Annonce

Annonce

Brev:

Søvn om dagen og et par nysgerrigheder


30. september 2008

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Søvn om dagen og et par nysgerrigheder

Hej Helen

Er helt spritny som medlem, men har gennem de seneste uger læst ganske mange af dine grundige svar - og selvom vores datter sikkert ikke adskiller sig væsentligt fra andre i hendes alder, har jeg ikke helt fundet det der rammer endnu... derfor prøver jeg nu selv at skrive.

Det drejer sig om Thilde på 10 uger og et par dage - født den 21.juli 2008, to dage før termin. Hun vejede 3230 g ved fødslen og 6200 g 9 uger gammel, så trivlsen er fin.

Hun er helt generelt en meget glad og tilfreds pige, der er godt med motorisk og gerne ligger på maven og løfter hovedet fint; hun har været på maven dagligt siden hun var et døgn gammel; hun er datter af to fysioterapeuter.

Thilde har altid været god til at sove om natten: har siden hun var 1½ uge gammel sovet min 6 timer i træk om natten og dette har hun selv stille og roligt øget til at hun nu sover 11 timer i træk om natten; bliver med helt fast ritual lagt ca kl. 20 og vågner roligt kl. 7. Siden forrige weekend har hun sovet i sin lift på sit eget værelse og det fungerer super! Så vi skal på ingen måde klage og min henvendelse kommer heller ikke i desperation, men mere for at få flere redskaber i værktøjskassen...

For Thilde sover ikke ret længe ad gangen om dagen: hun vågner næsten på klokkeslæt efter ½ time og bliver hurtig grædende; oftest virker hun egentlig mest frustreret over at være vågnet, men kan altså ikke rigtig finde ud af at sove videre. Hun sover alle sine dagssøvne (herhjemme) i lift i barnevognen udendørs og har gjort dette siden hun var knap to uger gammel. Hun lægges i liften næsten sovende så hun er klar over at hun ikke er i favn eller ved bryst; bliver i øvrigt sjældent lagt til at sove direkte fra brystet; dette sker stort set kun når hun skal lægges i seng og fungerer rigtig godt. Hun bliver kun meget sjældent trillet; det er ikke nødvendigt.

Når hun vågner efter ½ time har vi fået det råd af vores gode sundhedsplejerske at vi skal køre en tur med hende så hun lærer at det er godt at sove mere end en halv time ad gangen. Og i de fleste tilfælde virker det; så langt at Thilde sover med det samme når vi kører, men til gengæld også vågner så snart vi holder stille. Det skal siges at vi fik dette råd mandag i sidste uge og først for alvor begyndte at praktisere ...


Annonce

... det i søndags, så vi ved jo reelt ikke hvad Thilde kan lære af det på sigt... Men jeg er bange for at vi er ved at skabe et "trillebarn"; et barn der vågner efter ½ time i forventning om at blive trillet - er jeg unødigt bekymret??

Thilde sover ind imellem på eget "initiativ" lure på 50 min, 2 timer og en enkelt gang 4 timer, så hun kan godt! Og hun er tydeligvis rigtig godt tilpas efter en lang lur.
Hun gaber stort, når man tager hende ind efter en "for kort" lur, men er meget sjældent sur, når først hun er pakket ud og man tager hende op. Det er heller ikke ret tit at hun efterspørger mad lige med det samme; vi skifter ofte ble og leger/snakker/synger en stund inden hun bliver ammet. Og efter amningen leger/snakker/synger vi igen eller hun ligger selv på legetæppet, noget hun er meget glad for.

Hun er vågen 1½-2 timer mellem hver lur; jeg har trukket hende lidt for at sikre mig at hun var ordentlig træt, uden hun skal blive overtræt. Og de sidste par dage har jeg konsekvent tilbudt hende begge bryster (med bleskift/lidt snak imellem) ved amning for at se om det var en smule sult der vækkede hende. Det er forskelligt hvor meget hun vil have af bryst nr to, så det har ikke gjort mig klogere - endnu.

Jeg har ud fra dine svar til andre med lignende problemer overvejet følgende:

- skift mellem søvnfaser; Thilde vågner istedet for at skifte til dybere søvnfase...
- udviklingsspring/appetitspring; men det er gennem mange uger at hun kun sporadisk har sover mere end ½ time uden at vågne
- svøbe... Hun er ofte motorisk urolig efter hun er vågnet, men falder til ro med det samme man triller...

Det mest mærkbare resultat af hendes begrænsede søvn er at hun er mega-træt og ret pylret om aftenen; forståeligt nok; hun er ikke til meget fra 18.30 til 20, og det er jo lidt ærgerligt, når man ved at det kan være anderledes. Men så længe hendes nattesøvn fungerer er det omvendt svært at være rigtig bekymret.

Vi er helt med på at Thilde skal lære alting - også at sove lange lure, men det kunne være herligt med et par råd om hvordan hun bedst lærer det. Og som sagt er vi ikke desperate, blot lidt søgende efter årsager og måder at "hjælpe" Thilde på...

På forhånd tak for svar på en lang førstegangssmøre -

Venlig hilsen
Morten og Katrine

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Græder sig selv i søvn om aftenen

Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...

Læs hele brevet og Helens svar


4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Dagsrytme for baby på tre måneder

Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...

Læs hele brevet og Helens svar


1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Vågner fra lure hele tiden

Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kræsenhed

Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.

Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.

Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.

I må respektere at der er noget mad,...

Læs mere i Babylex

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Endnu engang mange tak for dit svar her i den gode brevkasse. Jeg har anbefalet dig til dem jeg kender fordi du er SÅ god til at komme med nogle konkrete råd. Lige det som gør hverdagen lidt nemmere og knapt så frustrerende, så TAK for det!


Annonce