Brev:
Putteritual, temperament og mad
Hej Helen
Så er vi på banen igen og har brug for dit råd. Denne gang skriver jeg fordi vi har lidt problemer med putning, temperament og mad.
Vi har altid vidst at Lærke har et ’sundt’ temperament, hvilket hun ikke har arvet fra fremmede (hendes fars er ligeså iltert :) ). Jeg synes det er svært at tackle ind imellem, og jeg er i tvivl om, hvorvidt OG ikke mindst hvordan jeg kan/skal sætte ind over for hendes temperament.
Nogle gange synes jeg hun bliver sur og tvær i nogle underlige situationer, og jeg kan ikke vurdere om jeg/vi gør noget forkert i form af at please hende for meget, underforstået at vi gør alt for at undgå disse ture. Det kan eksempelvis være at hun bliver rasende over at trille en tur (som egentlig var tiltænkt at skulle være hyggelig) i enten barnevognen eller klapvognen, at hun ikke gider at sidde i sin trip trap stol mens vi alle sammen spiser, osv.
Hvad skal jeg stille op i disse situationer? Eksempelvis når hun har for travlt med at komme videre og ikke længere gider at sidde i stolen og spise færdig? Og når vi er ude at trille og hun ikke gider at sidde i klapvognen. Jeg siger roligt, forstående og bestemt til hende, at jeg godt kan forstå at det er træls, men nu er vi snart hjemme eller nu er vi snart færdige med at spise, så vi kan komme ned at lege, men dette uden den store effekt.
Lige for tiden er vi i gang med at vænne hende fra at falde i søvn ved brystet og indføre nogle andre putteritualer, således at far også kan komme på banen. Vi bruger sovecoach metoden op-ned, da jeg ikke har hjerte til at gå fra hende når hun er ked af det, men derimod mener at hun skal hjælpes til selv at kunne finde ud af at falde til ro i fremtiden. Hun bliver taget op og trøstet når hun græder og efterfølgende bliver hun puttet igen med beroligende ord og et par varme hænder, som nusser hende.
Hun er blevet nem at putte om aftenen, det tager ikke mange minutter, så har hun fundet sig til rette i sengen med mig ved hendes side, og hun sover sødt og bedre end nogensinde før. Fantastisk. Hun får et drømme-måltid i søvne ca. kl. 23, så hun kan holde til ca. kl. 05, hvor hun igen bliver ammet og sover lidt videre. Historien er dog en helt anden i løbet af dagen!
Hun har aldrig været et sove-barn, og hun har i perioder været rigtig ked af sin barnevogn. Jeg har forsøgt ALT, herunder at trille hende til hun blev ...
... træt, hvilket stort set altid ender i en raseri-tur over at skulle sidde i barnevognen (hun forsøger at rejse sig og vil hænge ud over kanten) = ikke nogen succes. Nu er jeg bare nået dertil at jeg ikke orker flere trille-ture med skrigeri, og jeg synes det er åh så synd for hende at hun har så svært ved at overgive sig til søvnen. I stedet bliver hun puttet udenfor i barnevognen uden vi triller, jeg bruger samme putte-metode som om aftenen: tager hende op hver gang hun bliver ked af det, beroliger hende og lægger hende ned, så hun selv kan finde sig til rette, så snart hun er beroliget. Forskellen på aften og dag er bare at hun bliver ualmindelig ked af det og det ender med at hun nærmest græder sig i søvn.
Jeg fornemmer ikke nogle fremskridt på samme måde som om aftenen. Vi har været i gang i en lille uge nu. Jeg er simpelthen så ked af at hun skal være så ked af det, når hun skal sove og vil gerne at hun skal associere det at falde i søvn med noget trygt og dejligt. Hvad gør jeg? Det skal siges at jeg er 100% fortrolig med metoden, særligt nu hvor jeg kan se at det virker om aftenen. Kan jeg med ro i sindet fortsætte dette ritual og blot regne med at min datter har brug for mere tid til at vænne sig til denne nye putte-situation?
Vores dag ser ud som følger (det vil sige det forsøger vi på – rytmen er ikke 100% indarbejdet):
05.00 Ammes og sover lidt videre
7.00 vågne og spise havregrød eller øllebrød.
9.30~10.00 Formiddagslur
11.30~12.00 Frokost – rugbrødshapsere, frugtmos, og lign.
14.30~15.00 Eftermiddagslur
16.00 Snack/frugt.
18.00 Aftensmad – består ofte af grøntsagsmos med forskellig kød, fisk,
Bad og putteritual
19.30~20.00 Godnat
23.00 – 00.00 Drømmemåltid.
Hun får altså tre-fire måltider i løbet af dagen og herudover bliver hun ammet ca. 4-5 gange i døgnet. Hun tager ikke flaske og bruger ikke sut. I og med at hun er et nysgerrigt barn, som altid har travlt med at opleve synes jeg sjældent hun har ro til at spise færdigt og jeg er i tvivl om, hvorvidt hun får det hun skal have. Hvordan får jeg listet lidt mere mad i hende? Nu skal hun starte i vuggestue d. 1. november, hvilket godt kan stresse mig lidt både hvad angår hendes lure i løbet af dagen og maden. Jeg frygter især for hvordan det vil komme til at gå med at få hende til at sove.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Sarah
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!