Svar: Undgår øjenkontakt og svar ved spørgsmål

---

Kære Dorte

Tak for dit lange brev og din fine beskrivelse af din søn.

Det lyder som om at I hører til en vuggestue, der er meget opmærksomme på jeres dreng og det lyder som et meget flot tilbud, hvis de har ressourcer til at videofilme og drøfte det de ser med en god pædagogisk og psykologisk indgangsvinkel.

Man kan bruge videooptagelser til rigtig meget og det kan være et super godt redskab til at se netop, hvad der sker i kommunikationen. Det kan hjælpe til at få øjnene op for, hvorfor kommunikationen nogle gange går galt og man kan blive opmærksom på, hvordan man selv virker, hvad kropssprog man har osv. Det er rigtig fint. Jeg ved ikke hvad der ligger i begrebet 'ressourcepædagog' for det er naturligvis vigtigt at den der filmer ved hvad meningen er og at det båndede materiale behandles og ses igennem med stor psykologisk indsigt både i forhold til jeres dreng og til jer forældre. Det er et godt arbejdsredskab, men det skal bruges rigtigt.

Når alt dette er sagt, så synes jeg faktisk at Tobias lyder til at være en rigtig dejlig dreng, der trives rigtig godt og han lyder til at udvikle sig rigtig fint. Han er godt med motorisk og udforsker verden på alle punkter, han bruger sig selv rigtig meget og måske er han begyndt at drille dig lidt. Det kunne godt lyde som om at han 'driller' når han får spørgsmålet 'hvem er mors øjesten' og han så svarer med et løvebrøl eller siger at det regner.

At komme med løvebrøl er også en måde at søge kontakt på i den alder og jeg synes du skal udnytte dette. Når han 'brøler' af dig, så sig "nå, kommer mors lille løveunge der, pas på jeg ikke fanger dig" og løb så efter ham, tumle med ham, kild ham, brøl med ham, få ham til at grine, mærke sig selv og kontakten med dig. Tag det som en opfordring.

Pas også på med at stille for mange spørgsmål, det er svært at svare på, især de spørgsmål, hvor du forventer et fast svar. Pas på med spørgsmål der skal bekræfte din egen rolle til Tobias, hvis din mand hele tiden spurgte dig "elsker du mig?", "Sig du elsker mig", så ville det sandsynligvis også på et tidspunkt blive for meget. Du ville føle at du jo også viste din kærlighed gennem knus, kram, ting du havde gjort for ham osv. og på samme måde kan Tobias jo også føle sig lidt presset. Prøv derfor at holde fokus på alle de små episoder, hvor han knuser dig, nyder at have din hånd hos sig osv. som jo netop viser at han elsker dig og har brug for dig.

Han er stadig så lille at han hjernemæssigt ikke ...

---

---

... er i stand til at tage stilling til særlig mange ting og derfor er det vigtigt heller ikke at stille for mange valgmuligheder. I stedet for at spørge "Tobias vil du have pære eller banan?", "skal jeg skære den ud, eller vil du have den skrællet?" så giv ham frugten som du synes det.

Vær opmærksom på at sende tydelige signaler og tænk meget over, hvad det egentlig er du siger og hvordan du siger tingene til ham. Jeg ser desværre alt for mange forældre, der snakker alt for meget, alt for meget snak. F.eks. når barnet hopper i sofaen og man har en regel om, at det gør man ikke. Her siger mange forældre "Tobias hvad laver du?", "Tobias, hvad er det vi har snakket om?", "Hvad er det nu du ikke må", "Må du godt hoppe i sofaen, Tobias" osv. osv. og de bliver ved. Snakker og snakker, stiller spørgsmål og spørgsmål.... Det går altså ikke.

Man er nødt til som forældre at markere, at det her vil man ikke have. Det står ikke til diskussion. Derfor går man hen til sit barn, løfter ham ned af sofaen, fortæller ham at man godt ved det er sjovt, men det vil man ikke have. "Tobias, jeg ved godt det er sjovt at hoppe i sofaen, men det vil jeg ikke have du gør, sofaen går i stykker" og så tages han væk derfra.

---

---

---

Det forhindrer ham naturligvis ikke i at gøre det igen, men så gentages processen og han fortælles at nu er det slut og så kan han evt. tilbydes et alternativ. "Hvis du gerne vil hoppe, så kan du hoppe rundt ude i haven eller du kan hoppe her på madrassen på gulvet".

Jeg tænker altså at du måske skal øve dig lidt i at sende tydelige signaler. Det er klart at han nogle gange vil teste, prøve grænser, se hvad der sker hvis han gør det modsatte af hvad du siger. Det kan være lidt drilleri, det kan være grænseprøvning osv. og det er naturligt. Men nogle gange kan det måske også handle om usikkerhed. Han bliver ganske give usikker i visse situationer, han ved ikke hvad han skal, han ved ikke hvad ben han skal stå på.

Når du gerne vil bede ham om noget, så sæt dig ned foran ham eller tag ham på skødet så I har fysisk kontakt og mulighed for at kigge på hinanden. Det gør ikke noget, hvis han ikke kigger dig i øjnene, men han skal høre hvad du siger. Fortæl ham så hvad du vil og hvorfor "Tobias nu skal du tage dine støvler på, så kører vi op at handle". Du skal altså hjælpe ham med at holde fokus og forstå hvad det er du vil have ham til.

Jeg håber du kan bruge lidt af mine overvejelser, fortsat held og lykke med ham og held og lykke med det hele :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---