Svar: Hvor meget MME og vælling og hvad med stivelse?
Kære Mie
De fleste børn vil i 8 måneders alderen have behov for ca 600ml mælk dagligt, hvilket svarer til at man ammer eller tilbyder flaske ca 3 gange dagligt. Derudover får barnet lidt ekstra mælk via madlavningen.
Hvis din dreng får mindst 400ml mme eller vælling dagligt, så er hans jernbehov dækket ind ellers skal han tilbydes jerntilskud dagligt. Med den alder han har, kan hans behov godt dækkes af vælling i flaske, han må altså gerne få 200ml vælling 2 gange dagligt. I grød og mos bør du dog bruge almindelig modermælkserstatning eller evt. lidt sødmælk. Derudover kan du så amme ham om aftenen og sen aften efter behov.
De fleste børn vil være 10 måneder inden de kan nøjes med kun 2 flasker dagligt og ofte vil man her tilbyde flasken til putning kl. ca 20, igen kl. 23-24 eller næste morgen tidlig mellem 04-06. Det er altså først i den alder, at du kan forvente at din dreng kan sove mere end 6 timer sammenlagt uden at få mælk ...
Derfor er det helt relevant at du tilbyer din dreng 2 flasker mme/vælling dagligt og bibeholde amningen sen aften omkring midnat. Væskebehovet stilles derudover via vand, som han skal tilbydes til alle måltider og også imellem måltiderne, hvis han virker tørstig.
En plan for dagen til et 8-9 måneders barn kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Amning eller flaske
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, ½ banan eller anden frugt - frugtmos eller frisk frugt i hånden. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, stykker af mad i hånden - god kogte pastaskruer, kartofler, kogte grøntsager osv. Vand af kop.
Puttes til middagslur, man kan nogle gange overveje om han her skal have en flaske eller ammes - det afhænger helt af hvordan han i øvrigt er til at indtage mælk resten af døgnet.
Eftermiddag 16: En portion tykmælk med frugtmos, rugbrødsdrys eller lignende, ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt, vand af kop.
Aften 18: Udgangspunktet er familiens mad, lasagne, pasta med ...
... kødsovs, boller i karry, farsbrød, frikadeller, flødekartofler, laks, fiskefiletter osv. Retter med lidt sovs er ofte en fordel, han skal fortsat tilbydes mad der skal moses og mad der skal tygges, mad i hånden og mad med ske. Vand af kop.
Evt. lidt frugtgrød med mælk eller en godnatgrød at sove på
Ammes eller flaske og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske
Med hensyn til stivelse og tænder, så er jeg ikke helt sikker på, hvad du tænker på her ..?
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når jeg tænker på stivelse i mad, så tænker jeg kulhydrater og kulhydrater er vigtige i alt mad - tænder eller ingen tænder ... Kulhydrater er kroppens brændstof. Kulhydrater kommer hovedsageligt fra brød, ris, pasta og frugt - man kan sige at kulhydrater findes i alt det, der vokser op af jorden.
Stivelse og specielt stivelse sammen med kostfibre holder os mætte i længere tid, end hvis man f.eks. kun spiser sukker. Kulhydrater inddeles i 3 former, - monosakkarider (frugtsukker), disakkarider (hvid sukker i kager osv.) og polysakkarider (stivelse og kostfibre).
Sukker og stivelse giver os energi og det er her vigtigt at vælge stivelse fremfor sukker, fordi sukker forbrændes hurtigt og ikke giver særlig næring. Netop derfor anbefales det også at vælge grovere brødtyper osv. for at få fibre, kulhydrater osv. som mætter mere og længere ...
I 8 måneders alderen vil de fleste børn fint kunne begynde at tygge mad med mere bid i og det er her helt naturligt at tilbyde barnet små brødhapsere, godt kogte pastaskruer osv. Barnet kan sagtens tygge uden tænder.
Det kan ikke anbefales at amme sit barn fuldt ud til 8 måneders alderen eller længere og ikke starte op med grød og mos på grund af tænderne. Gør man dette, så er der risiko for at barnet bliver fejlernæret. En teori om at man skal give sit barn modermælk i stedet for stivelse holder ikke, hvis det handler om sukker indhold .. - har du eller din veninde nogensinde smagt på modermælken? Den er utroligt sød på grund af indholdet af laktose - også kaldet mælkesukker - det er modermælkens kulhydrat ...
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej:o) Fortsat god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.