Brev:
Maveonde igen
Kære Helen
Ja nu har jeg atter et par spørgsmål.
Som tidligere skrevet så har vores søn på nu 4 ½ måned haft en noget stresset start på livet med store mave/kolikproblemer. Efter 3 måneders alderen blev det noget bedre, og han skulle ikke længere hjælpes så tit med afføringen, og han blev generelt roligere, gladere og mere harmonisk, når han fik tømt sig hver dag.
Vi begyndte at trappe ud af den store mængde lactulose, han i lang tid havde fået, samtidig med at vi langsomt startede op med skemad til middag. Nu får han både morgen og aften; 2 tsk majsgrød, 2 tsk pæremos og 1 ½ tsk sveskemos, som han er meget glad for.
For 8 dage siden blev han meget forkølet efter sin første svømmehaltur, samtidig fik han en tand, det kulminerede i en weekend, hvor han fik noget smertestillende. Siden er det gået ned af bakke igen både mht. hans mave og humør. Han er nu meget pyldret, der skal ikke meget til, at han græder. Han sover meget uroligt om natten og har der ca. 2 længere grædeture. Han finder mest ro hos os/oprejst, så vi går meget rundt med ham både dag og nat, og han sover også i mindst 2 timer på vores maver om natten.
Hans mælkelyst og indtag er skrumpet ind. Før - i den gode periode - spiste han mellem 800-900 ml. fordelt på 5-6 flasker, og han lå stille!, nu kæmper vi med at få ham til at tage op til 600 ml om dagen, hvor han ligger meget uroligt og ofte begynder at græde, når han har spist lidt. I går prøvede jeg, at give ham noget mælk på en spiseske, det ville han gerne have, men selvfølgelig blev han træt af det i længden, da der jo er en del ...
... spiseskefulde i en flaske med 150-170ml. Det at suge mælken ned er åbenbart ubehageligt i maven.
De seneste dage har vi pga. natteuroen, hjulpet ham med afføringen vha termometeret, og afføringen har været meget hård. Måske drejer det sig om, at hans mave er blevet vænnet til at få store mængder lactulose, og vi har været for hurtige til at reducere den?? Vi har nu atter sat den op til 2x3 ml.dagligt.
Indtil nu har han fulgt vækstkurven og vejer knap 8 kg. Har du et råd til, hvad vi kan gøre? Jeg er ved at køre rigtig træt, det er så synd og hårdt, at han har det så træls, vi ønsker sådan, at han er glad og harmonisk.
En anden ting jeg har opdaget her på det seneste er, at han er blevet dårligere til at ligge på maven og strække sig op, han bryder sig ikke om det, tålmodigheden er der ikke, men måske det også hænger sammen med maven og overskuddet? Han kan nu vende sig fra ryg til mave og gør dette, så snart han ligger ned, men bliver så ked, når han ikke kan komme fra maven af igen.
En sidst ting - så har jeg tænkt på at give ham lidt fiskeolie i hans mad de 2 gange dagligt, da den måske kan være en god ting for hans hjerne, nu også set i lyset af den stress han har været/er igennem. Er der noget i vejen for dette, og er der et bestemt mærke, du synes, jeg skal bruge?
Nu vil jeg ud til ham i barnevognen og tilbyde mælk, han har nægtet det både efter 3. og 4. time, håber nu han vil tage noget efter 5 ½ time (han har aldrig trukket det så lang tid før). Det er virkelig frustrerende, at det er så svært, at få ham til at spise.
Med venlig hilsen
Buller
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.