Svar: Spørgsmål om MME og udvikling
Kære Louise
Det lyder som om at Nanna stortrives med brystmælk og det lyder også som om at du nyder at amme og har fint med mælk. Den rytme du beskriver lyder lige efter bogen og det er helt passende at amme som du gør, med den alder Nanna har.
Med hensyn til amning og allergi, så er det rigtig vigtigt at du ammer så længe som muligt og det vil sige gerne til Nanna er et år. Især fordi du selv har astma, så er hun disponeret for at udvikle allergi og via amning kan du forbygge dette - der er dog ingen garanti.
Det er også sådan at det anbefales at tilbyde barnet Nutramigen eller Profylac de første 4 måneder, hvis det viser sig nødvendigt at supplere helt eller delvist med modermælkserstatning. Efter 4 måneders alderen kan hun ernæres fuldstændig som alle andre børn uden specielle hensyn. Det er dog rigtig fint at du har købt Nutraming og Nan H.A. du kan roligt give hende begge dele, hvis du vel at mærke kan få hende til at drikke det ... :o)
Der er som du skriver stor forskel på smagen, både de to erstatninger imellem og også i forhold til modermælk. Der er ingen tvivl om at modermælk er sødere og mildere i smagen og modermælkserstatning smager meget mere surt. Derfor kan man også nogle gange med fordel komme lidt sukker i mme, hvis barnet ikke vil tage det på anden vis. Det er dog vigtigt at det trappes ud igen, så barnet ikke tilbydes unødige mængder af sukker.
Man kan ikke lave en modermælkserstatning der ligner modermælk, hverken i indhold eller i smag, men man forsøger så godt man kan. Jeg har ikke hørt om at blandingen af netop Nutramigen og Nan H.A skulle minde mere om modermælk end andet og hvad forklaringen skulle være kan jeg ikke rigtig se .. hvorom alting er, så er det vigtigste jo ofte at få barnet til at drikke en erstatning og hvis barnet bedre tager imod en blanding, så må det være sådan :o)
Hvis du blander, så skal du dog være opmærksom på at blandingsforholdende (antal skeer til antal ml. mælk) kan være vidt forskellige og at du derfor skal blande en flaske med Nan og en flaske med Nutramigen og så i en tredie flaske blande de to dele ...
Det er dog også sådan at hvis barnet trives på modermælk og både mor og barn har det godt med amning, så er der ingen grund til at tilbyde barnet flaske. Faktisk vil nogle børn fravælge flasken og vælge den ægte vare - ligegyldigt om man prøver med sukker, blander produkterne eller står på hovedet :o)
Hvornår man skal starte med skemad afhænger af flere ting og ikke kun af barnets alder. Sundhedsstyrelsen skriver:
"Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).
Et signal kan være at barnet trods ekstra mælkeindtag vågner hyppigt og virker mere søgende og sulten. Et andet signal er at barnet åbner munden bevidst, når man f.eks. tilbyder d-dråber på en ske. Barnet drejer også hovedet bevidst, holder hovedet fint selv og følger også maden I spiser med øjnene. Barnets mave fungerer fint, barnet savler som tegn på at der sker nogle enzymændringer i spyttet.
Alt efter barnet alder, når man begynder at ville give noget andet end modermælk eller modermælkserstatning, kan man overveje hvad der vil være hensigtsmæssigt at begynde med.
Vælling er det der hedder tilskudsblanding og det betyder at det kan give som tilskud til brystmælk eller modermælkserstatning, men det betyder samtidig at vælling ikke er noget barnet behøver få - faktisk kan nogle børn springe vællingen over og gå direkte til grøden som skemad. Da der hos jer er tale om en pige, som trives med amning og som slet ikke virker særlig interesseret i flaske, så vil det være en mulighed at springe flaske og vælling helt over og i stedet gå direkte ...
... igang med grød, når hun viser sig parat til det.
Du har naturligvis ret i at det kan være rart for dig at kunne komme ud en gang imellem, at far kan tage over eller at en bedsteforældre eller lignende kan tage over, så I forældre kan komme ud og være par for en stund. Og at det derfor vil være praktisk, hvis jeres datter vil tage imod en flaske med mme eller vælling. I må også meget gerne blive ved med at forsøge, men som sagt er der ingen garanti for at hun vil det.
En anden fordel ved at give mme eller vælling er at det normalt indtages af en flaske, barnet sutter og beroliges ved dette samtidig med at barnet indtager en ret stor mængde. Både vælling og modermælkserstatning mætter lidt mere end modermælk gør og det betyder at børn der skal spise rigtig store mængder og spise meget hyppigt for at falde til ro og sove godt, med fordel kan få en flaske om aftenen. Det kan give lidt mere nattesøvn til mor ...
Vælling er samtidig ofte en lidt blidere overgang for barnets mave end grød eller mos er det. Selvom vælling i princippet er det samme som en tynd grød, så kan det være lettere for barnet at fordøje vællingen end det ofte er at fordøje en stor mængde grød. Vælling anbefales derfor ofte til natten, fordi det giver barnet en mæthed og gør at barnet sover et lidt længere stræk, hvor skemaden, opstarte med grød og mos anbefales i løbet af dagen. Alt for meget skemad inden sengetid kan gøre at barnet sover mere uroligt - tarmene arbejder på højtryk med at nedbryde føden og derfor kan skemaden give mere urolige nætter, hvis det gives inden sengetid og det var jo ikke de man ønskede at opnå...:o)
Når I begynder med skemad, så er det en god idé at starte med lidt grød. Det er godt at starte med grød af ris, majs, hirse og boghvede. I begyndelsen er det meget få skefulde man giver af gangen og der skal altid følges efter med mælk. For nogle børn er det meget svært at finde ud af teknikken, for andre går det fint, de åbner munden og spiser gladeligt den ene skefuld efter den anden. Men selvom jeres datter måske virker til at kunne spise store mængder, så skal I ikke proppe hende og lade hendes selv styre det selv i starten. Det er vigtigt at hun kun tilbydes 4-5 skefulde så der stadig er plads i maven til mælk efterfølgende.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sammen med skemaden skal hun have vand, men derudover bør mælkeindtaget være det samme som hidtil. Hendes mælkeindtag skal således ikke sættes ned men skal suppleres med lidt skemad ...
Ud fra det du fortæller, så lyder det som om at jeres datter lige nu trives på modermælk og ikke behøver andet end dette de næste par uger. Hvis hun begynder at virke mere sulten, så må du forsøge at lægge hende lidt hyppigere til brystet i løbet af dagen,så din mælkemængde øges og så amme lidt længere igen. Når dette ikke virker tilstrækkeligt og du kan fornemme at hun har brug for mere, så er det fint at starte med skemaden. Det kan sagtens være, når hun er 5 måneder, hvor din sundhedsplejerske har planlagt sit besøg. Det kan også være om 14 dage eller lige inden hun bliver 6 måneder - det er som sagt forskelligt.
Med hensyn til vægtøgning, så vil de fleste piger gennemsnitligt i 3-4 måneders alderen tage 620g på og i 4-5 måneders alderen tage ca 530g på. Husk at gennemsnitligt betyder at nogen tager lidt mere på og andre lidt mindre. Du kan gå ind i Livets Bog på medlemssiderne og indtaste din datter vægt- og længdemål, så kan du se hvordan hun ligger og om hun følger sin egen kurve som hun bør.
Nannas lyst til at putte hænder og fingre i munden hænger helt naturligt sammen med hendes alder og udvikling og kun tegn på at hun udvikler sig i rigtig retning. Samtidig også tegn på at hun jo netop begynder at bruge sin mund lidt mere bevidst, savler mere osv. Det er også helt naturligt at hun sutter på sin underlæbe og måske begynder at øve lidt læbelyde - ofte er børn dog lidt ældre inden de mestrer dette, men måske blæser hun små bobler ...?
Du kan lægge en pude ind under hendes brystkasse, evt. lægge hende over ammepuden, hvis du har en sådan og så lægge hende foran et spejl, så hun kan se sig selv :o)
Jeg håber du hermed har fået svar på det hele og er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.