Svar: Søvn og ammestop
Kære Jane
Det er altid lettest at stoppe amning når både mor og barn er enige om tidspunktet, så hvornår det rigtige tidspunkt passer hos jer, må du prøve at fornemme. Det er dog mit indtryk at med den alder Jasmin har nu, så vil beslutningen være din - du kan ikke gå ud fra at hun selv siger fra og derfor vil det være svært at undgå gråden helt i forbindelse hermed. Det er også sådan at du bør undgå at stoppe amning i perioder, hvor hun er syg, starter pasning osv. altså tidspunkter, hvor hverdagen ikke er som den plejer og overskuddet derfor er mindre.
Nogle vælger at tage en kold tyrker, stoppe fra den ene dag til den anden og i stedet tilbyde barnet vand eller mælk af kop. Hvis hun er tørstig må hun drikke og behovet for tryghed og nærhed kan hun få på anden vis. Du eller far kan sidde med hende, nusse hende, kærtegne hende osv. men brystet kan hun ikke længere tilbydes og stille og roligt vil hun glemme det og acceptere at det nu er sådan.
Andre vælger at nedtrappe amning stille og roligt og du kan her vurdere om det er amningen om natten eller amningen inden putning der vil være lettest at fjerne først. Igen må man sætte noget andet i stedet, putte hende med kærtegn, beroligende ord, tilbyde noget at drikke af en kop osv. Man kan vælge at nedtrappe yderligere ved at lade hende få brystet, når hun beder om det men kun lade hende die kortvarigt, få hende beroliget og så trække brystvorten ud af munden. Ligger hun ved siden af dig og ammer, så kan du i stedet vugge hende lidt med hånden på hendes hofte, holde hendes hånd, kærtegne hendes hår, ansigt osv. og på den måde få indført nogle nye ritualer til beroligelse som går i stedet for brystet. Tanken er altså at hun i stedet for brystet vil kunne nøjes med kærtegn osv.
Uanset om man vælger det ene eller det andet, så vil det at læse en godnathistorie inden hun skal sove, så hele putteritualet laves om på sigt være en rigtig god idé. Det er vigtigt at lære hende at falde trygt i søvn i sin seng og vende hende til at det er der hun skal sove om natten. Det kan være en god idé at lægge ...
... hende på eget værelse fordi I ikke forstyrrer hinanden, ligesom far kan tage over om natten - han forbindes ikke med amning og hvis mor ikke er der, så er den mulighed ligesom udelukket.
Der er ingen tvivl om at hun jo bliver mere og mere bevidst også om brystet og derfor også vil protestere mere og mere voldsomt, hvis I nægter hende det. Her gælder det naturligvis om at vurdere hvad protesten skyldes. Er det et reelt behov for mælk, så skal hun naturligvis have noget at drikke og hendes mad og væskeindtag skal være i orden om dagen. Hvis det er nærheden hun savner, så er det vigtigt at tilbyde hende den. Sidde med hende, ligge med hende osv. så hun stadig oplever at få masser af fysisk kontakt og kan føle sig helt tryg - der er urimeligt at forlange at hun fra den ene dag kan lægge sig til at sove alene og uden bryst :o) Så tid skal der til og omsorgen skal være der, men du skal også være konsekvent, når du har besluttet dig over hvordan du vil gøre og I forældre skal være enige om metoden, så I kan støtte hinanden.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til søvn i barnevognen, så skal du være opmærksom på at hun med den alder hun har nu, måske ikke behøver sove helt så meget som tidligere. Måske putter du hende lidt for tidligt og du kan forsøge at putte hende 20-30 minutter senere for at se om det gør en forskel - prøv når du kører med hende at lade hende sidde op, kigge på verden og put hende først, når hun er parat til at sove. Læg mærke til hvad klokken er på det tidspunkt, det kan være hendes passende sovetidspunkt.
Med hensyn til at kravle på trapper, så må hun gerne kravle op, hvis I er lige bag hende og holder godt øje. Når man bor i hus med trapper, er det rigtig fint at barnet lærer at bevæge sig på trapperne og hun kan godt med den alder hun har finde ud af at klatre op - men komme ned selv kan hun ikke. Her skal I stadig bære hende og når det bliver aktuelt skal hun lære at kravle baglæns ned. Trappegitteret er især vigtigst for oven, så hun ikke risikerer at falde ned af trappen .. :o)
Fortsat held og lykke med hende, håber du er hjulpet videre på vej:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.