Svar: Adskillelse fra mor efter lillebrors ankomst ...
Kære Maria
Tillykke med at I venter en lillebror, det er rigtig dejligt:o)
Der er ingen tvivl om at det er en speciel situation I står i og at det vil kunne give lidt problemer, at du bliver i Danmark i en to måneders periode med den lille ny og Olivier skal undvære sin mor så længe ...
At være 2 år er en sårbar alder at skulle undvære sin mor. Han vil ikke kunne forstå hvor du er, han vil ikke kunne forholde sig til tid og der er ingen tvivl om at han vil føle sig forladt og usikker, når du pludselig er ude af hans liv.
Det vil naturligvis spille ind hvordan hans tilknytning er til far og at han vender tilbage til hverdagen, som han kender. Men det ændrer ikke ved at han stadig vil have behov for sin mor og at det vil være svært for ham at være adskilt fra dig. Derfor er det for mig at se meget vigtigt at adskillelsen bliver så kort som muligt.
Du skriver at I vil være i Danmark sammen i 3 uger og at du herefter påtænker at blive i Danmark alene sammen med den lille ny baby i 2 måneder. Du fortæller også at I hjemme i Rwanda har en barnepige som indgår som en del af jeres daglige liv.
Hvorfor vil du blive i Danmark i 2 måneder? For mig at se er det rigtig vigtigt at du korter tiden i Danmark ned til at være så kort som muligt, det har stor betydning for hensynet til Olivier og det vil være langt bedre at I alle sammen så senere tager tilbage til Danmark på ferie igen.
Hvis dit ophold i Danmark er et spørgsmål om at lære den lille ny at kende og du har svært ved at overskue begge børn samtidig, så tænker jeg at du netop i Rwanda jo har barnepigen til at hjælpe dig og at du jo også der har din mand. Du vil derfor kunne blive aflastet og vil kunne prioritere din tid helt anderledes end hvis du bliver i Danmark med begge børn alene.
Jeg synes derfor du skal afkorte dit ophold i Danmark så meget som muligt, så I kan blive en familie på fire, så hurtigt som muligt. Hensynet til Olivier vægter stort her.
Hvis du synes det er for tidligt at tage hjem sammen med Olivier og far, når de planlægger at rejse tilbage og du derfor vælger at blive i Danmark lidt længere ...
... tid, så er det vigtigt at du sørger for at du og Olivier stadig har kontakt. I må bruge Skype, så han kan se dig, høre dig, tale med dig.
Det er også vigtigt at han får en rolle som storebror og at han føler sig sikker på at du stadig er der for ham, at han føler at han stadig har plads og føler sig medinddraget. Det betyder at far skal tale med ham om dig og lillebror og om den nye rolle han har som storebror. F.eks. sige "nu skal vi på skype og se hvordan mor og lillebror har det, fortælle hvad du har lavet i dag osv...", de skal kigge på billeder af jer osv. Han skal medinddrages, han skal se jer, der skal tales om jer og far kan også læse bøger for ham om det at blive storebror.
Han skal også have lov til at savne jer, han skal have lov til at græde, han skal have lov til at føle det svært. Det er vigtigt at der sættes ord på de følelser han har, hans følelsesliv skal have lov til at være åbent og det er vigtigt at I ikke fornægter eller forsøger at holde det skjult at lillebror nu er en del af jeres hverdag. Du skal også tale med ham om den nye rolle han har som storebror.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når det er sagt, så er det dog også meget vigtigt at det ikke er på grund af lillebror at I er tilbage i Danmark, men at det handler om mors behov for dette. Det er meget vigtigt at det er dig, der har valgt at blive hjemme - det har lillebror ikke noget at gøre med. Netop for at mindske usikkerheden omkring at du vælger lillebror fremfor ham - det er jo en ganske relevant betragtning og Olivier kan meget hurtigt komme til at føle sig tilsidesat. Det er alfa omega at Olivier føler sig sikker på sin rolle i jeres familie og sin rolle i forhold til dig og han skal medinddrages i hvad der sker. Det er opløftende at være medinddraget, det vil gøre ham godt.
Men som sagt, mener jeg at adskillelsestiden skal kortes ned så meget som muligt. Gerne så kort at I alle fire rejser hjem samtidig og hvis dette af en eller anden grund ikke er mulig, så må du rejse tilbage til Rwanda så hurtigt du føler dig parat til det. I kan altid tage tilbage senere alle sammen.
Rigtig meget held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte