Svar: Minus søvn og temperament
Kære trætte mor
Der kan være flere grunde til at din datter vågner om natten og en forklaring kan være sygdom, så det er rigtig godt at du har fået hende tjekket. Det lyder dog også som om at hun ikke virker forkølet eller på anden måde påvirket i løbet af dagen. Men en oplagt tanke, netop i forbindelse med start i vuggestue.
Det kan også handle om at hun ikke falder i søvn i sin seng, men falder i søvn i jeres favn, i jeres seng og først flyttes til egen seng, når hun sover. Det kan i den forbindelse også handle om måden hun bliver puttet på, om hun får sut, putter med en bamse eller lignende. Hvis hun har lært kun at kunne sove i favn, i jeres seng, med sin sut osv. så vil hun naturligt vågne hele natten fordi hun savner dette.
Det kan naturligvis også handle om at hun lige nu bare har ekstra meget behov for at vide at I er der, at I passer på hende og er der for hende. At være startet i vuggestue er en stor omvæltning, det er svært at være adskilt fra jer og naturligt at hun søger ekstra fysisk kontakt.
Og så kan det også handle om at hun drømmer mere. Alt det hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes i drømme om natten. Det er afleveringen i vuggestue, leg og dermed også modstand fra de andre børn - de skubber, tager legetøjet fra hende osv. Hun møder pludselig en modstand som hun ikke har prøvet før og det giver naturligt mere urolige drømme, mere urolig søvn end tidligere. I et sådan tilfælde er det vigtigt at man beroliger og betrygger, hjælper hende med at komme videre i søvnen, men igen holder fast i de gode rutiner, de gode vaner. Hun bliver jo mere og mere bevidst og vil ...
... hurtigt kunne ændre rytme til noget som for jer alle på sigt ikke fungerer.
I skal naturligvis give hende den tryghed hun viser behov for, men I skal altså også forsøge at holde fast i, at hun skal have en god måde at falde i søvn på, at hun skal have et godnatritual, en måde at blive beroliget på som også på sigt kan hjælpe hende om natten, når hun skal skifte søvnfase.
Med hensyn til temperament og det at hun bryder fuldstændig sammen, så handler dette om at hun endnu er så lille at hendes hjerne ikke er moden til at klare de udfordringer og store følelser hun oplever. Det er ofte små bitte ting, der i forældres øjne kan virke som bagateller, men for jeres datter er det lige netop de små ting, der får hele verden til at bryde sammen. Når hun bliver fortvivlet har hun brug for at I forstår hende, hun har brug for at I ved at hun ikke er uartig, men at hun er oprigtigt ked af det, hun er skuffet over at tingene ikke er som hun gerne vil have dem, at hun ikke kan finde ud af noget osv.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I hjælper hende bedst ved at sætte ord på, så hun kan høre og fornemme at I forstår det. Hun har brug for en medlidende reaktion, hun har brug for at blive holdt om, rørt ved, taget op, trøstet imens I siger f.eks.: "Bliver du bare så ked af det lige nu" eller "drille skoen, skal mor hjælpe dig" eller "det er også irriterende at mor skrællede æblet, når du hellere ville have det skåret ud ...".
Jo mere hun føler sig forstået, jo mere vil hun slappe af og jo hurtigere går det over:o)
Fortsat held og lykke, håber ovenstående hjælper videre på vej og giver en idé om hvad der måske sker hos jer i øjeblikket:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.