Svar: Søvnforstyrrelse
Kære Camilla
Jeg har bestemt ikke noget imod at gentage mig selv, så kunne jeg jo slet ikke lave det jeg laver :o) Du er bestemt ikke den eneste der synes det er frustrerende, når børn ikke sover - ikke at få sin søvn bruges jo som torturmetoder visse steder i verden - og læser man i min brevkasse og de mere end 2000 spørgsmål 'bare' om søvn, så siger det noget om hvor problematisk det er.
- Og ja, det hjælper ikke særlig meget at få at vide at det ændrer sig med tiden og ja, det er dybt uretfærdigt, når nogen så klager over at de kun har kunne sove til 07.30 ...
Jeg talte forleden med en far som sagde "Først fik vi at vide at det ville ændre sig, når han blev 3 måneder, så fik vi at vide at ved 6 måneders alderen. Nu er han blevet et år og det vi får at vide nu er, at når han bliver 2 år så vil vi få vores nattesøvn igen ...".
Men for at svare på dit spørgsmål, så har du fuldstændig ret i at flasken med mælk er et problem og det handler om at din datter forbinder det at falde i søvn med at få en flaske. Den er så stor en del af hendes putteritual, at hun ikke kan sove uden.
Det er sådan, at vi alle sammen vågner 10, 15, 20 gange hver nat. Vi skifter side, vender os om, sparker dynen af, trækker dynen op over os, lægger os ned til vores partner, retter på puden osv. Ofte gør vi det uden at tænke nærmere over det, vi gør det i søvne. Det samme gør små børn, de vågner også naturligt rigtig mange gange i løbet af natten, har brug for at skifte stilling, få dynen puttet om sig, sparke dynen af osv.
Det er også sådan at vi alle har det der hedder søvnassociationer. Det er ting som gør os trygge, det er små ritualer vi har inden vi skal sove. For voksne er det ofte at læse en bog, gætte kryds og tværs, lytte til noget afslappende musik og lignende. For børn er det ofte at blive vugget, få bryst eller flaske, få en godnathistorie, blive sunget for eller lignende.
Når vi vågner i løbet af natten og skal skifte stilling og sove videre igen, så er det vigtigt at vi har det omkring os, som vi forbinder med at sove trygt. Det vil sige, at hvis du f.eks. er faldet i søvn ved siden af din kæreste og forbinder det at sove godt med at ligge sammen med ham, ...
... så vil du, når du i løbet af natten vågner op straks reagere, hvis han ikke er der. Først vil du søge efter ham og så vil du vågne mere og mere op, kalde på ham, stige ud af sengen og lede efter ham - du vil have rigtig svært ved at sove, hvis I er gået i seng samtidig og du regner med at I sover sammen om natten og han så pludselig er væk. Sådan er det også for din datter, når du tilbyder hende flasken.
Din datter forbinder flasken med at falde i søvn, den gør hende tryg og rolig og når hun vågner om natten, så har hun svært ved at sove igen fordi hun savner sin flaske. Flasken er jo forsvundet ligesom hvis din kæreste forsvandt. Derfor falder hun til ro når du giver hende flasken igen og det kan du så gøre flere gange natten igennem. At have en flaske som søvnassociation er derfor en rigtig dårlig idé, hvis du gerne vil have en bedre og mere sammenhængende søvn.
Du kan ikke med den alder din datter har nu, regne med at hun selv vil sige flasken fra. Det bliver din beslutning, hvornår flasken skal stoppes og måske i stedet erstattes af en kop mælk, en banan og en godnathistorie, så hun stille og roligt lærer at falde i søvn uden at have en flaske i munden. Alternativet kan naturligvis være at lære hende at drikke af en drypfri kop/flaske, som hun så kan have i sengen og tilsidst lære at finde og selv drikke af i søvne. Dette kan dog ikke anbefales hvis den er fyldt med mælk .. det er rigtig skidt for hendes tænder! Men lidt vand kunne måske være en mulighed, hvis det kunne give jer lidt mere sammenhængende søvn. Bedst er det dog, hvis hun kunne lære at sove sammenhængende uden at få hverken vådt eller tørt - i hvert fald ikke hver anden time.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er jo selve flasken hun bør af med og ikke vænnes til hverken mælk eller vand i stedet. Hun skal altså lære at falde i søvn til jeres beroligende ord, kærtegn osv. som I også kan bruge om natten.
Planen for dagen ser fin ud, pas dog på at hun ikke sover for meget. Det er vigtigt at hun ikke indhenter det forsømte i dagtimerne, for så er det endnu sværere at sove aften og nat. Så holde hendes samlede søvnbehov på max 2½ time i løbet af dagen.
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder