Annonce

Annonce

Svar: Skriger ved bryst


18. november 2008

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Lea

Der kan være flere årsager til at Matthes pludselig bliver frustreret ved brystet. Måske går det for langsomt, han har måske vænnet sig til flasken og nyder at det ikke kræver så meget at spise af den, som det gør at spise hos dig ... Det kan også være at det går for hurtigt og han han bliver frustreret fordi han ikke kan følge med når mælken sprøjter til ham ...

Så kan han også reagere hvis du f.eks. er ved at få menstruation fordi din mælk på grund af hormonsvingninger vil kunne ændre smag. Han kan også reagere hvis du f.eks. er begyndt at bruge en anden parfume, vaske dig med noget andet sæbe osv.

Og så kan han naturligvis blive irriteret ved brystet, hvis han ikke føler sig sulten eller er for sulten til at kunne koncentrere sig.

Jeg sender her en plan for dagen, så du kan se hvordan en dag kan se ud, så der er plads til både skemad og mælk:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre, har evt. behov for en lille morgenamning når han vågner og dagen begynder

Formiddag 9.30: Ammes

Puttes til formiddagslur

Frokost 12: En lille smule grød, vand af kop

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16-17: Ammes

Sover herefter sin tredie lur

Aften: Ammes efter behov, spiser ofte og kan alt efter hvor sent han er stået op fra sidste lur godt have en vågen periode om aftenen. Han kan derfor gå i seng alt mellem kl. 19-22 - det er meget normalt, det afhænger helt af søvnen i løbet af dagen.

Puttes til natten med amning eller en flaske vælling

Sen aften/nat: Ammes ofte både omkring midnat og midt nat.

Du har helt ret i at fordøjelsen ændrer sig og det er naturligt at der nu går lidt længere tid imellem hans afføringer. Det bør dog ikke gøre ondt på ham at komme af med afføringen og hans afføring skal også stadig være grødet. Hvis hans afføring er hård, så vil det ...


Annonce

... være fint at tilbyde ham lidt laktulose dagligt. Her kan han få 1 ml pr kg han vejer og gerne fordelt på to gange dagligt. Det vil sige, at hvis han vejer f.eks. 6 kg, så kan han få 3 ml morgen og 3 ml aften.

Hvis du allerede ammer, putter ham osv. nogenlunde som jeg har beskrevet her og han trods dette fortsat skriger ved brystet, så prøv om du kan komme lidt mme i mundvigene, når han ligger ved dit bryst. Så kan han smage at der er noget at komme efter og vil så måske tage fat.

Prøv også med forskellige ammestillinger, læg dig evt. med ham, så han ligger helt tæt med dig i sengen og slapper af. lad der være lidt køligt i soveværelset, dæmpet belysning, slukket radio, nedrullede gardiner osv. så han hjælpes med at koble helt fra og slappe af :o)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Nogle gange hjælper det også at stimulere brystet lidt inden han bliver lagt til, så du får sat lidt gang i nedløbsrefleksen og andre gange hjælper det at aflede ham lidt med en sut, falde til ro med den og så udskifte sutten med brystet når han atter er blevet rolig. Man skal dog passe lidt på med dette princip, fordi han jo kan bruge en masse energi på sutten uden at få noget ud af den og dermed være for træt til egentlig at spise ved brystet.

Til sidst vil jeg så lige sige at en sut når han skal sove, kan være en rigtig god idé. Det at sutte uden at få mælk ned, kan hjælpe både luft og mad igennem maven og derfor være med til at give lidt ro. Så når han er færdig med at spise og du er sikker på at han er godt mæt og har fået, hvad han har behov for, så svøber du ham, giver ham en sut og en sutteklud ved ansigtet og putter ham i liften og se så om ikke han falder lidt til ro :o)

Jeg håber at ovenstående plan hjælper dig lidt videre på vej, så du får en idé om hvortit og hvor meget han skal amme og hvordan du passer det hele ind.

Rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex

Jordemoder

En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.

Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce