Svar: Blodig brystvorte og storebrors pottetræning
Hej med dig
Hvis det bløder så meget fra brystet, at din mælk ligner jordbær milkshake, så vil mælken naturligvis smage af blod og jeg synes ikke du skal give hende mælk, der er så blodtilblandet som du beskriver. Det vil virke kvalmende på hende og er der store mængder blod i mælken, så bør du kassere den mælk du malker ud ... - desværre :o(
Giv dit bryst en pause ved netop at malke ud. Brystpumpen er ikke så hård ved brystet, som din datter og læg så mærke til hvordan mælken skifter farve i takt med at brystvorten heler. Når mælken begynder at ligne mælk og ikke jordbær milkshake, så kan du begynde at lægge din datter til igen. I mellemtiden må du fortsat amme så meget du kan fra den gode side og så vidt muligt sørge for at holde gang i din mælkeproduktion.
Læg også mærke til hvor på brystet du har hul, fordi det kan sige noget om problemet og årsagen til at hullet opstår.
Hvis såret sidder på spidsen af brystvorten, så har din datter for yderligt fat. Hun har simpelthen ikke bryst nok inde i munden. Det kan også være at hun får godt fat i starten, men så glider hun stille og roligt mere og mere ud på spidsen af brystet, når hun har diet lidt hos dig.
Hvis dine sår sidder på oversiden af brystvorten, så skyldes det ofte at barnet hænger for meget i brystet. Hvis dit bryst er stort og blødt, så fold evt. en stofble ind under brystet for at løfte det lidt op. Tænk på at din datter skal til brystet, det er ikke brystet der skal til din datter.
Sidder sårene på siden af brystvorten, så ligger din datter skævt for og du skal sørge for at lægge hende mere lige til brystet. Du skal flytte hende i retning af såret, således at hvis såret er på venstre side af brystvorten, så skal barnet flyttes længere til venstre ved næste amning.
Hvis du har sår i kanten af brystvorten, der hvor brystvorten ligesom hæfter fast på det brune område, så vil det ofte skyldes at du har brugt en brystpumpe eller en suttebrik, som ikke passer i størrelsen din brystvorte. En brik eller en pumpe, som er for lille. Her er man så nødt til at undersøge mulighederne for at få en model, som er større og ikke presser på og slider unødigt på brystvorten.
Når der er hul på brystet, så kan der trænge bakterier ind og dermed øges risikoen for at du får en infektion og dermed brystbetændelse. Derfor skal du være meget opmærksom på symptomer på "influenza". Ondt over det hele, feber og generelt utilpashed er første tegn på ...
... brystbetændelse og så kommer der smerter, rødme og varme af brystet.
Du skal også huske på at din datter malker på brystet med sin tunge og at tungen er ru som sandpapir. Derfor slider den på brystet, når hun spiser hos dig. Prøv derfor at lægge hende til, så tungen rammer såret så lidt som muligt - ved at amme i forskellige ammestillinger. På den måde kan du aflaste lidt.
Hvis du er nødt til at tage hende fra undervejs i amningen, så gør det ved at lirke en finger ind i mundvigene på hende, så hun slipper vacuum. Ikke noget med bare at hive hende af brystet.
Vælg dine ammeindlæg med omhu. Indlæg i papir kan ofte hænge fast i brystet og når du så fjerner indlægget, så fjerner du også de fine nydannede hudceller. Dog har papirindlæg den fordel, at de kan skiftes ved hver amning. Et rent og tørt ammeindlæg er altid at foretrække. Derudover kan du med fordel dryppe vand på indlægget inden du fjerner det, så det løsnes stille og roligt fra brystet.
Jeg håber det hjælper dig videre med amning :o)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til storebror og renlighed, så lyder det som om at han ikke er parat endnu. Det bedste tidspunkt at træne renlighed på er hvis barnet selv kommer og meddeler at det er parat. Derudover er det en forudsætning at barnet er i stand til at holde sig tør i mindst 3 timer og så er det sådan at renlighed har forskellige faser.
I første fase kommer barnet og meddeler at det har lavet i bleen og gerne vil have en ren ble på. I næste fase kommer barnet og fortæller "nu tisser jeg" og i sidste fase når barnet at sige til lige inden. Det lyder ikke som om at jeres dreng er igang med disse faser og jeg tænker I skal passe på ikke at presse ham.
Årstiden taler ikke for at træne renlighed, hvis han mærker han skal tisse og er ude på legepladsen, så vil han ikke kunne nå ind på toilettet og kan ikke nå at få tøjet af. Der vil ske alt for mange uheld og det er smadder synd.
Jeg synes derfor I skal vente til forårets komme og lade ham blive de måneder ældre og mere parat. Når han begynder at vise interesse, skal I ikke begynde at spørge ham "skal du tisse" for så vil han naturligt sige nej. Til den tid, skal han i stedet tages i hånden og følges på toilettet på faste tider. Det er f.eks. når man står op om morgenen, inden man går i seng, inden man tager ud at handle - på det tidspunkt, hvor I andre også går på toilettet :)
Fortsat held og lykke med det hele, håber I hermed er hjulpet videre på vej.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!