Svar: Amning om natten - hvor længe?
Kære Rikke
Det lyder som om at din dreng fortsat får forholdsvis meget mælk, hvis han tilbydes flaske 2 gange dagligt og derudover ammes 3-4 gange dagligt - det lyder faktisk til at være lidt i overkanten hvad angår mælkeindtag og det er meget vigtigt at medtænke, at han skal have plads i maven til mere rigtig mad.
Din mælk er stadig rigtig god for ham og du må naturligvis gerne amme ham til han er 12 måneder eller mere, men ernæringsmæssigt kan han ikke leve af din mælk alene og derfor er det vigtigt at han ikke får så meget mælk, at han mister lysten til og ikke har plads til mere sufficient mad.
De fleste børn vil i 9 måneders alderen få deres mælkebehov dækket via 3 amninger eller flasker dagligt. Når din dreng både får flaske og amning som du fortæller, så er det altså betydeligt mere end 3 gange dagligt .. Dertil kommer at når børn bliver 10 måneder kan man normalt skrue ned til 2 amninger eller flasker i døgnet og ofte vil det være sådan at barnet slet ikke får bryst/flaske i dagtimerne - netop for at give plads til maden i stedet, men så tilbydes mælk aften og sen aften eller aften og næste morgen tidlig.
Da I begge er glade for amning og din dreng sover rigtig godt med amning når han bliver puttet og næste morgen tidlig, så synes jeg du skal bibeholde dette. Hvorvidt han så skal have flaske ved siden af ... det er måske slet ikke nødvendigt? Du kan også vælge at bibeholde flaske en gang dagligt og så amme to gange og han er fint dækket ind - det kan være en fordel at han tager flasken, når han skal passes.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen ...
... 05/06: Ammes og sover lidt videre i mors seng
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, ½ banan eller anden frisk frugt, vand af kop
Formiddagslur
Frokost 12: Rugbrødshapsere med smørbart pålæg, rester fra aftensmaden - godt kogte pastaskruer, små stykker frikadelle (kød, fisk) eller lignende. Suppleres med lidt grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.
Middagslur
Eftermiddag 15.30-16: En portion tykmælk med frugtmos, ½ bolle med smør, ost, ½ banan eller anden frisk frugt, vand af kop.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 18: Familiemad, kød, fisk, ris, pasta, grøntsager, sovs af forskellig slags - moset mad og mad i stykker. Vand af kop.
Suppleres evt. med lidt frugtgrød med mælk eller en godnatgrød
Puttes til natten 19.30-20 med amning eller flaske
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske
Da din søster skal passe jeres dreng, når I skal af sted, så vil det naturligvis være fint, at bibeholde flasken, så han er vant til at få denne. Du kan derfor vælge f.eks. at putte ham med flaske om aftenen og så amme ham sen aften og tidlig morgen.
Det er vigtigt at du giver ham jerntilskud dagligt, hvis ikke han får mindst 400ml mme dagligt, som normalt vil være dækket af 2 flasker a 200ml. Hvis du således vælger at amme som nu, så skal han have dagligt jerntilskud. Han skal altså ikke fortsat både have flaske 2 gange dagligt og ammes 3 gange dagligt - det er for meget ...
Jeg håber mine tanker og planen for dagen giver en idé om hvordan du sikrer din dreng både mælk og rigtig mad og hvad hans behov egentlig er.
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
Viden om børn:
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.