Svar: Gravid igen, madvaner, og adskillelse fra mor?
Kære Camilla
Hvor er det dejligt at du venter dig igen og at det er gået så hurtigt er jo fantastisk - også selvom det er lidt skræmmende. Og hvor er det godt at I forældre blev enige om at flytte sammen til Berlin ... især nu, hvor I bliver en familie på fire :o) Mange tanker, mange overvejelser, men som udgangspunkt en masse positivt, hvor er det dejligt for jer.
Du er fuldstændig normal, der er sket rigtig meget i jeres liv det sidste år, I har haft rigtig mange overvejelser om hvordan I skulle bo fremover - I har haft flere flytninger undervejs, I har og skal stadig vende jer til at leve på en helt ny måde, hvor I bor nu og det er helt naturligt at det faktum, at der nu kommer en lille ny virker fuldstændig overvældende og måske lidt uoverskueligt. Det er helt normalt at du lige nu ikke er himlende lykkelig, du skal lige finde roen og heldigvis går der jo flere måneder inden så lille en størrelse melder sin ankomst.
Naturligvis kan I klare at være en familie på fire - det stiller nogle andre udfordringer, men det er også enormt berigende og selvom det bliver hårdt med to blebørn, to små børn, så tænker jeg også at det i sidste ende må være et stort plus for børnene. Især fordi I lever som I gør, flytter en del - det er en del af jeres liv, at bo flere forskellige steder i verden og her vil børnene have hinanden. Det må alt andet lige være dejligt for dem, når de når en alder hvor de skal i skole osv. at de har hinanden at følges med ...
Og ja, det er naturligt med dårlig samvittighed, når du ved at du på nuværende tidspunkt er gravid og så ikke spiller med åbne kort til jobsamtale og underskrivning af kontrakt. Men meget kan ske, hvor langt er du henne - måske kun 4-5 uger? og et eller andet sted er du jo nødt til også at sikre dig og familien en fast indtægt osv. som du vel får under barsel fordi du er i et ansættelsesforhold ... Der er altså mange hensyn at tage og nogle gange er man nødt til at gøre det, der i sidste ende tjener familien bedst. Hvad sker der, hvis du siger det, hvad bliver konsekvensen?
Du skal naturligvis tale med dem om rejseaktivitet og hvor meget og hvor længe de forventer du er væk af gangen. Du skal gøre dig klart inden, hvad du kan leve med og hvad du ikke kan. Mange familier lever med at den ene forældre tager på forretningsrejse en gang imellem og derfor i perioder er væk hjemme fra. Da din mand også rejser en del, så vidt jeg husker, så skal I naturligvis sikre jer at det hele kan passe sammen i forhold til børnene, måske bliver det relevant at I igen får en Nanny ligesom I har haft før ... Ellers er det bedste naturligvis at I skiftes til at tage af sted og være hjemme.
Jeg giver dig ret i at det vil være meget for Leonard at skulle tage med dig, når du skal til Afrika. Han kan måske komme med en gang imellem, måske kan far også tage med så I gør rejsen til en oplevelse for jer alle, gensyn med gamle venner osv. Men som udgangspunkt vil han sandsynligvis trives bedst med 'bare' at være hjemme i de vante rammer, i den dagligdag han kender.
Man kan sagtens være en god mor, I kan sagtens begge være gode forældre selvom I rejser i perioder. Det handler om at I skal være nærværende og være der for ham, når I er hjemme og det ved jeg at du er og prioriterer meget højt. Der er fordele og ulemper ved alt, men det behøver ikke gøre en til en dårligere mor at man også vil gøre karriere ...
Med hensyn til amning af Leonard, så ...
... skader det ikke den lille i maven at du ammer. De fleste børn vil naturligt selv sige fra, fordi din mælk ændrer sammensætning og dermed smag, jo længere hen i graviditeten du kommer. Det betyder at Leonard sandsynligvis selv vil vælge brystet fra ... Nogle gange bibeholdes amningen dog og mor ammer begge børn trods aldersforskel. Så amning skader ikke det lille nye liv i dig.
Med hensyn til mad til Leonard, så lyder det som om at han spiser rigtig fint og varieret og at han har en naturlig lyst til at spise det I andre også spiser. Hvis I spiser frikadeller og pulverkartoffelmos, så er det naturligt at han også spiser dette .. Personligt synes jeg dog at mos af friske kartofler smager bedre, men ernæringsmæssigt er det andet sikkert ligeså fint :o)
Der er i princippet ikke noget han ikke må spise, han må faktisk også gerne få nødder, det man skal være opmærksom på er at han endnu ikke vil kunne tygge dem godt nok, hvorfor der er risiko for at de sætter sig fast i halsen - det er altså et spørgsmål om sikkerhed, mere end et spørgsmål om hvorvidt han tåler det :o)
Rosiner må han også gerne få, men ikke for mange. Det anbefales at børn under 3 år max tilbydes 50 gram om ugen. Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Svampegiften findes også i økologiske rosiner, hvorfor vejledningen her er den samme. Frugtpålæg og anden tørre frugt indeholder ikke denne svampegift.
Det er godt hvis børn spiser fisk. Især hvis barnet spiser forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk.
Børn under 14 år bør kun spise begrænset mængde af rovfisk. Det anbefales at børn under 3 år max tilbydes 25 gram rovfisk om ugen. Det er tunbøffer, sværdfisk, sildehaj og gedde. Det skyldes at der er risiko for forurening af kviksølv. Tun på dåse er dog i orden, da de oftest indeholder meget lidt kviksølv.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg vil også anbefale at I passer på med at tilbyde ham Sushi. Der er ingen særlig anbefaling for børns indtag af sushi eller anden rå fisk, men man skal være opmærksom på, at små børns immunsystem stadig er umodent og at de derfor generelt er mere modtagelige for en række infektioner. Så rå fisk er ikke en god idé til de mindste.
Te må han gerne få en gang imellem, hvis han f.eks. er lidt forkølet eller lignende, så kan lidt kamillete være dejligt. Det kan gives af kop. Men ellers er det fint, hvis hans indtag generelt er vand og mælk.
Han må gerne begynde at få lidt af jeres brød med den alder han har og kan således godt begynde at spise de grovere brødtyper. Problemet i det er dog, at hvis han ikke tygger brøddet godt nok, så kan han have svært ved at optage næringen fra kernerne, så hvis kernerne kommer hele ud, så får han igen glæde af dem og får han for mange, så kan han få en meget løs afføring. Men det kan du jo holde øje med, og viser det sig at han får problemer med tynd mave, så kan du gå tilbage til fiberholdigt brød uden hele kerner.
Havregrød er en god start på dagen, men du må naturligvis gerne give ham boller, yoghurt med müsli osv som han ser at I spiser. Det vil være fint at variere det lidt, så han får lidt forskelligt og føler at han tilbydes det samme som jer.
Jeg håber at alle mine tanker hjælper videre på vej, pas godt på den lille i din mave, pas på hinanden alle sammen, ha en rigtig god weekend og held og lykke på mandag:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.