Svar: Mad, gråd og soveproblemer
Kære Mette
Du kan godt holde op med at slå dig selv oven i hovedet med tanker om at du er en dårlig mor, for det er du ikke! Det er bare enormt frustrerende, når børn græder og man ikke kan finde ud af hvorfor, når man forsøger alt og de alligevel græder, så kan man meget let føle sig utilstrækkelig. Nogle gange må man prøve at sige til sig selv at så længe du er der, passer ham, forsøger at berolige, har sikret at han er mæt, har fået ren ble, har pludret med ham, leget med ham - kort sagt været der for ham og stadig er det, så må han græde. Så kan du ikke gøre mere.
Det hjælper ofte at sætte ord på og gå rundt og tale med ham "Hvad er det du vil?", "Hvorfor er du så ked af det?", "Kan vi slet ikke finde ud af at få dig til ro?", "Hvad er det du vil fortælle mig?" osv. bare sig alt det højt du tænker, det hjælper nogle gange og han falder måske til ro ved din stemme til sidst :o)
Når du bliver forvirret af anbefalingerne for mme og mængden af mad, så er det fordi børn jo er forskellig og derfor spiser de også forskelligt. Nogle børn spiser rigtig meget, de drikker store mængder erstatning og store mængder grød og mos, andre børn er næsten ikke til at få noget som helst i.
De første måneder gælder tommelfingerreglen at børn skal have ca 1/6 af deres vægt dækket af mælk. Igen er der jo forskel, fordi nogle børn allerede i en alder af 4 måneder vejer 10 kg, hvor andre børn kun vejer 5 kg ... og et barn på 10 kg, skal naturligvis ikke drikke 1650ml i døgnet. Det er for meget mælk. Du kan derfor ikke længere beregne mælkeindtaget ud fra din drengs vægt og sige at når han vejer 8 kg, så skal han have 1350ml i døgnet. Det skal han ikke.
De fleste børn trives rigtig godt, hvis de får mellem 750-1000ml mælk i døgnet og man må tror på at barnet tager, hvad det har behov for, hvis man tilbyder flaske ca 6 gange i døgnet. Det er en god idé, når man giver flaske at der altid er en lille smule tilbage i flasken, hvis barnet levner 10ml så har barnet spist hvad det kunne, hvis barnet altid tømmer flasken fuldstændig, så kan det være tegn på at man skal give barnet en lille smule mere.
Du skal derfor ikke presse din dreng til at spise 20ml ekstra og den ...
... plan du har sendt, ser umiddelbart rigtig fin ud og du skal forsøge at glemme alt om udregninger og holde dig til at han nok skal spise, når du tilbyder ham og hvis han har behov. I stedet for at se på tal og skemaer, så må du øve dig i at se på ham :o) Hvis han tisser, har godt gang i maven, virker glad, har overskud til at lege, pludre, kluk-le, smiler, øver sig motorisk, bruger sine hænder osv. så har han det godt.
Det er helt normalt for hans alder, at han begynder at sove lidt mere kortvarigt i løbet af dagen. Det hænger sammen med den udvikling han går igennem lige nu. Det er rigtig fint at holde fast i at han skal sove 3 lure dagligt, - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen eller først på aftenen - præcis som hos jer. Hans søvn og rytme ændrer sig stille og roligt de næste par måneder frem.
I forhold til gråd, så må du fortsætte som du gør, prøve at lægge dig med ham, trille ham en tur i barnevognen, lade ham blive lullet i søvn, evt. give ham flasken hvor han skal sove for at få ro på ham der. Du må prøve at skærme ham, hjælpe ham med at finde roen og slappe af.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så kan det være at du skal prøve at give en lille smule mindre skemad, for at se om det evt kan hjælpe - det kan jo godt være at han reagerer med gråd på grund af mavekneb, som du også er inde på. Prøv derfor at holde mængden af skemad nede på max 3/4 dl. færdig grød/mos og ikke mere og følg efter med flaske, så han måske drikker lidt mere mælk af flasken og spiser lidt mindre af den bastante føde. Det er også en god idé at forsøge med forskellige slags grød og vente lidt med kartoffel og gulerodsmos, hvis han virker til at reagere på det. Det er fint tænkt!
Med hensyn til tænder, så kan det også være en mulighed, hvis du oplever hans gummer er hævede og ser ud som om de gør ondt. Der er børn som får tænder i hans alder, de fleste dog først i 6 måneders alderen.
Du skal naturligvis også være opmærksom på om han kan have ondt andre steder end i maven og tænderne. Har han været forkølet, kan han have ondt i ørerne, kan han have en infektion f.eks. svamp i munden eller lignende ...
Jeg håber ovenstående tanker giver lidt ro, fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.