Annonce

Annonce

Svar: Sover uroligt om natten


10. oktober 2008

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mette

Der kan være flere grund til at din datter sover uroligt om natten og lidt af mine tanker kommer her.

For det første kan det handle om hendes alder og udvikling, at hun lige nu er blevet meget mere opmærksom på verden og får mange flere stimuli end tidligere og derfor drømmer mere + at hun rent motorisk sandsynligvis er begyndt at bruge sig selv mere bevidst. Række ud efter og dreje efter legetøj, putte i munden, trille fra mave til side og videre til ryg osv. Alt sammen noget der påvirker hende og medvirker til en mere urolig søvn.

Det kan også handle om at hun nu har en alder, hvor hun har behov for mere mad. Det vil i første omgang være rigtig godt, hvis du kunne forsøge at amme hende lidt længere varende i løbet af dagen, så hun spiser lidt mere effektiv og gerne fra begge bryster. F.eks. en rytme, hvor hun tilbydes det ene bryst når hun vågner fra lur, spiser godt og effektivt der, skiftes, leger osv. og så tilbydes modsatte bryst inden hun atter skal sove igen. På den måde er du sikker på at hun bliver fyldt rigtig godt op og du får også stimuleret begge brystet imellem hver lur.

At du i en periode forsøger at amme på denne måde kan være med til at øge din mælkemængde lidt og det kan give lidt ro. Hvis det ikke hjælper, så er det fint at forsøge med en flaske mme eller vælling inden sengetid, som din sundhedsplejerske har foreslået dig. Den kan evt. gives af far, som ikke lugter af mælk og ikke forbindes med amning og så får du hænderne lidt fri ...

Hvis hun ikke vil tage flasken på grund af mælkesmagen, så kan det være en god idé at forsøge med udmalket modermælk i flasken. Så skal hun ikke forholde sig til flere ting på en gang.

Det hjælper også nogle gange at tilbyde flasken, hvor hun ikke er i favn, fordi det er sådan hun spiser, når hun ammes. Men i stedet forsøge at tilbyde flasken, hvor hun ligger ved siden af dig eller hvor du holder hende skråtsiddende op af dine lår, imens du støtter med fødderne på sofabordets kant. Så I sidder ansigt til ansigt og du kan tale lidt med hende imens.

Hendes virren med hovedet og fægteri med arme og ben kan også skyldes at hun savner brystet, det at have noget tæt ved sit ansigt. Hun falder jo lige nu i søvn med brystet i munden og det betyder at hun naturligt bliver urolig, når hun skifter søvnfase og finder ud af at hun ligger et andet sted - hun søger det hun havde, da hun faldt i søvn.

Det vil ...


Annonce

... derfor være en rigtig god idé at du forsøger at putte hende fra din favn og ned i sengen lige inden hun falder helt i søvn, så hun lige registrerer hvor hun ligger, når hun sover. Det vil her også være en rigtig god idé at du svøber hende, så hun føler sig omsluttet - ikke at din favn men af et klæde og du må her også gerne give hende en sutteklud eller lignende ved ansigtet.

Med den alder hun har nu, må du meget gerne forsøge at skabe lidt fast rutine omkring søvn og amning i løbet af dagen. Du må gerne forsøge at indføre en fast måde at putte hende på, som på sigt bliver genkendelig og dermed tryg for hende. Du skal regne med at hun nu har behov for 3 lure dagligt, - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen eller tidlig aften. Alt efter hvor sent hun sover sin tredie lur vil hun gå tilsvarende sent i seng om aftenen og det er helt normalt for hendes alder.

Tidspunktet for introduktion af grød afhænger helt af hvornår hun virker parat. Hun skal kunne holde hovedet selv, dreje hovedet bevidst, åbne munden for skeen (når du giver hende d-dråber har du evt. en idé om hendes evne til dette), hun kigger efter den mad du putter i munden, sover dårligere, søger brystet hyppigere osv. Det er alt sammen tegn på at hun er ved at være parat til noget andet.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Med hensyn til ammestop, så har din datter brug for brystmælk til hun er 12 måneder gammel og ønsker du at stoppe amning før dette, så er det vigtigt at hun vil drikke modermælkserstatning. Først efter 9 måneders alderen kan komælk begynde at udgøre en større del af hendes indtag, men hun bør fortsat få enten brystmælk eller mme ved siden af.

Omkring 6 måneders alderen har de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behov for mælk midt om natten. Det vil sige at de i den alder kan sove 5-6 timer uden at få mad - ofte fra kl. 24-05/06. De har stadig i den alder behov for 5-6 amninger dagligt også selvom de tilbydes skemad 2-3 gange dagligt. Mælkebehovet er hele tiden stort. Ved siden af skemaden kan hun tilbydes vand af kop og skal som sagt stadig ammes.

Flere ting spiller ind på forstoppelse, - ud over at sikre hende væske nok, så handler det også om mængden af skemad og variationen af skemad. Det handler også om hvordan hun bruger sig selv fysisk osv.

Jeg håber du hermed har fået svar på dine spørgsmål og er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke og god efterårsferie til jer alle fem :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annonce