Brev:
Mangler inspiration til mad , leg og stimulering
Hej Helen!
Så er jeg på banen igen, og der er sket en del siden sidst. Jeg stoppede med at amme for en lille måneds tid siden. Jeg var simpelthen løbet sur i det! Josefine ville så fra den ene dag til den anden kun ha' flaske, så det meget stærkt! Jeg har dog kunne malke ud så jeg ikke fik brystbetændelse, og der kan ikke komme mange dråber ud nu. Jeg malker ikke ud længere, men kan presse lidt ud når jeg har været i bad. Jeg har lidt forskellige spørgsmål til dig, jeg må se om jeg kan holde rede på dem.
Josefine er en dejlig nem og glad pige, som smiler og griner meget, pludrer nuanceret, (ga-ga, na-na, da-da, osv.) og er meget nysgerrig. Jeg var til åbent hus i vores lokale kirke for at få hende vejet og målt. Den "lille" dame er nu 74 cm og vejer 11 kg. ;-) Men som du ved fra mine tidligere breve, så har hun altid været godt i stand.
Mit første spørgsmål går på, om jeg skal være bekymret over, at hun endnu ikke hverken triller/vender sig? Vi øver med hende flere gange om dagen, men det er som om at hun ikke rigtigt kan finde teknikken, eller ikke gider. Hun "krabber" rundt om sig selv når hun ligger på maven, og hun kan også skubbe sig selv baglæns. Nogle gange kommer hun endda lidt op med numsen. :-) Så helt immobil er hun ikke. Jeg mangler også lidt forslag eller ideer til, hvad jeg kan lege med hende herhjemme. Jeg er ikke så god til at komme ud med hende, selvom jeg godt ved, at hun har godt af det, jo ældre hun bliver.
Inden mine næste spørgsmål, som mest handler om hendes kost, får du lige en plan for vores dag:
6.30: Vågner, kommer ind til os og putter lidt.
7.15-7.30: havregrød lavet på ½ MME og ½ vand eller øllebrød. 1 dl vand af kop.
9.15: 160 ml MME
9.30: Puttes til formiddagslur, sover typisk en ...
... time.
11.30: Hirse-, fuldkorns- eller flerkorsngrød lavet af ½ MME og ½ vand. Nogle gange bliver det en hurtig gang købe-grød. Frugtmos på toppen. 1 dl vand af kop.
13.30: 160 ml MME.
13.45: Puttes til middagslur, sover typisk 1½ - 2 timer.
16: 1/4 skive bondebrød med forskelligt pålæg: leverpostej, avokado, makrel i tomat, philadelphia.
18: Kartoffel- og grøntsagmos med kød eller fisk. Begynder at få mere og mere af vores mad. Lidt MME og 1 tsk smør i. 1 dl vand af kop.
19.30: 200 ml MME.
19.45: Puttes til natten.
1.30-2: 200 ml MME.
Jeg mangler her inspiration til, hvad jeg skal erstatte de to flasker om dagen med. Jeg synes, at jeg er gået lidt i stå med det mad. Kan ren frugtmos gøre det ud for et mellemmåltid? Jeg læste på et tidspunkt i et andet svar, en opskrift på nogle boller. Men nu kan jeg ikke finde den! Vil du skrive den til mig igen? :-)
Josefine er ikke så god til at tygge endnu, så jeg vil bibeholde grøden til middag lidt endnu.
Noget andet er, at jeg ikke har det særligt godt med, at hun skal sidde med noget i hånden... Jeg er simpelthen så bange for, at hun skal brække et stykke af og få det galt i halsen! :-( Der synes jeg, at hun skal være noget bedre til at tygge før jeg tør det.
Hvornår må hun få stegt kød? Altså bøffer, frikadeller, flæsk o.l.? Måske kørt igennem en persillehakker?
Hvornår skal vi prøve at lade hende holde skeen eller koppen selv, mens vi stadig fører den ind i munden på hende?
Ang. mit sidste spørgsmål, så har jeg læst flere steder, at Sundhedsstyrelsen er kommet med nye anbefalinger omkring hvornår de må få sødmælk. Er det rigtigt, og hvad går de i så fald ud på?
Puha! Det blev noget af en omgang denne gang! Håber du kan finde hoved og hale i det.
Hilsen
Maria
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Opvågninger om natten - 8.5 måned
Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
Viden om børn:
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!