Svar: Er vågen og græder i længere tid hver nat
Kære trætte familie
Vi har alle i vores døgncyklus en periode om natten, hvor vi vågner lidt mere op. Det er ofte midt på natten, det er det tidspunkt, hvor vi skal ud at tisse, hører regnen pisker mod ruden osv. Vi har altså naturligt en periode om natten, hvor vi alle er lidt mere årvågne og det er helt normalt. Det har børn også og det kan måske være i den periode, jeres datter vågner og har svært ved at falde til ro igen.
Hele vores cyklus påvirkes af hvornår vi spiser, sover, tisser osv. i løbet af dagen og den rytme vi har om dagen, vil naturligt påvirke vores rytme om natten ... Derfor er der noget helt rigtigt i jeres fornemmelse, at for meget søvn om dagen kan påvirke og ødelægge nattesøvnen. Hvorvidt det er tilfældet hos jer afhænger helt af hvor lang en formiddagslur og middagslur jeres datter tager og hvor sent på dagen den sidste lur ligger.
I skriver at I følger min tidligere sendt plan og det er naturligvis rigtig fint, fordi det giver en idé om, hvordan en dag kan skrues sammen netop for at påvirke til en god søvnrytme om natten ...
I skriver at jeres datter nogle gange sover 3½-4 timer i løbet af dagen og det kunne godt lyde som en del. Behovet er der ganske givet, fordi hun jo skal indhente den 1-1½ time hun har været vågen om natten, men det lyder logisk at dagslurene skal afkortes og nattesøvnen i stedet ...
... forlænges. Det lyder således relevant at arbejde på at en formiddagslur varer f.eks. 45 minutter og en middagslur ml. 1½-2 timer.
Derudover fortæller I at jeres datter også reagerer positivt på at få en flaske og I skal naturligvis være opmærksomme på om hun i øjeblikket har behov for lidt ekstra mælk. Det kunne i givet fald være en rigtig god idé, at tilbyde flaske både inden putning og ingen omkring midnat, så hun ikke behøver flasken tidlig morgen eller midt om natten.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I skal også være opmærksomme på om hun falder i søvn med sut eller flaske, så hun er afhængig af dette for at kunne sove. Så kan det være derfor hun vågner op og ikke kan falde til ro før I tilbyder hende sut/flaske igen. Derfor er det en god idé at arbejde på at lære hende at falde i søvn uden at have noget i munden. Har hun behov for sut, så lær hende at putte den i munden selv, giv hende den i hånden og lad hende selv tage den op til munden, så det ikke er jer, der skal yde denne service i løbet af natten. Sengen kan blive fyldt med sutter, sæt også et par sutter på en sutteklud/stofble, så hun lettere selv kan finde dem.
Og så skal I naturligvis være opmærksomme på forkølelse, udvikling, separationsfase osv. Der er meget som spiller ind på natlige opvågninger i denne alder, men jeg håber at ovenstående hjælper lidt på vej.
Fortsat held og lykke og rigtig god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.