Svar: Krise! 9 mdr
Kære Anne
For at starte fra en ende af:
Med hensyn til afføring, så lyder det som om at hun har fået en mave-tarm infektion, men da hun ikke har feber eller i øvrigt er påvirket heraf, så burde det gå over af sig selv. Det er normalt at børn i perioden, hvor de begynder at få mere fast føde, periodevist kan få skiftevis lidt tynd eller hård mave. Du må regulere hendes mave ved at give f.eks. havregrød, yoghurt/cultura/A38 og væske nok. Ved diarré er det en fordel at give lidt æblejuice, evt. fortyndet, da æblejuice indeholder natrium/kalium, som Victoria mister ved diarré.
Med hensyn til kosten, så er jeg fuldstændig enig i at Victorias frustrationer skyldes at hun gerne vil selv, men endnu ikke magter det. Netop i 9-12 mdr´s alderen finder børn ud af at der er nogle ting, som de mestrer selv, eller ønsker, og deres selvbestemmelse træder tydeligere frem. Når munden knibes sammen er det et udtryk for at at de selv ønsker at medvirke, på den måde de nu motorisk er i stand til det. Pincetgrebet udvikles og hvis maden hjælpes på gaflen vil de også kunne klare dette. Skeen er sværere. Victoria skal være 15-16 mdr. før hun kan mestre det at spise med ske. Det bedste man kan gøre at at sætte en tallerken med forskellige valgmuligheder og noget som appelerer i farver og former til barnet, foran barnet og så lade dem selv forsøge sig.
Med hensyn til Victorias adfærd så er det helt normalt at hun bliver mere pivet og ked af det, hvis du ikke lige er i nærheden. Når hun begynder at kravle er det netop en måde, hvorpå hun vender sig til at være væk fra forældrene. Fra at sidde på skødet, bevæger hun sig ned og sidder ved dine fødder, kravler lidt væk, vender sig og tjekker at du er der, og tør langsomt bevæge sig længere væk. På den måde øver ...
... hun sig i afstanden til dig og det er helt naturlig for hendes alder, at hun har meget behov for dig lige nu.
Det er også helt normalt at børn mister interessen for deres legetøj. Det gør de både, når de er små og også når de bliver større. NÅr legetøjet er undersøgt, vendt og drejet, så skal der noget nyt til. Derfor er det en god idé at købe nogle kasser, hvor legetøjet kan kommes i og så tages lidt frem efterhånden, så er nyhedens interesse større. De store børn leger også allerbedst, når der er rydet op, og de så pldselig får fat i noget de havde 'glemt' at de havde. Hvis det hele ligger fremme, bliver der ikke leget med det i samme grad.
Med hensyn til aftenputning, så er hun i kraft af sin alder igen meget mere bevidst om, om du er der eller ej. Når hun pludselig græder, så er det fordi hun føler sig forladt. Hun forstår ikke at du bare lige er inde i rummet ved siden af. Du skal derfor hele tiden gå tilbage til hende, trøste hende og på den måde vise hende at du er der, så lærer hun det, men det tager lidt tid.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til hendes skelen, så er det at kravle med til at lære hende kontrollen af øjnene. Når hun kravler, så vil hun automatisk løfte hovedet og lære at dreje ansigt og øjne i forskellige retninger. Nogle børn skeler også når de bliver trætte, uden at det har nogen betydning. Hvis det fortsætter, så få en læge i Danmark til at se på hende, når I kommer hertil.
Og kære Anne,- den dårlige samvittighed er der ingen grund til. Victoria trives og er efter din beskrivelse fuldstændig som hun skal være i forhold til sin alder. Lige nu har hun mere brug for dig end samværet med mange børn og at hun er glad og også trives, når I har været hos familien i Danmark er jo kun godt:o)
Så fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.