Svar: Amning - sår, revner, smerter, mælk nok ...
Hej med dig
Tillykke med den lille pige :o)
Det er rigtig vigtigt at finde ud af hvorfor du har fået sår og revner på brystet. Man kan godt få en lille smule sår de første dage, hvor barnet skal lære at die og amningen lige starter, men det er ikke noget man skal have gennem længere tid og det er meget vigtigt at finde en forklaring på dette problem.
Sår og revner på brystet kan skyldes flere ting og ofte hænger det sammen med at barnet dier med forkert teknik. At din datter enten ikke har bryst nok inde i munden, altså at hun dier for yderligt, at hun ligger skævt for brystet og derfor dier skævt, eller at hun hænger i brystet og det er her vigtigt at hun kommer til dig og at brystet ikke kommer til hende ...
Sår og revner kan også skyldes at hun har for kort tungebånd. Det ser du når hun rækker tunge, hvis tungen er hjerteformet i spidsen, så er hendes tungebånd for stramt og kort og bør klippes af en øre-næse-halslæge. Hvis du har sår på spidsen af brystvorten, så kan forklaringen godt være kort tungebånd.
Men sår og revner kan også skyldes at den suttebrik du bruger er for lille eller at man bruger for lille en brystpumpe. Tit vælger man en brik der ikke er for stor, fordi den jo skal passe til barnets mund, men hvis brikken er for lille så klemmer/skærer den på dit brystvorte, hver gang hun dier hos dig og laver derved hul. Hvis du har sår der, hvor brystvorten hæfter på det brune område, altså roden af brystvorten, så skyldes det ofte for lille en brik.
Når man har sår og revner som er meget lang tid om at hele op, så må man også altid overveje om der kan være tale om en svampeinfektion i brystet, da svamp i brystet kan forsinke sårheling. Svamp i brystet gør rigtig ondt - ikke kun når man ammer men også mellem amninger og jeg taler her om en knivskarp smerte som jager gennem brystet. Er der tale om svamp skal både mor og barn behandles også selvom det måske kun er den ene der har symptomer.
Det er også sådan at når man ammer med brik, så er der altid en risiko for at barnet ikke stimulerer og dermed tømmer brystet, som barnet ville gøre, hvis der ikke var en brik imellem. Der er nogle børn som i kraft af deres størrelse og alder sagtens kan tage et fuldt måltid ved brystet selvom de bliver ammet med brik, men der er også børn for hvem det er svært at få nok, når de ammes med brik.
Jeg kan ikke helt gennemskue, hvorfor du ammer med brik, ...
... om det skyldes flade eller indadvendte brystvorter, om det skyldes dine sårsmerter eller hvad det handler om, men det skal naturligvis overvejes om man hos dig kunne gøre noget andet end at amme med brik, simpelthen også for at få stimuleret dit bryst bedre ...
Det kan være en god idé at bruge en brystpumpe, få brystvorten hevet frem og få mælken til at løbe og så tage fra og lægge din datter til. På den måde kan du måske undvære brikken helt.
I forhold til at øge din mælkemængde vil det også være rigtig godt, hvis du imellem amningerne, kunne bruge en brystpumpe, så du på den måde fik stimuleret lidt ekstra. Hvis du kan lege en brystpumpe med dobbeltaggregat, så du kunne stimulere og malke ud på begge sider samtidig, så vil det også kunne øge din mælkemængde betydeligt - eller hvis du kan malke ud fra den ene side imens du ammer fra den anden, det er også en mulighed.
Du fortæller at din datter vejede 3054g da hun blev født og hun har forhåbentlig taget på siden ... Derfor går jeg ud fra en vægt som hedder ca 3500g og ud fra dette, så er hendes døgnbehov for mælk mellem 550-600ml. Fordelt på 6-8 amninger betyder det at hun skal have mellem 70-100ml hver gang og da du fortæller at du supplerer med ca 50ml mme efter amning, så lyder det som et reelt behov for mælk - på nuværende tidspunkt får hun altså ikke nok hos dig :o(
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det betyder ikke at du skal opgive amning, for der er stadig rigtig meget at gøre, men det er vigtigt at du finder ud af, hvorfor du har sår og revner og hvorfor hun ikke stimulerer dig nok .. Du er således nødt til at få nogen til at tjekke hendes sutteteknik og måde at spise på. Hvor er din sundhedsplejerske henne? Hvis din sundhedsplejerske ikke ved nok om amning, så må du bede hende få en kollega ud, som ved mere og kan hjælpe dig med det.
Jeg synes ikke du skal bruge en time på amning, max en ½ time og så skal din datter suppleres med ekstra mælk. Hvis du så forsøger at malke ud og stimulere ekstra imellem amningerne, så kan hun få din udmalkede mælk - se artiklen 'Udmalkning og opbevaring af modermælk' som du finder i min artikelsamling.
Et lille PS: Jeg synes ikke du skal bruge levertransalve på brystet på grund af det meget høje indhold af A vitamin. I princippet skal du ikke putte noget på brystet, som du ikke selv ville putte i munden ...
Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med det hele :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder