Svar: En hel nats søvn?
Kære Lone
Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres datter, hun lyder til at være en lille aktiv pige, der udvikler sig rigtig godt. Hvor er det dejligt at hendes start på livet ikke umiddelbart har givet hende nogen mén :o)
I forhold til hendes sproglige udvikling, så lyder det du fortæller ganske normalt og det er helt naturligt at hun bruger sig selv rigtig meget fysisk, når hun skal forklare noget hun mangler ord til. Det skal I bestemt ikke hæmme, men derimod vise hende at I forstår hvad hun vil og siger. Netop det at hun føler sig forstået gør at hun har lyst til at kommunikere mere og mere og så skal ordene nok komme. Hun lyder jo til at forstå rigtig meget og det lyder som om at hun har et stort ordforråd - nogle af ordene kommer fint ud verbalt, andre mere fysisk og det er som sagt helt okay - det giver hende selvværd at føle sig forstået og mødt.
Måske skulle udnytte at hun motorisk kommunikerer så meget som hun gør. Prøv at se dvd'en "Tal med tegn" som du finder under superlinks 'coaching og undervisning'.
Med hensyn til søvn, opvågning og søgen mod jer, så tænker jeg at hendes alder her spiller ind. Selvom hun endnu ikke er så gammel så er hun motorisk rigtig godt med og løber fint rund omkring. Det betyder at hun nu møder verden som lidt mere farlig end tidligere - hun begynder at få lidt farefornemmelse. Hun oplever at falde og slå sig, hun klatrer op på stole og andre ting og oplever at hun ikke selv kan komme ned osv. Hun oplever også en modstand som hun ikke har fået før - I stopper hende i at løbe ud på vejen og andre ting - der er grænsesætning og mere opdragelse inde over nu, hun møder modstand fra de andre børn i vuggestuen - de skubber til hende, tager legetøjet fra hende osv.
Alt dette betyder at hun lige nu gennemgår en fase, hvor hun naturligt vil være lidt mere tryghedssøgende. Man ser det især mellem 17-21 måneder og det handler altså om at barnet oplever verden meget større, der er flere farer og mere modstand. Alt hvad der opleves om dagen skal bearbejdes i drømme om natten og derfor oplever man ofte at børn i denne alder kan vægre sig mod at skulle sove og at de vågner om natten grædende. De kan virke meget utrøstelige og næsten virke til at have mareridt og ...
... det er derfor naturligt at de her søger fysisk kontakt og nærhed mere.
Dertil kommer naturligvis ammestop og at ting også skal have sin tid, præcis som du også er inde på. Det er rigtig dejligt at far tager over og at det går så fint som det går. Det er også super godt at I sidder hos hende og holde i hånd de 15 minutter hun har behov for det, for at kunne falde i søvn og det er super at gå ind til hende, berolige hende, vise at I er der, at hun roligt kan lægge sig til at sove igen, at I passer på hende, at der ikke sker hende noget - det var bare en drøm.
Det er fint at I vedbliver at putte hende i egen seng, så hun forbinder sin seng med stedet hun skal sove og det er rigtig godt, at far gentagende gange betrygger hende i at sove videre der. For at møde hende så er det i princippet også fint at tage hende ind til jer om natten, men jeg kan godt forstå at I gerne vil have senge for jer selv og man skal også huske på at hun jo bliver mere og mere bevidst, jo ældre hun bliver. En overgang kunne derfor være en madras på gulvet i stedet for at ligge i smørhul. På madrassen i soveværelset kan hun få en hånd at holde i, føle sig tryg og nær jer og I får fortsat sengen for jer selv. Det kan være lettere at komme fra en madras på gulvet tilbage til egen seng, end det er at komme fra smørhullet til egen seng.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Igen, hun gennemgår lige nu en fase og det I oplever er altså også naturligt og tiden vil et eller andet sted også arbejde for jer, hvis I holder fast i at hun skal falde i søvn i egen seng og så vidt muligt sove der hele natten.
Du fortæller at hun generelt spiser rigtig godt og det er super dejligt. I skal dog være opmærksomme på at det kan være en rigtig god idé at indføre en godnatgrød inden sengetid, for at undgå mad kl. 04 ... Hvis I giver hende A38 eller lignende om natten, så vil hun blive ved med at vågne fordi hun er sulten. Hendes krop vil ligesom vende sig til at skulle spise der. Ved at tilbyde hende f.eks. en portion havregrød eller lignende inden sengetid, så kan I flytte tidspunktet for mad om morgenen et par timer og det vil være rigtig godt for alle.
Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej og giver lidt forklaring om hvad det er der sker hos jer, fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.