Svar: Skilsmisse - 12 mdr.

---

Kære du

Tak for dit brev. Jeg er naturligvis ked af at høre at du har besluttet dig for at gå fra børnenes far, men jeg er helt sikker på at du har dine grunde ...

Der er ingen tvivl om at det er rigtig svært for børnene, når mor og far flytter fra hinanden og jeres børn er stadig så små, at det er begrænset, hvor meget man kan forklare og hvor meget de egentlig forstår. Den ældste naturligvis noget mere end den yngste, men stadig vil det være rigtig svært at forholde sig til.

Der er ingen tvivl om, at det at børnene skal bo skiftevis hos den ene og den anden forældre vil gøre dem kede af det. Det vil savne den forældre som de ikke er sammen med og de vil naturligvis spørge efter jer. De kan simpelthen ikke forstå, hvorfor I pludselig skal bo væk fra hinanden. Derfor er det vigtigt at du/I fortæller børnene (især ham på 3½) at mor og far har besluttet at flytte fra hinanden, at I skal bo hver for sig osv. Men samtidig også fortæller at I elsker ham og at det ikke er hans skyld. Børn vil nemlig meget ofte tro at det er deres skyld og de vil gøre hvad de kan for at forældrene bliver forenet igen.

Læg derfor mærke til hvordan børnene reagerer og giv plads til at de kan få afløb for frustrationer og følelser. Lad dem vide at skilsmissen udelukkende er fordi I voksne ikke kan finde ud af at fungere sammen og at det ikke har noget med børnene at gøre. Vær også forberedt på at reaktionen ikke kommer med det samme, at børnene måske hellere vil lege end høre hvad I fortæller - simpelthen fordi det er så abstrakt for dem med den alder de har, de forstår det ikke rigtig. Prøv derfor at gribe de situationer der opstår, når de f.eks. spørger efter deres far "hvor er far henne?" og fortæl så, at far er hjemme hos sig selv, mor og far bor ikke sammen mere...". Vær opmærksom på at gribe situationerne når de er der.

Du skal være opmærksom på at begge børn kan reagerer med at gøre sig lidt mindre end de egentlig er og du skal passe på med ikke at stille alt for store krav til dem i denne periode. Det er f.eks. ikke usædvanligt at drengen på 3½ pludselig begynder at tisse i bukserne eller lignende - ikke for at være uartig, men snarere som et udtryk for at lige nu er tingene rigtig svære for ham.

Du skal også være opmærksom på at det betyder rigtig meget for begge børn, ...

---

---

... hvis hverdagen kan fungerer nogenlunde som vanligt. Det vil sige at de kan fortsætte i den institution hvor de plejer at have deres hverdag, at de kan have samme sociale miljø uanset om de er hos deres mor eller far. Det er derfor meget vigtigt at I forældre forsøger at bo i nærheden af hinanden, så der er så lidt ændringer som muligt i hverdagen.

Jeres dreng vil måske have svært ved at udtrykke sine følelser med ord, men kan måske tegne nogle af sine tanker. Vær åben for hvad han tegner og tal med ham om det. Læg også mærke til hvordan han leger, følelser og tanker kommer ofte også frem gennem leg og han kan f.eks. godt reagerer meget fysisk, som reaktion på at denne periode er svær for ham.

Tal altid godt om hinanden, lad være at bagtale den anden forældre. Børnene er halvt mor, halvt far, og når man taler dårligt om den anden, så bliver det meget let opfattet som at tale dårligt om barnet selv ...

---

---

---

Selvom I nu blive skilt så er I stadig to forældre og I er nødt til at samarbejde omkring jeres børn. Derfor må I også tale om hvad der sker, hvis jeres børn pludselig ikke vil med den ene forældre hjem og I må prøve at finde løsninger på dette. På samme måde må I tale om hvornår det er passende at jeres datter kommer hos sin far, måske skal hun vente lidt, måske er det bedste at børnene følges ad, så der ikke gøres forskel her og så de har hinanden ... Man skal så vidt muligt aldrig skille søskende.

Og ja, det er rigtig hårdt for begge børn, hvis du pludselig ikke er der og det altid har været dig der trøstede, dig der puttede og dig der kom ind om natten, når de var kede af det. Det vil være utroligt smertefuldt for børnene på mange måder, at I forældre flytter fra hinanden ... Det er utroligt hårdt og hvordan det skal gå afhænger naturligvis fuldstændig af, hvordan børnene generelt er knyttet til deres far. Hvis tilknytningen til far er ligeså stor som til mor, så kan han naturligvis sagtens give børnene den tryghed og omsorg de behøver, når mor ikke er der.

Hvis I begge har forældremyndighed over børnene skal I naturligvis finde ud af, hvordan børnene skal bo - hvor tit skal de være hos den ene og anden forældre og hvor længe af gangen. I kan få hjælp til at finde ud af disse ting i statsforvaltningen.

Rigtig meget held og lykke fremover til jer alle fire:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---