Svar: Opdragelse og søvn
Kære Susanne
Det lyder som en rigtig god idé, at forsøge nye søvnvaner og rutiner, når du til januar har orlov og derved mulighed for at ændre på tingene. Det at du er hjemme til den tid, må alt andet lige give lidt mere ro og overskud og det lyder som et rigtig godt tidspunkt.
Du har naturligvis ret i at jeres datter udviklingsmæssigt kan opleve lidt mere fare omkring sig og at det derfor kan være et svært tidspunkt at ændre søvnvaner. Modsat, så lyder hun til at være en meget tryg pige og det lyder som om at I altid har vægtet hendes tryghed højt, og det kommer aldrig dårligt igen. Det giver jo netop god grobund for at kunne ændre på tingene fordi hun helt basalt har tillid til at I passer på hende og er der for hende.
Hun skal naturligvis føle sig tryg ved sin seng og så vidt jeg husker har I fjernet tremmerne fra den ene side af sengen, så hendes seng står op langs jeres? Det vil være rigtig godt, hvis hun stadig kan sove i sin seng, men hvis det kræver at der atter kommer tremmer på, for at hun ikke triller ud, så skal I vurdere om en anden seng vil være nødvendig. Det giver naturligvis tryghed at ligge i den seng hun kender, når værelset er nyt, men det er også vigtigt at hun stadig har fornemmelsen af at kunne komme ud af sengen, hvis hun får behov for det og at hun således stadig kan søge jer om natten, hvis hun vågner.
Derfor må I vurdere om hun kan bruge den samme seng, eller om hun evt. har brug for en juniorseng med en lille sengehest, så hun både ligger trygt i sengen og ikke triller på gulvet, men så hun samtidig har mulighed for at søge jer, når hun har behov.
Samtidig vil det være en rigtig god idé, hvis du kunne sidde hos hende og kærtegne hende, nusse hende og synge for hende ligesom du plejer. Så hun stadig får fysisk kontakt og nærhed, men så hun lærer at falde i søvn i sin seng og ikke liggende hos dig. Det er vigtigt at hun ved hvor hun ligger og føler sig 100 pct tryg ved at sove der.
En lille natlampe, lyskæde eller lignende på værelset vil også være rigtig godt og derudover skal I lade døren stå åben, så hun ved at I stadig er der, så hun kan hører jer og så I signalerer at hun ikke er udelukket fra jeres samvær, men altid kan komme ind ved behov.
Med hensyn til opdragelse ved spisbordet og madvaner, så tænker jeg at det er helt relevant i forhold til Katrines alder, at hun selv spiser med både ske og gaffel - og naturligvis stadig også bruger sine hænder en gang imellem. Hun skal ikke smide maden på gulvet, hvis hun gør det, så fjernes enten tallerkenen eller Katrine, for så er hun færdig med at spise.
Det er en god idé at give hende ...
... valgmuligheder og gøre måltidet overskueligt samtidig. Hvis der er for meget mad på tallerkenen på en gang, kan hun ikke overskue det og vil ikke spise, får hun kun lidt af gangen - to bidder af hver type mad, så går det langt bedre. Det kan være en rigtig god idé at købe en tallerken som er inddelt i rum, så der kan ligge lidt pastaskruer i et rum, lidt frikadelle i et andet og grøntsager i et tredie osv. Ganske lidt, men så der stadig er valgmuligheder.
Så er det ofte også en god idé at tilbyde hende lidt af det I ved hun godt kan lide. Så hvis hun f.eks. generelt er god til at spise rugbrød, så kan du godt lægge en kvart skive rugbrød i det ene rum, og hun starter sikkert med det. Det at gå igang med at spise og ikke bare kategorisk afvise maden fra starten kan være en god ting og det kan samtidig appellere til at hun spiser lidt af de andre ting også. I må naturligvis også gerne opfordre hende til at spise noget af det andet.
Men det er også vigtigt at hun får madro, det er vigtigt at I lader hende spise selv og ikke giver hende en masse opmærksomhed. I bør spise sammen og I voksne skal sidde og tale om dagen, hvad der er sket osv. og så skal I naturligvis give udtryk for at maden smager godt. I kan evt. smage på maden "mmm, lækkert" osv. så hun hører at det her kan I godt lide .. måske kan I ligefrem smage noget af hinandens og så vil lillepigen måske også godt smage det der ligger på mors tallerken :o) Det kan nogle gange være mere interessant end det der ligger på ens egen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er vigtigt at I medtænker grøntsager, fisk og kød til frokost, så det ikke kun er om aftenen hun får tilbudt dette, når nu hendes indtag er minimalt om aftenen. Det er også en god idé at tilbyde lidt grønt og evt. en frikadelle eller lignende som før aftensmad - det vil sige omkring kl. 17 hvor hun ofte er sulten og skal vente på aftensmaden. Hvis hun har spist lidt grønt der, så behøver du ikke fokusere så meget på, hvor meget grønt der glider ned om aftenen.
Og så er det en god idé at hun ikke sidder for bordenden og troner, men at hun kommer ned på siden af bordet og sidder sammen med jer. Igen fordi hun jo godt er klar over, at hun får en reaktion fra jer, når hun kniber munden sammen, drejer hovedet og skubber tallerkenen væk ...
Men igen også en balance, for nogle gange må man også tage barnet på skødet og hjælpe lidt på vej. Hun er naturligt træt efter en lang dag og selvom hun sagtens kan spise selv, så er hun måske for træt om aftenen og vil nyde, hvis I gider hjælpe med kartoflerne moset med lidt sovs eller lignende ... :o)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.