Svar: Maveuro hos nyfødt
Kære Stine
Tillykke med den lille pige, hvor er det dejligt at høre at I har fået sådan en lille prinsesse - hvad siger Emil til at være blevet storebror? :o)
Maveuro kan skyldes mange ting. Ofte er det, som du skriver et symptom på at maven stadig er lidt umoden, barnets tarm er jo fra fødslen steril og bliver lige så snart barnet kommer ud bombarderet med en masse forskellige bakterier og tarmen skal også lige vende sig til mælken, til at optage den og nedbryde den - maven skal i det hele taget bare vende sig til at rumme mælke, mad i større mængder.
En del børn sluger også luft, når de spiser og det er her rigtig vigtigt at være opmærksomme på at de skal bøvse efter amning. Nogle børn prutter mere end de bøvser og det er også helt okay, men når luften skal igennem mave og tarmsystem, så kan det naturligvis godt give mere mavekneb og uro, end hvis luften kommer ud i form af en bøvs.
Det hjælper meget ofte barnet at ligge på puslebordet som du også beskriver, fordi barnet der slapper af i hele kroppen og når barnet er afslappet og tarmene dermed også slappes af, så kommer afføringen lettere. Mange børn tisser også med det samme bleen fjernes.
Det er rigtigt at nogle børn også reagerer med mavekneb på maden som mor indtager, men hvis du spiser normalt, varierer og spiser nogenlunde som du gjorde da du var gravid, så betyder det normalt ikke så meget hvad du spiser ...
Men så vidt jeg husker, så var der noget med at Emil også reagerede lidt på dit madindtag - han var bare ældre? Derfor kan det godt være at du får børn, ...
... hvor du skal medtænke lidt mere, hvad du indtager af f.eks. meget krydret mad, rå løg, kål osv. Du skal som udgangspunkt ikke gå på diæt, men hvis du mistænker at noget du spiser påvirker din datters mave negativt, så prøv at holde pause med den pågældende fødevare i en uges tid eller to og indtag det så igen og se hvad reaktion du så får.
De er også vigtigt at du sørger for at amme hende godt og længe fra et bryst inden du tilbyder hende modsatte side. Lige i starten hvor hun skal stimulere begge bryster til mælk er det vigtigt at hun dier ligeligt og stimulere begge sider. Men nu hvor mælken er løbet til, er det rigtig vigtigt at hun "tømmer" det ene bryst, før hun tilbydes det andet. Det vil sige at du skal forsøge at finde en ammerytme, hvor du ammer fra det ene bryst, sørger for at holde hende godt igang, hjælper hende med at die effektivt. Når hun så er færdig med at spise der, så skifter du hende, så hun atter vågner lidt op til dåd og så tilbyder du hende det modsatte bryst, hvor hun så kan spise toppen. Næste gang du ammer, så starter du der, hvor hun tog toppen sidst, lader hende spise godt og effektiv, spise i bund der, skifter hende og tilbyder modsatte side.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ved at amme på denne måde, så sikrer du hende at hun får den lidt federe mælk, som ligger tungt i maven og som giver god ro. Hvis hun spiser lidt fra den ene side og lidt fra den anden, så får hun for meget af den mere vandholdige mælk og det kan give yderligere maveuro.
Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke - og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.