Svar: Hyppig amning - 1 mdr.
Hej med dig
Et stort tillykke med lillebror, hvor er det dejligt at høre at I nu er blevet en familie på fire :o)
Det er sådan at modermælken består af forskellige dele, den første del af mælken er meget vandholdig og den virker tørstslukkende. Den ligner lidt skummetmælk, hvis man malker den ud. Den næste del af mælken er mere hvid ligesom letmælk, den er lidt tykkere i det og det er den egentlige mad. Den sidste del af mælken i brystet er fed som fløde. Hvis man malker ud, så kan man se fløden lægger sig som et lag øverst i flasken.
Hvis børn spiser meget kortvarigt fra den ene side og den anden side, så kan man risikere at barnet får lidt for meget af den vandholdige mælk og mindre af den tykkere og mere fede mælk og det kan give maveuro hos barnet og også på sigt påvirke barnet vægtøgning. Derfor er det rigtig vigtigt, at man lægger barnet til brystet og sørger for at barnet spiser effektivt og længe nok ved brystet til at få den lidt federe mælk ud.
Nogle børn har et stort vacuum og dier rigtig effektivt og hvis mor samtidig har en hurtig nedløbsrefleks, så kan en amning sagtens overståes på 10 minutter. De fleste børn har dog brug for lidt ...
... længere tid til at få 'tømt' brystet og komme ind til den lidt federe og mere mættende mælk og derfor kan det være en god idé, at man nogle gange lægger barnet til samme bryst igen - enten efter skiftning eller ved at skifte ammestilling.
Jeg vil derfor foreslå dig, at du starter med at lægge din dreng til brystet i almindelig stilling og lader ham spise godt og effektivt, hurtigt som han plejer. Når han så slipper, så bøvser du ham af osv. og så vender du ham rundt og lægger til det samme bryst men i tvillingstilling. Først herefter er han færdig på det bryst og du kan skifte ham, lege med ham osv. og inden han så skal puttes næste gang, så tilbyder du ham toppen fra modsatte side.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Næste gang du så ammer, så starter du der, hvor han kun tog toppen sidst, sørger for at han spiser godt i bund fra den side og følger samme princip. Ved at holde ham igang ved det ene bryst og sikre ham et lidt større indtag af den lidt tykkere og federe mælk, så får han for det første lidt mere ro i maven, han vil sove lidt længere og tidsintervallerne imellem amningerne vil derfor også blive større.
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.