Svar: TV og bordmanerer
Kære Christina
Fjernsynsudsendelser, dvd-film, computere, spillekonsoller osv. er en naturlig del af hverdagen i vores generation og noget børn vokser op med. For mig er det der for vigtigt at vi ikke bliver 'skærmforskrækket' men naturligvis bruger de forskellige elektroniske medier der findes fornuftigt og med omtanke.
Teletubbies, Postmand Per, Bamse og Kylling osv er programmer lavet til små børn og de fleste børn vil godt ned i 1-2 års alderen kunne forholde sig til og blive fanget af de lyde, klare stemmer osv. der er i disse film. Det vil stadig være svært for jeres børn at finde ud af handlingen og forholde sig til historien og derfor vil det være en god idé at I nogle gange ser filmen sammen og taler om hvad der sker "postmand Per bliver ked af det, fordi han har glemt sin madpakke ..." eller hvad det nu kan være, så de stille og roligt lærer at forstå handlingen og kan huske det og genkende det næste gang de ser det.
Dine børn er stadig ikke ret gamle og derfor er det stadig begrænset, hvor meget de får ud af at se fjernsyn, men de kan som du skriver altså godt så småt blive fanget at lydende og lyset - kortvarigt.
I takt med at de bliver ældre, så vil de naturligvis forstå mere og mere af det de ser og de vil også kunne tåle at sidde i længere tid af gangen. Men så længe de er under 3 år, vil ca 15 minutter af gangen ofte være nok og omkring 3 års alderen vil de måske have glæde af at se ½ times børnetime imens du laver aftensmaden klar ... :o)
Generelt er skærmtiden for børn alt for høj, således at børn der starter i skole sidder alt for meget foran en skærm (fjernsyn, computer, gameboy, playstation osv.) og det betyder at børnene rører sig for lidt. Det er et problem. De bruger simpelthen ikke sig selv fysisk og deres motorik er dårlig. Derfor er det vigtigt at man allerede mens børnene er små, forsøger at skabe gode vaner og ikke bare placerer barnet længe foran en skærm, som var det en barnepige ... Så brug mediet med omtanke.
Med hensyn til bordmanerer, så hører det jo med til almindelig opdragelse at man lærer at spise pænt og sidder pænt ved bordet. Det er her vigtigt, som du selv er inde på, at børnene når de er andre steder end hjemme, ved hvordan ...
... man opfører sig, ved hvordan man sidder ved et bord og spiser.
Det betyder ikke at man ikke kan have andre regler hjemme end ude, det skal børn nok finde ud af. Men det vil generelt være udmærket at man også hjemme fortælle hvad den gængse norm er og at man således ikke sidder og smider med maden eller leger med den for så er man færdig med at spise ...
Det er som du siger svært at lade være med at grine, når børnene begynder at folde sig ud med deres små med deres små pudsige påfund, men det er et eller andet sted vigtigt at man ikke griner af dem, fordi de vil opfatte det som noget sjovt og noget de så skal gøre mere af ... i skærende kontrast til at du faktisk nu gerne vil lære dem ikke at gøre det.
Derfor er det helt relevant at fortælle dem, når de gør noget du ikke så gerne ser. Det er helt relevant at fortælle hvad de skal gøre i stedet "ikke smide med maden, put maden ind i munden ..." eller gøre kort proces "nu er du vist færdig med at spise, tak for mad", tørre hænder og komme væk fra bordet.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Man skal naturligvis altid medtænke hvorfor barnet gør som det gør og hvorvidt man skal skælde ud, finde alternativer, lade som ingenting eller hvad det handler om og hvordan man skal reagere.
Børn vil naturligvis undersøge, de undersøger for at blive klogere for at få erfaring, få viden på forskellige områder. Når børn banker skeen i bordet eller vælter glasset med vilje, så kan det altså være for at se hvordan vandet løber ned af bordet eller for at høre hvad lyd man laver, når man banker. Det kan man imødekomme ved at lade barnet lege med vand i badekaret, give barnet en tromme, en hammerbræt eller lignende, hvis det er den form for undersøgende leg, der er tale om.
Men børn undersøger også for at se, hvad der sker, når de gør disse ting, for at se hvad reaktion de får fra deres forældre. Derfor er det vigtigt at I er tydelige i jeres signaler og viser hvordan I har det med det de gør. Synes I det er sjovt, er det noget I gerne vil se mere af, eller synes I de bryder en regel og skal lære at sådan gør man ikke. Det skal altså være let for børnene at se, hvordan I tænker, hvad I synes.
Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke med dem begge:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.