Svar: Håbløse nætter
Kære Dorthe
Jeg er helt enig i at det er en rigtig god idé, hvis man i 6 måneders alderen kan lade være med at amme midt nat og rent ernæringsmæssigt har børn i den alder ikke længere behov for mælk om natten - hvilket svarer til at barnet her kan sove mellem 5-7 timer uden mælk. DOG under forudsætning af at barnet indtager mælk nok i løbet af dagen og aftenen og det gør din dreng tilsyneladende ikke. Derfor er han naturligvis nødt til at blive ammet om natten, for at få sit behov for mælk dækket.
Når man ser på hvor meget børn drikker af mme og når man sammenligner med de undersøgelser der er lavet omkring ammebørns behov for mælk, så vil de fleste børn i 6 måneders alderen drikke mellem 800-1000 ml mælk i døgnet. Dette ved siden af skemad, det handler altså ikke kun om indtag af mælk, men også om behov for en vis mængde væske. Det svarer normalt til at man giver 5-6 flasker eller ammer 5-6 gange i døgnet. Det betyder igen, at hvis du kun ammer 2 gange om dagen, så vil Andreas alt andet lige have behov for amning 3-4 gange i løbet af aftenen og natten ...
Der er naturligvis børn som drikker meget store mængder og som derfor sagtens kan nøjes med amning eller flaske 4 gange i døgnet. Hvis barnet f.eks. indtager 200ml hver gang eller mere, så er det jo ikke noget problem og så kan man sagtens amme 2 gange om dagen, samt sen aften og tidlig morgen og barnet er dækket ind. Men problemet er jo at man ikke ved, hvor meget barnet indtager når man ammer og man må derfor tilbyde barnet når det viser behov.
Det er en god idé at holde indtaget af skemad nede på en mængde, som samtidig levner plads i maven til mælk og så i stedet tilbyde lidt flere og mindre måltider. Det er således bedre at tilbyde Andreas 3/4 dl skemad 2-3 gange dagligt, og han så vil ammes bagefter, end det er at lade ham spise 1½ dl og han så afviser brystet. Simpelthen fordi et vist ...
... mælkeindtag om dagen jo gør, at han kan undvære brystet om natten.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre
Morgen 07.30-8: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9.30-10: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Øllebrød eller grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurkestænger eller lignende i hånden.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13, tidspunkt afhænger af hvor sent han er stået op fra formiddagslur
Eftermiddag 16: Ammes
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Powernappen begynder måske at kunne blive sprunget over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes igen lidt brødskorper eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23-24: Ammes
Nat 23.30-05.30: Begynder at kunne sove igennem uden mælk
Som du kan se er der i denne plan plads til 3 måltider skemad og op til 6 amninger. Det er vigtigt at bibeholde amning især inden putning, sen aften og tidlig morgen fordi amningerne her giver et vist indtag af mælk og væske uden at spille negativt ind på madindtaget og samtidig for at sørge for en nogenlunde sammenhængende nattesøvn.
Hvis du er sikker på at Andreas er blevet ammet og har fået sit behov for mad og mælk dækket som ovenfor beskrevet, så kan du om natten med god samvittighed hjælpe ham videre i søvnen uden bryst. Forsøg i stedet at hjælpe ham med at skifte stilling, blive lagt på den anden side, få dynen puttet om sig, blive beroliget med kærtegn og stille ord. Hold igen med sutten, så han ikke bliver afhængig af at sove.
Hvis han kun kan sove med brystet, så må du give ham det og så bruge principperne fra bogen "Sov igennem uden gråd", hvor du lærer ham at falde i søvn med andet end bryst, ved at trække brystvorten ud og ikke lade ham fylde sig med mælk.
Jeg håber at ovenstående plan hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder