Svar: Mad, søvn og ny rytme?
Hej med dig
Jeg synes jeres rytme for dagen ser rigtig fin ud. Det er helt alderssvarende at jeres datter tilbydes skemad 3 gange dagligt og ved siden af dette får sin modermælkserstatning. Faktisk synes jeg det er super flot at hun allerede nu kan nøjes med 4 flasker og jeg synes ikke I skal skære dette indtag yderligere ned. Det er netop med til at sikre hendes energibehov og giver hende væske nok.
Jeg anbefaler ofte flaske inden midnat, simpelten for at sikre barnet mælk nok og sikre en sammenhængende nattesøvn. Det er helt relevant med flaske på dette tidspunkt og hvis ikke I giver hende den kl. 23, så vil hun sandsynligvis vågne af sig selv kl. 01 fordi hun mangler den og der er jo ingen grund til at I skal have jeres nattesøvn afbrudt på grund af det.
Dertil kommer at flaske netop aften og sen aften er med til at sikre et vist indtag af mælk samtidig med at barnet får plads i maven til mere rigtig mad i løbet af dagen. Derfor vil de to flasker (aften og sen aften) ofte være gode at bibeholde frem mod 12 måneders alderen, fordi de kan sikre barnet de 400ml der er nødvendigt for at sikre barnet jern nok. Om dagen kan flaskerne så stille og roligt blive erstattet af mere rigtig mad. Men det er ikke endnu.
Mit forslag til en dagsplan, men udgangspunkt i de tider du selv har angivet ser således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske. Hvis hun har det bedst med at starte dagen ...
... direkte med grød, så er det helt fint, lad det blive som det er.
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Tilbydes lidt frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, det kan være appelsinbåde, kiwi, fersken, blomme eller lignende, vand af kop.
Puttes til formiddagslur med en flaske mme kl. ca 9
Frokost 12: Skift mellem øllebrød og grøntsagsmos. Begynd med lidt kogt kød og fisk i mosen, tilbyde agurkestænger, ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden. Vand af kop.
Puttes til middagslur med en flaske mme kl. 13.30
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16-17: Tilbydes vand af kop og evt lidt frugtmos eller frisk frugt i hånden ligesom om formiddagen.
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos og stille og roligt begynde med kogt kød og fisk, vand af kop.
Puttes til natten med en flaske mme 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske med mme
Da jeres pige ikke tilbydes flaske om eftermiddagen og ikke tilbydes flaske tidlig morgen, så er det et must at hun får sin flaske sen aften. Jeg er ikke enig i at den skal skæres væk. som du kan se ligner mit forslag til en dagsplan således meget din egen - jeg håber det giver lidt ro og lidt viden om, hvordan I kommer videre frem.
Hvis I oplever at hun begynder at afvise flaske inden middagslur, så kan det være en rigtig god idé at tilbyde flaske om eftermiddagen, når hun vågner fra lur. Men så længe det fungerer som nu, så er det rigtig fint.
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.