Svar: Appetit, putning og nattesøvn

---

Kære Josefine og Co.

Absolut ingen tvivl om at Josefine er i separationsfasen og at hun nu også er begyndt at vise meget mere temperament og egen vilje - hun er sin helt egen lille personlighed, og det får I virkelig at mærke nu :o)

Og ja, det er rigtig hårdt, når ens barn ikke vil spise. Det er nok noget af det, som kan sætte allerflest følelser igang hos forældre. Vi ved jo alle, hvor vigtigt indtaget af mad og mælk er, vi ved at konsekvensen kan være indlæggelse, sygdom osv. Børn skal bare spise! Men det er samtidig enormt frustrerende, for lige netop omkring det med maden, så har børnene jo her et enormt stort 'magtmiddel' - det er faktisk det eneste sted, hvor børn 100 pct. kan sætte deres egen vilje igennem.

Vi kan, fordi vi er større, stærkere, 'tvinge' dem til at få sko på, overtøj på, til at ligge på puslebordet, få en ren ble, til at få børstet tænder osv. - men vi kan ikke tvinge barnet til at spise, hvis ikke det vil og det er naturligt frustrerende. Nogle børn er faktisk så gode til at markere deres vilje at de troligt lukker munden op og tager imod skeen, der kommer. Men de samler forråd i kinderne og når munden er fyldt, så spytter de det hele ud ... for spise vil de ikke :o)

Når børn ikke vil spise, så sætter det en masse reaktioner i gang hos forældrene. Nogle af de typiske er: "Du skal smage, ellers kan du ikke sige at du ikke kan lide det". Andre går i gang med at lave retter til børnene, som de er sikre på at barnet kan lide, atter andre lokker med belønning - "hvis du spiser dine kartofler, så får du lov til at få en is" og atter andre har mange andre idéer.

Når vi som forældre reagerer sådan, så skyldes det naturligvis at vi ved at maden er vigtigt for vores barns velbefindende. Det er da også relevant nok nogle gange, men de fleste gange bliver problemet mere at barnet er kommet i centrum under middagene, positivt eller negativt.

Børn er rigtigt gode til at huske og de finder tryghed i vaner og genkendelighed. De finder meget hurtigt ud af, at når de kniber munden sammen, så får de en reaktion fra deres forældre. Når barnet lukker munden sammen, så sidder begge forældre og ser på barnet, interesserer sig for hvad barnet skal spise, prøver at nøde barnet osv. Nogle gange diskuterer forældre højlydt omkring barnets spisevaner og der går ikke lang tid, før barnet ved at det er centrum ved middagsbordet - og hvem vil ikke gerne være det? :o)

Så selvom I er ...

---

---

... bekymrede, så prøv lige et øjeblik at holde fast i at Josefine altid har været småtspisende og fred være med det. Hun trives, hun har det godt og den madplan hun normalt følger lyder super fin. I skal også holde fast i at hun fortsat faktisk spiser og at hun får forskellige fødeemner. Hvis I ser på det samlede indtag over et par dage, så får hun lidt forskelligt. Pyt med at der ikke glider så meget ned af hver del, det er fint at hun spiser lidt - lidt er bedre end ingenting.

Det er rigtig godt, at holde fast i at hun tilbydes det samme som I andre og det er super at I både forsøger at give hende lidt med ske og også lader hende spise selv. I må meget gerne give hende variation og derfor er det helt fint at I tilbyder hende en frikadelle, en kartoffel eller hvad I nu får i hånden, når hun ikke gider mere af sin skemad. Hun må på den måde gerne nødes til at spise lidt forskelligt. Madplanen for dagen ser som sagt fin ud.

Så prøv som I skriver at respektere at hun lige nu øver sin selvstændighed og derfor afviser maden, selvom det er svært, så prøv ikke at give det for meget opmærksomhed, forsøg at undgå hendes afvisning som samtale emne om bordet - det skal have så lidt fokus som muligt.

---

---

---

Med hensyn til putning, så give hende den ro hun behøver lige nu. Hun er tydeligt i separationsfasen og det er helt fint at hun lige nu får ekstra fysisk kontakt og nærhed når hun skal sove. Hun skal absolut ikke være så ulykkeligt at hun kaster op og græder sig i søvn. Brug de 15 minutter det tager at få hende til at falde til ro og aftal med jer selv og hinanden, at I træner nye sovevaner, når denne fase er overstået. Lige nu, har hun behov for jeres nærhed for at kunne overgive sig til søvnen og det er helt fint. Det skal I give hende.

Det øgede behov for flasken og nærheden i forbindelsen med den hører også hendes alder og udvikling til. Forsøg at holde mælkeindtaget lidt nede, så hun stadig har plads i maven til den rigtig mad i løbet af dagen. Lad evt. være med at give hende flasken sen aften, men se om ikke hun kan undvære den og hvis hun så vågner kl. 02, så kan hun få der og sover hun uden, så er det fint. Hun er jo reelt næsten 14 måneder nu og behøver således ikke længere helt så meget flaske, men netop for at imødekomme hendes udvikling og tryghedsbehov er det okay - men så giv hende den der, hvor hun beder om den og ellers ikke ...

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---