Annonce

Annonce

Svar: Mange urolige nætter - 4 mdr.


17. oktober 2008

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Liv's mor

Først - ro på, det skal ganske givet ikke blive ved med at være sådan, du skal nok få din nattesøvn igen. Spørgsmålet er bare hvornår og det afhænger helt af, hvad det er der sker hos jer i øjeblikket ...

Her kommer lige lidt tanker :o)

For det første er det rigtig godt, at du har en nogenlunde fast rytme for dagen og at du forsøger at holde fast i denne. Det er vigtigt at hun sover sine tre lure, så hun på den måde får koblet lidt fra dagen igennem.

Der er igen tvivl om at børn i 3-4 måneders alderen begynder at ændre søvnvaner, det er faktisk meget normalt. Og det handler ofte om at børn i den alder udvikler sig rigtig meget på alle punkter. De bruger for det første sig selv mere fysisk, hun bruger sine hænder, rækker ud efter ting, putter i munden osv. Hun begynder også at dreje, trille fra mave til ryg, sparke med benene. Hun holder hovedet selv, drejer sig bevidst efter lyde, observere tydeligt rummet hun er i, hvem der kommer, hvem der går osv.

Samtidig kommer der i denne alder også en større mental bevidsthed. Hun begynder at skelne tydeligt imellem om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos mor eller en fremmed. Alt sammen gør at hun oplever meget mere end tidligere og får mange flere indtryk at skulle bearbejde - det gør hun i søvne og derfor drømmer hun mere, sover mere uroligt osv.

Det er en rigtig god idé at du med den alder din datter har nu, forsøger at indføre et putteritual, en fast måde at gøre tingene på og her meget gerne et ritual, som også er muligt om aftenen, når hun har brug for hjælp til at komme videre i søvnen. Det kan meget fint være en klud, hjælp til stillingsskift, at være svøbt og lignende fordi det er ting du kan hjælpe hende med uden for meget besvær og uden for stor afhængighed. Men at hun f.eks. falder i søvn med en flaske i munden, kan godt på sigt gøre det sværere for hende at sovevidere uden flasken, når hun så vågner om natten.

Det samme kan ske, hvis man ...


Annonce

... giver hende sutten hver gang hun vågner natten igennem - tilsidst kan hun simpelthen vågne op hver gang hun naturligt taber sutten, fordi kæben slappes af under søvn, simpelthen fordi hun har lært kun at kunne sove med sutten i munden.

Det er derfor vigtigt at du forsøger at finde et ritual, en måde at få hende videre i søvnen på, som kan fungere både nat og dag. Hvis du f.eks. bruger en voksi-pose eller lignende i barnevognen om dagen, så kan det være en rigtig god idé i en periode at putte hende i den om aftenen og dermed også bruge den i sengen. Den kan således svøbe hende, give genkendeligheden osv. så ritualet dag og aften ligner hinanden.

Du fortæller at du har forsøgt at undvære blandt andet vælling om aftenen og det kan være en rigtig god idé, netop fordi det også kan lyde som mavekneb hos jer ... men uden effekt. Men hvordan fungerer hendes mave generelt? Har hun afføring en gang i døgnet og er afføringen blød og grødet i konsistensen, ellers kunne det være at du skulle forsøge med lidt laktulose, så du er sikker på at hun ikke har problemer med forstoppelse.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


En anden mulighed, kan være at tilbyde hende lidt kogt vand evt. med lidt sukker om aftenen. Det kogte vand skal hendes tarme ikke arbejde så meget med at nedbryde og det kan give lidt ro i maven. Samtidig virker sukker smertestillende, så hvis hun har ondt i maven sen aften og først på natten, så kunne lidt kogt sukkervand måske hjælpe.

Normalt skal man ikke gå ind og tilbyde kogt vand med sukker til sunde og raske børn, der er ingen næring i og de har brug for mælk for at vokse og trives. Men da din datter får flaske, så ved du jo præcist hvor stort et indtag af mælk hun har og i forhold til jeres problem, så ville en flaske med lidt sukkervand måske være rigtig godt sen aften kl. 23 ... Du kan give hende 100ml kogt vand med 1 tsk sukker i.

Jeg håber at ovenstående kan give lidt idé om hvad der evt. sker og hvordan du kan komme lidt videre, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sidde

De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.

7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.

8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.

Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...

Læs mere i Babylex

Tvillinger og trillinger

Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.

Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce