Svar: Amning og motorik
Kære Mette
Det lyder som en rigtig god forklaring at din datter gylper lidt, fordi det stadig er lidt for tidligt for hende med skemaden. Hun er født lidt før tid, og har lige siden hun kom til verden virket til at have lidt mavebesvær.
Jeg synes derfor du skal stoppe med skemaden, vente en månedstid med det og se om det så ikke kommer til at gå lidt bedre. Derudover så vil det netop være rigtig godt at amme hende med kun 1½-2 timers mellemrum i løbet af dagen, simpelthen fordi hun så få stimuleret begge dine bryster imellem hver lur om dagen og fordi det øger din mælkemængde. Det er altså ikke et spørgsmål om at hun lige nu skal have mere mad i form af skemad, men snarere at hun skal have mere mælk.
Hvis du føler det for hårdt at amme hende så meget, så er det bedre at supplere med en flaske en gang imellem. Det kunne f.eks. være om aftenen. Lidt modermælkserstatning eller lidt vælling kunne være en blidere overgang for hendes mave en grød og det kan måske samtidig give dig lidt overskud, fordi far (eller måske en af de store brødre) kan tage over med flasken en gang imellem ...
Uroen om natten kan godt skyldes et øget mælkebehov, netop ved at melde sig hyppigere så stimulerer hun til mere mælk og netop om natten producerer du mere af det mælkestimulerende hormon. Hendes uro om natten, kan dog også skyldes at hun sover forholdsvis meget i løbet af dagen.
De fleste børn vil i 4 måneders alderen have behov for at sove 5 timer i løbet af dagen og ca 10 timer om natten. Din datter sover umiddelbart en del mere - Hun sover ofte 2 timers formiddagslur, 2-3 timers middagslur og en time tidlig på aftenen + ½ time mere i løbet af aftenen, hvor du vækker hende ... Det vil sige at hun sammenlagt sover 6½-7 timer.
Hvorfor vækker du hende om aftenen kl. 20? Tror du ikke hun ville sove bedre, hvis hun fik lov til at sove? Det er jo et eller andet sted også vigtigt at hun lærer at sove et lidt længere søvnstræk og ikke kun lærer at sove mellem ½-2 timer af gangen, hun må meget gerne sove 3-4-5 timer i træk og således lære at komme videre i søvnen, når hun skifter søvnfase. Det lærer hun bedst om natten, det er der hun skal sove mest og derfor synes jeg du skal være opmærksom på at hun måske netop sover uroligt fordi hun ...
... aldrig rigtig har lært at sove meget længere end 2 timer.
Samtidig spiller det naturligvis også ind at hun på grund af sit store søvnbehov om dagen vil sove lettere og mere kortvarigt om natten - præcist som du også selv er inde på. Det er derfor vigtigt at du forsøger at holde hende igang i løbet af dagen og forsøger at give hende længere søvnstræk om aftenen og natten.
Mange børn vil i din datters alder sove deres tredie lur så sent, at de naturligt vil være mere vågne om aftenen og måske først gå i seng kl. 22 og det er også helt okay. Men hos jer lyder det som om at hun godt selv kan regulere dette, hvis hun f.eks. sover sidste og tredie lur mellem 18-19, så vil hun helt naturligt være mere vågen om aftenen og vil således også sove bedre, når hun så puttes inden du selv går i seng. Det vil sige at hun f.eks. kunne følge en plan der så således ud:
Tidlig morgen 6: amning
Formiddag 9: Ammes og sover formiddagslur (9-11)
Frokost 12.30: Ammes og sover formiddagslur (13-15.30)
Eftermiddag 16-17: Ammes
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sover sin tredie lur mellem 18-19
Er vågen det meste af aftenen og ammes eller suppleres evt med en flaske efter behov og går så i seng kl. 22
Sover til tidlig nat 01-02: Ammes igen og sover så til næste morgen tidlig.
Med hensyn til motorik, så kan det sagtens spille ind at din datter er født lidt før tid. De sidste uger, hvor hun skulle have ligget i maven, er hun jo så ikke blive vugget med, som hvis hun stadig var derinde ... Derfor er det rigtig vigtigt at du sørger for at bevæge hende så meget som muligt. Hun skal vugges med, hjælpes til at trille, du skal danse med hende, dreje hende osv. Jo mere du kan bevæge hende, jo bedre er det. Det handler om at få hendes balancecenter stimuleret.
Læg hende fortsat på maven så meget som muligt, læg gerne en pude ind under brystkassen, så hun bliver løftet lidt op, læg hende på maven på dine lår, når du sidder med hende, læg hende foran et spejl, så hun kan se sig selv osv. Jo mere jo bedre.
Legetøjet vil helt naturligt komme i munden, men du kan endnu ikke forvente at hun skifter legetøj bevidst fra hånd til hånd endnu - de fleste børn er 5-6 måneder inden de rigtig mestrer dette :o)
Håber ovenstående giver lidt mere overblik, fortsat held og lykke :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.