Svar: Sov sødt
Hej med dig
Der er flere ting der slår mig, når jeg læser dit brev og jeg vil gerne dele mine tanker med dig, så må du herefter selv vurdere, hvordan I så skal komme videre :o)
For det første tænker jeg at din datter sover forholdsvis meget om dagen. De fleste børn vil i hendes alder ikke sove mere end sammenlagt måske 2½-3 timer om dagen og så sove ca 11 timer om natten. Det er klat at hvis barnet sover mere om dagen, så er nattesøvnen kortere og omvendt.
Du fortæller at din datter ofte sover 1½-2½ time om formiddagen og sover 1-1½ time om eftermiddagen - det vil sige mellem 2½-4 timer sammenlagt. Samtidig fortæller du at hun sover middagslur fra ca kl. 14 og at du nogle gange oplever at hun virker til helt at kunne springe luren over samt at du kører med hende for at få hende til at sove ...
Jeg tænker at det kunne være en god idé, hvis hun om formiddagen kun sove ca 45 minutter og så sov 1½-2 timer over middag. På den måde vil hun fortsat få sit søvnbehov dækket og ville måske også blive mere parat til at sove middagslur. Samtidig tænker jeg at du skal prøve at lægge mærke til hvornår hun falder i søvn, når du kører med hende - det kan give dig en idé om, hvad tid hun faktisk skal puttes på. Det kan altså meget vel være at hun om formiddagen først skal puttes kl. 10 istedet for 9.30, fordi hun der vil være mere træt og mere parat.
Da hun nu er vant til at sidde i sin barnevogn og slappe af inden hun skal sove, kan du også prøve at lade hende sidde der lidt alene og se hvad der sker. Bliver hun ked af det eller nyder hun at 'sidde i trance' for tilsidst så at falde i søvn. Det er f.eks. ikke sjældent at familier fortæller det er sådan dagplejer gør - sætter barnet i vognen og putter de andre børn og når alle er puttet, så sover første barn faktisk af sig selv ... :o) Sæt hende ude, så hun kan kigge på træerne, giv hende lidt legetøj eller lignende at hygge sig med og se om roen så kommer over hende.
Næste udfordring er at give din datter nye søvnassociationer. Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove, ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Det er for voksnes vedkommende ofte at læse en bog, gætte kryds og tværs, lytte til et stykke afslappende musik eller lignende. For små børn er søvn associationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.
Jeres datters søvnassociation er brystet. Hun er dybt afhængig af brystet for at ...
... kunne falde i søvn, hun er dybt afhængig af at ligge sammen med dig. Det er det hun er vant til, det er derfor helt normalt at hun protesterer mod at komme væk fra din favn, at du oplever at hun græder fordi hun ikke kan finde dig, når hun vågner op og at hun ikke stopper før du tager hende op og giver hende brystet igen. Hun har lært at du skal være der, at hun skal have bryst for at hun kan sove ...
Vi vågner alle sammen 10, 15, op til 20 gange når vi sover. Vi vender os om, skifter side, trækker dynen op, sparker dynen lidt af, retter på puden, putter os ind til vores partner osv. Ofte mærker vi slet ikke at vi vågner og gør disse ting, det sker imens vi sover. Små børn har også sådanne opvågninger og hvis barnet har lært at falde i søvn i din favn og tæt op af dig, så vil hun naturligt ikke kunne falde i søvn uden at have det. Hun vil søge det indtil det kommer igen. Det svarer lidt til at du var faldet i søvn ved siden af din mand og hvis du så i løbet af natten oplever at han er væk, så vil du sandsynligvis heller ikke kunne sove videre, men vil vågne op og søge efter ham, finde ud af hvor han er blevet af og først falde til ro, når du havde fundet ham.
Det kan være en idé at far tager over, at du ammer i stuen overgiver jeres datter til far og så putter han. Han forbindes ikke med amning, lugter ikke af mælk - han kan give masser af nærhed, fysisk kontakt, ro osv. men ikke bryst.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeres datter er lige nu i separationsfasen og derfor bliver hun ulykkelig, når og hvis du går ud af værelset. Derfor skal du eller far også blive hos hende, holde hænderne på hendes krop, berolige og kærtegne, vise hende at I er der og passer på hende osv. Det er også derfor hun kravler over til dig om natten, hun søger din nærhed din kontakt - hun har brug for at være fyldt rigtig godt op med dette for at kunne øve adskillelse i løbet af dagen.
Du skal naturligvis vurdere om hendes behov for tryghed er så stort at hun skal ligge hos dig om natten. Skal hun have lov til det, er det igen ikke ensbetydende med amning - der er lukket for mælkebaren om natten og du skal tage en t-shirt på så hun ikke selv kan finde brystet. Du må vurdere om putning i egen seng var en idé - netop her kan far putte og berolige, du kan naturligvis også gå ind til hende en gang imellem, men det kan være lettere for far at tage over - også om natten - hvis du ikke er der :o) Det er igen en balance, for hun må godt være sur og protesterer over de nye regler, men hun må ikke være ulykkelig.
Jeg håber at mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.