Svar: Ked af at blive afleveret
Kære Sofies mor
Jeg synes Sofie er super god til at fortælle hvad problemet er, når hun siger at hun hellere vil være hjemme, det er meget mere hyggeligt. Det kan vi jo alle godt forstå ... Måske har hun også luret, at du rent faktisk ofte er hjemme i øjeblikket, og så forstår hun naturligvis ikke, hvorfor hun så stadig skal af sted, hun lyder jo til at være en kvik pige :o)
Man taler om at børn har et dobbelt-socialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener - institutionen og hjemmet mødes. Barnet protesterer over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme. Hun græder, når han bliver afleveret, men ikke ret lang tid efter, er hun glad igen, glad for det nye sted.
Når hun så hentes, så protesterer hun igen - nu havde hun det jo lige så sjovt, hun er endnu ikke færdig med at lege, så hvorfor skal hun nu hjem ... Det er her at barnets dobbelt-socialiseringsrum mødes og konflikten opstår. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, - både når man bliver afleveret og når man bliver hentet.
Det kan være sådan i perioder og det lyder som om at Sofie lige nu er inde i en periode, hvor hun synes det er lidt svært at gå fra mor til børnehave. Det gør ondt på hende, når hun bliver afleveret, det er svært at sige farvel og så græder hun og er ked af det.
Det bedste du kan gøre er præcis det du gør - at sørge for at der er en pædagog, som tager sig af hende, som siger farvel og hjælper hende med at rumme de her følelser lige i det øjeblik og så hjælper hende videre i legen med de andre. Og så skal du naturligvis berolige og betrygge hende, fortælle at du kommer og henter hende igen og sørge for ikke at trække afleveringen ud. Hvis hun mærker at du har svært ved det og vægrer dig mod det, så bliver det også sværere for hende.
Med den alder hun har, så kan du måske ...
... lave en aftale med hende om at få en bamse eller lignende med, som hun kan putte lidt med, når hun savner mor. Det kunne godt være at hun syntes det var rart - du kunne kysse bamsen på næsen og når hun så savner mor og kysser bamsen på næsen, så er det måske lidt ligesom at kysse mor .. Nogle gange må man være lidt fantasifuld og finde ud af hvad der kan berolige og betrygge lidt :o)
Med hensyn til at lege selv og lege med jer, så tænker jeg at det er rigtig dejligt at I leger med hende. Det har hun naturligvis brug for ... men, jeg tænker også at I måske skulle prøve at inddrage hende mere i de praktiske gøremål, så det ikke kun er leg på hendes præmisser, men også at I er sammen fordi I gør noget sammen og hjælper hinanden. Hun kan sagtens hjælpe til med at dække bord, bage boller, skære agurker osv. til salatskålen, hænge tøj op, vaske bil, ordne have osv. Der er mange ting der skal gøres og det er rigtig dejligt at have en lille hjælper. Det vil også gøre hende glad og stolt at have sådanne små opgaver, som hjælper jer :o)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Derudover synes jeg det lyder som en god idé hvis du en gang imellem kun tage bare et barn med hjem. Det er svært at lege tre, men to kan sagtens finde ud af det, hvis de vel at mærke passer godt sammen og har god kemi - ellers kan det hurtigt blive gråd og ballade ... Det behøver ikke være særlig længe, et par timer er ofte nok. Det passer med at du f.eks. kan hente dem kl. 15, og forældrene kan hente kl. 16.30-17 på vej hjem fra arbejde eller lignende. I kan også invitere en legekammerat til at komme lørdag formiddag, hvor alle måske er lidt mere friske og har lidt mere overskud - det er jo svært med trætte børn om eftermiddagen.
Og tilsidst naturligvis et stort tillykke med at du venter dig igen og skal føde til januar - hvor er det dejligt for jer. Rigtig meget held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.