Brev:
Sover uroligt om natten
Hej Helen.
Nu har jeg endelig taget mig sammen til at skrive til dig, og vil i den forbindelse gerne sige tak for en god brevkasse med meneskelige og omsorgsfulde svar.
Nå men nu til historien om vores lille Marie.
Vi blev de lykkelige forældre til en lille pige, en lille efternøler, i maj i år. Hun blev taget ved kejsersnit 3 uger før termin og vejede 3 kg. De sidste 2 måneder af graviditeten var jeg sengeliggende pga risiko for for tidlig fødsel.
Da Marie var helt lille sov hun meget, men allerede 3 uger gammel blev hun meget urolig om natten og ulykkelig om dagen. Havde tydeligvis ondt i maven og meget brug for tryghed og nærvær. Vi gik op og ned ad gulvet dag ud og dag ind, og prøvede alt fra zoneterapi til kiropraktor og var også ved ørelægen. Synes da også at det havde en virkning, bare ikke så længe ad gangen. Alt dette har nok været med til at vi har givet Marie lidt dårlige vaner, som at sove på mit bryst og gå med hende til hun faldt i søvn.
3 måneder gammel virkede det til at hun fik det meget bedre og har været en rimelig glad pige siden. Hun er begyndt at sove i sin barnevogn om dagen, hvilket vi aldrig troede skulle lykkes, men nu sover hun i den flere gange dagligt, mellem 1 og 2,5 timer ad gangen.
Marie bliver indtil videre kun ammet og tager fint på, vejer nu 7,5 kg. Jeg ammer hende ca hver 2. til 3. time og hun spiser sit måltid i løbet af 10 minutter.
Men nu til problemet.
Marie sover MEGET uroligt om natten, og jeg er ved at være godt udkørt.
Vores dag ser nogenlunde sådan her ud:
6.30 står vi op
7-8 Marie får mad
8.30-9 første lur, gerne på min mave, ca 2 timer
10.30-11 får mad
13.00 anden lur gerne i barnevognen mellem 1,5 og 2,5 timer.
15-16 får mad
17 tredie lur, en times tid i barnevognen
18.30-19 får mad
Powernap ca kl 19.30
20.30-21 ammes til natten
Ind i mellem naturligvis leg, puslen, gåture mm.
Ovenstående er meget ca-tidspunkter, da jeg ikke føler, hun er inde i en rytme endnu.
Marie og jeg går til ro samtidig mellem kl 21 og 21.30, hvilket selvfølgelig er lidt surt for mine store drenge på 14 og 9, og min mand. Men jeg føler jeg er ...
... nødt til det, dels for at få så meget søvn som muligt og også fordi at Marie helst skal ha en hånd på maven og ha sutten flere gange.
Jeg går rundt med hende til hun falder i søvn på min arm hvorefter vi svøber hende og putter hende i liften ved siden af mig i dobbeltsengen. Sover her typisk til mellem kl 24-01, bliver ammet og sover nu ved siden af mig i dobbeltsengen til ca kl. 04. Bliver ammet og sover resten af natten på min mave eller ved siden af mig.
Men men men, hun sover MEGET uroligt og vågner meget nemt. Arme og ben kører på hende og jeg skal helst holde hende i hånden samt holde hende på maven. Derudover laver hun i bleen ca 2 gange om natten og vågner helt op når hun skal skiftes og jeg må gå rundt med hende til hun falder i søvn igen. Jeg kan slet ikke forestille mig at kunne putte hende vågen og at hun så skulle falde i søvn af sig selv.
Men noget er vi jo nødt til at lave om, så jeg snart kan få lidt søvn. Synes jo også det er synd for Marie, at hun ikke får den nattesøvn, hun har brug for.
Vores sundhedsplejerske foreslår at vi giver hende en flaske vælling til natten og tar de nætter der skal til, for at få hende til at sove i sin egen seng, ikke tar hende op, men prøver at berolige hende liggende i sengen.
Men jeg kan næsten ikke holde tanken ud om, at hun skal være ulykkelig flere nætter i træk, og hvem siger også at det vil hjælpe? Jeg ved godt at vi selv er skyld i mange af de dårlige vaner, men hun var bare så ked af det som lille, og så gør man vel bare det der hjælper i nuet.
Har du nogle ideer til, hvad vi kan gøre?
Hun vil indtil videre ikke tage flasken med vælling, har du nogle fif til det?
Er der en alder der er bedre end en anden til at "søvnregulere"?
Skal vi så småt begynde med lidt grød?
Hvornår er det bedst at stoppe med at amme, nat og dag?
Er bare så bange for at hun skal få forstoppelse, omvendt kunne jeg da godt undvære at skulle skifte ble flere gange om natten.
Nå, det var da en lang smøre, håber du kan hitte rede i hvad der er op og ned i mit brev!
Jeg håber meget på at du har nogle gode forslag til det hele.
Med venlig hilsen
Mette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.
Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen Vi har en glad lille pige, som blev 5 måneder for en uge siden....
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.