Svar: Gravid og storebror vil ikke putte sig om aftenen
Kære kommende mor til to
Dejligt at høre at I venter en lille ny - tillykke med det. Da du er blevet sygemeldt på grund af mange og kraftige plukveer, så er det en rigtig god idé, at du ikke bære alt for meget rundt på din dreng.
Plukveer er i princippet ikke farlige, man kan sige at livmoderen ligesom øver sig på den forestående fødsel og det er jo sådan set meget godt. Men hvis plukveerne er meget hyppige og meget kraftige, så kan de nogle gange godt arbejde lidt for meget og dermed begynde at blødgøre og afkorte din livmoderhals, hvorfor risikoen for at føde for tidligt er der ... Det er derfor du er blevet sygemeldt og derfor du har fået at vide, at du skal holde dig i ro.
Det er naturligvis din jordemoder og din læge der er bedst til at rådgive dig omkring, hvordan du skal forholde dig. Hvor meget du må og ikke må. Det kan være helt individuelt. Nogle gange er det bare et spørgsmål om at være hjemme og slappe af, andre gange er de lidt mere strikse, så må man ikke gøre rent (støvsuge, vaske gulv og lignende) eller f.eks. have samleje og man må så heller ikke bære sin 2 årige søn ...
Så alt efter hvad du har fået at vide, så er det vigtigt at du tager det stille og roligt og jeg synes du skal forsøge at minimere løft af din dreng så meget som muligt :o)
At far lige nu er mere på banen er helt fint, det vil han naturligt også være når den lille kommer og at du ligger mere på sofaen og slapper af og lege stille lege, end at du tumler rundt på gulvet i brydekamp - det er helt okay. Med den alder han har, så kobler han sandsynligvis ikke de to ting - at mor er gravid og så kan hun ikke tumle med mig - det er alt for abstrakt og det kan han ikke forholde sig til. Små børn har dog en ufattelig god evne til at indstille sig på de ændringer der ...
... kan være i en familie og han vil meget hurtige acceptere at du er der - bare mere vandret end lodret. Det kan jo også være meget praktisk at vide, at mor finder man på sofaen :o)
Med hensyn til at sove, så tænker jeg at I måske skulle overveje om han skal have en juniorseng i stedet for tremmesengen, som den lille ny så kan arve. Det kan give ham tryghed at han ikke ligger bag tremmer, men ved at han kan komme ud af sengen og ind til jer, hvis han har behov. Samtidig vil I kunne sidde hos ham på sengekanten, når der ikke er tremmer og læse en historie højt, kærtegne ham lidt, holde ham i hånden osv. og på den måde stadig give ham lidt fysisk kontakt, som han jo tydeligt søger.
Det lyder derudover som om at han lige nu er inde i en periode, hvor han er lidt utryg, når han skal sove og I skal her medtænke at børn på hans alder ofte er lidt bange for mørke og også kan være bange for små dyr. Det er derfor vigtigt at der er lidt dæmpet lys på hans værelse og at I lader døren til værelset stå lidt på klem, så han kan høre at I er der stadig væk, taler sammen uden for rummet osv. og at han således ikke er alene i verden.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Børn har naturligt perioder, hvor de klynger sig mere til voksne end i andre perioder og det er her rigtig vigtigt at give barnet den tryghed barnet søger. Det er derfor guld værd at sidde hos ham 15 minutter hver aften, hvis han på den måde falder trygt og roligt i søvn, fremfor at gå fra ham og han så græder sig i søvn fordi han er utryg og føler sig forladt.
Det betyder naturligvis ikke at man skal sidde der i en time, hvis det tager så lang tid for ham at overgive sig, men så skal man måske se på søvnen dagen igennem og hvordan hans rytme er osv.
Håber I kan bruge ovenstående lidt videre på vej, fortsat held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.