Annonce

Annonce

Svar: Seriøse putteproblemer!


8. oktober 2008

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor

Der er ingen tvivl om at det er en uholdbar situation I befinder jer i og sådan kan ingen af jer tre holde ud at fortsætte. Det er hverken godt for jer forældre eller for Emilie.

Der er ingen tvivl om at Emilie er en pige, som har behov for at føle sig meget tryg når hun skal sove og det lyder som om at I efterhånden har prøvet alt, med meget lidt held.

Det er ikke ubetinget en god idé at bruge metoden med en stol som flyttes længere og længere væk. I er naturligvis til stede i rummet, men man kan godt risikere at sende nogle signaler til Emilie om at ”jeg er her, men jeg vil ikke have noget med dig at gøre …”. Det sker især, hvis man sætter sig så man ikke har øjenkontakt med barnet. Det sker også nogle gange at barnet ligger og holder øje med forældrene, for hvorfor sidder de bare der, hvad er det de laver … og den usikkerhed, det giver at man er tilstede og ligesom bare sidder og venter gør barnet yderligere utryg. For hvis mor og far ikke har det godt med at jeg skal sove nu, så vil jeg bestemt ikke sove ...

Derfor er det at jeg anbefaler at man f.eks. stiller sig og ordner strygetøj eller arbejder på computeren – det giver lidt lyd og lidt bevægelse og barnet får fornemmelsen at man faktisk laver noget og at man laver noget andet end at vente på at barnet sover og det er en vigtig pointe. Altså at barnet får opfattelsen af at det roligt kan lægge sig til at sove, mor og far er der, passer på mig, hvilket man naturligvis skal bekræfte verbalt når man står der, men at man samtidig også signalerer til barnet at det kan sove når det passer – jeg sidder ikke og venter på at du skal overgive dig, jeg har noget andet jeg kan lave imens, så du kan tage det helt roligt. De lidt større børn ville jo sige ”jeg kan ikke sove ….” og her ville man svare ”det er okay, læg du dig bare og slap lidt af, jeg er lige her, arbejder lidt …” i modsætning til ”du skal sove nu!” for så er der ingen der kan, det kan vi heller ikke, hvis vi siger sådan til os selv. Igen kan sove på kommando.

I har dog også forsøgt denne metode uden held og samtidig fortælle I mig at Emilie ofte først sover 1-1½ time efter hun er puttet. Der kan derfor sagtens være en sammenhæng imellem hendes søvnbehov, tidspunktet i putter hende på og hendes lyst til at overgive sig til søvnen.

Det lyder som om at I er kommet ind i en fase, hvor der er en meget stor vågenhedsperiode i sengen og det er meget vigtigt at I kommer væk fra dette. Hvis I bliver ved med at putte hende så tidligt, at hun ligger og vender og drejer sig, stiller sig op osv. så vil hun ligesom lærer at forbinde det at komme i seng med at skulle gøre sådan. Det kan altså lidt kort sagt blive en del af det at skulle gå i seng.

Derfor er det meget vigtigt at hun bliver puttet så sent, at I er sikre på at hun er træt og derfor lettere overgiver sig til søvnen, så det hele ikke tager mere end 15 minutter. Derfor er mit råd til jer at I ikke putter hende før kl. 21, fordi I der er sikre på at hun er fuldstændig klar.

Det er samtidig uhyre vigtigt at hun kommer op til samme tid om morgenen ...


Annonce

... og at hun ikke får lov til at forlænge sin middagslur. Hun vil altså i nogle dage godt kunne komme til at være lidt i søvnunderskud, men det er okay, for netop trætheden, det at hun mærker behovet for at skulle sove, vil gøre at hun igen føler glæde ved at komme i sin seng og så vil hun naturligt have lettere ved at falde i søvn. Hun vil altså stille og roligt lærer at det at komme i seng, få en godnathistorie eller Emilies historie er det der skal til for at man kan overgive sig og falde i søvn. Man behøver ikke rejse sig og hoppe rundt, det er ikke en del af ritualet.

I skal holde op med at liste rundt. Selvom Emilie skal i seng, så stopper verden omkring hende ikke. Hun skal kunne høre at I er der, hun skal kunne mærke at hun ikke er alene. hun må gerne kunne hører at I snakker, døren til hendes værelse skal stå åben osv. så hun tydeligt fornemmer at I stadig er der. Verden omkring hende er ikke pludselig forsvundet.

Hendes samlede søvnbehov er ca 13 timer i døgnet, nogle børn sover lidt mere andre lidt mindre. Det vil sige, at hvis hun sover 2 timers middagslur fra kl. 12-14 og fast kommer op omkring kl. 7 om morgenen (uanset dag på ugen), så lyder det bestemt ikke forkert, at hun bliver puttet kl. 21 i en periode og at I så stille og roligt i takt med at hun lærer at falde i søvn i løbet af ca 15 minutter, flytter tiden lidt mere frem, så hun i stedet puttes kl. 20. Men tidligere end det er faktisk også for tidligt ...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er altså mit råd at I nu starter med at putte hende sent, også lidt senere end udregnet behov, altså først putter hende kl. 21 for simpelthen at korte hele putteseancen ned og lære hende at føle sig træt og overgive sig til søvnen. I skal fortsat tage hende op kl. 7 og hun skal fortsat kun sove 2 timers middagslur liggende fra ca 12-14 (hun skal op senest kl. 14).

I skal være meget opmærksomme på hvad signaler I sender, det er meget vigtigt at I viser Emilie at I rent faktisk mener hun skal sove nu. Og at I ikke har problemer med dette, der er ikke noget at være bange for, I er rolige og bestemte (på en kærlig måde), hun skal vide, hvad I mener.

I skal læse godnathistorie som I plejer og fortælle om Emilies dag og så må I vurdere om I skal sidde hos hende, holde hende i hånden osv. eller om I skal gå. Hvis I sidder der, og hun så med det samme lægger sig til at sove, det vil sige inden for ca 15 minutter overgiver sig til søvnen ved at I er der, så er det fint at sidde der og det er godt givet ud. Hvis det trækker ud over det, så skal I ikke sidde der, men gå fra hende. Simpelthen for at lære hende, at I rent faktisk mener det er sengetid og ikke legetid nu. Når det går op for hende, så kan hun godt blive ked af det og så kan I sidde lidt hos hende igen, men igen - kun fordi hun nu ved at hun skal lægge sig til at sove og gør det fordi I så sidder der de 15 minutter hun har brug for. I kan på den måde godt veksle mellem metoderne for at vise hende, signalere tydeligt, hvad det er I vil have.

Jeg håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke og god efterårsferie, hvis I holder det:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce