du har nogen erfaringer, viden eller gode råd ang. forsnævret endetarmsåbning og om du har hørt om nogen, hvor lidelsen ikke havde udlignet sig inden barnet begyndte at have "rigtig" formet afføring? Jeg frygter virkelig de smerter han skal igennem hvis det måtte være tilfældet.
Matthias er den 21. november begyndt at få 200 ml. majsvælling til natten, som han rigtigt godt kan lide og dette er helt ok med børneafdelingen. Endvidere var jeg også startet med at give ham tynd majsgrød (har også købt ind til risgrød), fordi han bare er SÅ klar, han spiser simpelthen min mad med øjnene, og han ser ud som om han håber, at jeg taber noget ned i munden på ham :-) det er altså ret sødt, og han hiver simpelthen fat i alt der står på bordet og det gik også over al forventning, han var bare super god til det, åbnede munden når skeen kom, sad med det største smil og fik lige dele indenbords i maven og på hagesmækken, det var bare så fint.
Han kløjs ikke i det en eneste gang. Men nu er jeg altså stoppet med det, jeg tør simpelten ikke give ham andet end vælling og modermælk før der er kommet ordentligt gang i hans mave og han har fået regelmæsig afføring uden smerter. Er det forkert af mig at stoppe det, når han nu tydeligvis er så klar til det og nyder det? Kan jeg skade hans udvikling ved at holde op igen, når jeg først er begyndt?
Er der i øvrigt noget jeg kan gøre via min egen kost for at hjælpe hans mave, da han jo er ammebarn? Evt. noget jeg kan undlade at spise/drikke? Jeg er naturligvis klar over, at jeg skal sørge for at spise varieret og ikke drikke alkohol. Jeg tror ikke helt jeg får væske nok i løbet af dagen, kan det have nogen indflydelse? Der er masser af mælk, jeg kan nemt malke 200 ml. ud i løbet af dagen ved siden af det Matthias spiser, det gør jeg engang imellem og fryser ned, men ikke hver dag.
På forhånd tusinde tak!
Venlig hilsen
Mette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.
Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen Vi har en glad lille pige, som blev 5 måneder for en uge siden....
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.