Svar: Natteroderi - 16 mdr.
Kære Maj
Du fortæller at Sebastian fortsat får en flaske, når han skal sove og det lyder som om at den er en vigtig del af hans putteritual. Jeg kan ikke helt ud af dit brev fornemme, hvorvidt Sebastian falder i søvn med flasken om aftenen, hvis han gør det, kan det godt være årsagen til at han vågner om natten.
Det er sådan at vi har brug for det der hedder søvnassociationer. Det er de ting vi forbinder med at skulle sove, det er vores ritual, ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Det er for voksnes vedkommende ofte at læse en bog, gætte kryds og tværs, lytte til et stykke afslappende musik eller lignende. For børn er en søvnassociation ofte at få f.eks. bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociation handler om at barnet lærer at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted hvor man skal sove og barnet falder i søvn uden at være afhængig af bryst, flaske eller blive holdt i favn.
De mindre gode søvnassociationer handler om at barnet f.eks. kun kan sove, hvis det f.eks. får en flaske, at han simpelthen forbinder det at falde i søvn med en flaske. Det er uhensigtsmæssigt, fordi han naturligt vil have små opvågninger i løbet af natten og så vil han ikke kunne falde i søvn igen uden at få sin flaske ... Han vågner altså fordi han savner flasken, som fik ham til at falde i søvn, fordi han ...
... mangler det, han forbinder med at skulle sove.
Derfor er det vigtigt at I er opmærksomme på at lære ham at falde i søvn med "sshhh", fordi det også er det I bruger om natten. Det er vigtigt at I lærer ham at putte med en bamse, en sutteklud eller lignende, som han kan have hos sig i sengen og selv finde om natten, når han har brug for den for at kunne komme videre i søvnen.
Du fortæller mig også at I har skruet indtag af flasken ned og det er rigtig fint i forhold til hans alder. Faktisk bør flasken jo stoppes helt nu med den alder han har og i stedet kan han tilbydes lidt vand eller mælk af en kop. Men I skal naturligvis sikre jer at han drikker og spiser nok i løbet af dagen, så det ikke er et reelt behov for væske eller mad, der gør at han vågner om natten. Jeg nævner dette fordi du fortæller at hans opvågninger startede med at I skar hans indtag ned.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til hvorvidt han vågner fordi han føler sig udhvilet og ikke behøver så meget søvn og dit spørgsmål om, hvorvidt både nattesøvn og middagslur skal afkortes, så tænker jeg at det lyder passende for hans alder at sove ca 2 timer til middag. Nattesøvnen vil normalt vare 11½ time, så han sammenlagt sover 13½ time i døgnet. Det vil sige at det i forhold til hans søvnbehov vil være rigtig fint at putte ham kl. 19.30-20 og vække ham kl. ca 07 og så lade ham sove en 2 timers middagslur.
Du har naturligvis ret i at forkølelse, hoste, ondt i ørerne, tilstoppet næse osv. ikke gør nattesøvnen bedre og det naturligt også spille ind. Derudover betyder alle de oplevelser han får også noget, alt skal jo bearbejdes i drømme om natten og derfor er det naturligt at han måske drømmer mere lige nu end I tidligere har oplevet.
Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.