Svar: Mad, bide og ord

---

Kære Mor

Det er helt normalt at børn i din drengs alder protesterer ved middagsbordet og det handler ofte om flere ting.

For det første er børn i den alder ofte trætte. Det har været en lang dag med mange udfordringer og de kan simpelthen ikke overskue maden og det at spise sidst på dagen. Derfor hjælper det nogle gange at hjælpe barnet med at få mad, f.eks. give kartofler og sovs med en gaffel og lade barnet selv spise resten - så man ligesom hjælper hinanden.

Det er også sådan at børn i den alder jo er meget bevidst omkring hvordan de kan påvirke deres omgivelser og din dreng ved godt at han ved at smække hånden ned i maden, skubbe tallerkenen væk, knibe munden sammen osv. får en reaktion fra dig. Nogle forældre går pligtskyldigt i gang med at lave specielle retter til barnet, andre lokker med belønning, atter andre med 'du skal smage på det' osv. Naturligvis fordi vi alle ved, at det er vigtigt for barnets trivsel at det spiser. Under alle omstændigheder kommer barnet i centrum og hvem vil ikke gerne være det ...

Det er derfor en god idé at lade barnet spise i fred og ro. Han skal have en tallerken med lidt forskelligt og skal have ro til at spise det uden at du kigger for meget på ham eller interesserer dig for meget for, hvordan han gør. Smider han med maden skal han naturligvis lære at der er regler og sådan gør man ikke, men prøv om lidt madro kan hjælpe. Det at I to ofte spiser alene sammen gør, at han meget hurtigt får mere fokus end hvis du og din mand sammen kunne sidde og tale om dagen, hvad der sker i verden osv. Lige nu er der sikkert meget opmærksomhed på jeres dreng, fordi I sidder alene ...

Prøv derfor at sætte dig med et blad, en avis eller lignende i mens I spiser eller se fjernsyn, hvis I har det i køkkenet. Jeg ved godt at det kan gå imod dine principper og også sende nogle signaler om at man må 'lege' imens man spiser, men lige nu er det vigtigt at fokusere på madro for ham.

Det er også vigtigt at I spiser det samme, at han oplever at få samme mad som du får, at han oplever at det at spise er et fælles anliggende - hvor noget kommer på din tallerken og det samme kommer på hans. Det er dejligt at han ikke er kræsen og det er helt okay at appetitten i perioder er mindre end i andre perioder.

At sige nej til jer er sandsynligvis et udtryk for at han jo også bliver mødt med nej fra jeres side. Børn spejler sig jo i os voksne og det er helt naturligt at den modstand han føler han får fra jer, skal han også selv prøve af. Derfor vil han også nogle gange vise sin vilje og selvbestemmelse ved at sige nej til jer.

Nogle gange kan det også være fordi han halvsover og det forstyrrer ham i drømmen, at I taler til ham og forsøger at berolige ham. I kan meget hurtigt blive en del af drømmen. Hans nej og skubben jer væk, behøver altså ikke være direkte møntet på jer, men kan handle om at I er en del af den drøm ...

---

---

... han har, som han forsøger at komme væk fra ...

Og så kan det naturligvis også være et udtryk for at han ikke behøver jer hos sig, når han skal falde i søvn, men gerne vil have lidt ro og bare ligge lidt for sig selv og slappe af. Derfor er det fint at putte ham og gå og så komme tilbage med jævne mellemrum og gå igen.

Det er rigtigt at en dag ofte kan blive fyldt med nej, nej, nej og det er rigtig hårdt. Du kan måske derfor øve dig i at tilbyde alternativer og ikke starte alle sætninger med nej. Du kan f.eks. sige "du kan ikke få is lige nu, men du kan få et stykke agurk" - så får du sagt nej uden at sige ordet nej og du får samtidig tilbudt et alternativ.

Med hensyn til ord, så er det meget forskelligt, hvor meget børn taler. Det bedste I kan gøre er at tale med ham, ikke afkræve svare som "Kan du sige?" for det lægger et unødigt pres på ham, men i stedet gentage ordene han prøver at sige, så han hører dem igen og igen i forskellige sammenhænge. "Det er rigtig ja, der er en hund, hunden siger vov vov", "Vil du have et glas mælk, mmm mælk smager dejligt, nu hælder mor mælken op i glasset osv.". Hele tiden gentage ordene og vise at I forstår ham.

Syng også sange, læs i bøger, kig på billeder og tal om de tig I ser. Jo mere I bruger sproget jo bedre er det.

Med hensyn til bid, så er det rigtigt at det sagtens kan være kærtegn der kammer over - en slags "jeg elsker dig så højt at jeg kan spise dig", det lyder til at være i situationer hvor I kæler at han ofte ikke kan styre sig og kommer til at bide. Det er her vigtigt at I er opmærksomme på at aflede ham og holde øje, så han så vidt muligt ikke når dertil, men stoppes inden det sker.

---

---

---

Hvis det sker, så må I flytte ham væk, er han på skødet sættes han ned, så han kan mærke at det var ikke okay. Det er meget vigtigt at I med jeres mimik og kropssprog sender tydelige signaler, så han kan mærke at det her var ikke rart.

Når børn griner når de får skæld ud, så skyldes det ofte to ting:

Ét, at barnet føler sig så tryg ved den voksne at det ved at uanset, hvordan jeg opfører mig så er jeg højt elsket. Derfor tør jeg godt vise dig, at du ser sjov ud, når du skælder ud.

To, at barnet føler sig meget usikker i situationen, hvor det bliver skældt ud. De ved simpelthen ikke "hvilket ben de skal stå på". Børn som bliver skældt meget ud reagerer ofte ved enten at grine, lade som om de er ligeglade eller lade som om de voksne ikke er der - det er for dem måden at tackle det på.

At jeres dreng reagerer med grin, når I siger nej og skælder ud kan altså godt handle om at han endnu ikke helt ved, hvad I vil have, ikke have, synes er rart og ikke rart. Han er stadig så lille at han ikke forstår hvad der forventes af ham og han bliver usikker og ved ikke hvordan han skal reagere.

Håber at du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat rigtig meget held og lykke med det hele:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---