Brev:

Skilsmissebarn - 4 år

Hej Helen,

I forbindelse med min søgen på nettet efter relevant input vedr. nogle problemer jeg oplever med min nye mands lille søn på nu 4 år, stødte jeg på dit site som jeg finder super godt.

Jeg håber meget du også kan hjælpe mig/os med et par gode råd til, hvordan barnet skal takles. For at du får en forståelse for helheden, vil jeg beskrive hvordan barnets verden har set ud siden han var knap et år!

Drengens forældre gik fra hinanden allerede inden han var fyldt et år. Min mand fortæller at drengens mor havde lidt svært ved at kapere det at få et barn og senere har undskyldt sig med, at hun havde en form for fødselsdepression. Da de går fra hinanden aftaler de at dele drengen således han er en uge hos hver. Hun har dog stadig følelsesmæssige problemer og barnet ser tit sin mor græde!

Til at starte med foregår deleordningen således at min mand henter drengen i institution mandag, afleverer ham tirsdag hvor hans mor så henter ham igen (fordi de går til noget mor/barn gym tirsdag). Herefter afleverer hun ham onsdag morgen hvor min mand så henter ham igen efter arbejde.

I den periode hvor min mand er single, tilbringe han ofte sine weekender med drengen hos sin familie hvor hans moder mere eller mindre overtager styringen af den lille dreng. Hun forkæler ham udover alle grænser og har tilsyneladende lidt svært ved at sætte grænser ligesom faderen har lidt svært ved det. Drengen får lov at gå langt før grænsen bliver trukket. Sådan er det dog ikke mere.

Jeg møder min mand da barnet er lige knap 2 år gammelt. Her er moderen ikke mere deprimeret som sådan men uligevægtig og stadig meget grædende. Min mand kan mærke at drengen ikke bryder sig om det og også græder meget.

Jeg ser ikke selv drengen før min mand og jeg har kendt hinanden i omtrent 3 måneder. Vi flytter sammen efter et år! Moderen møder også en ny mand som hun ret hurtigt flytter sammen med og pludselig skal den lille dreng forholde sig til 2 nye familier som han stadig deles ligeligt imellem. Moderen flytter sammen med sin nye mand i juni, jeg flytter sammen med min mand i juli og drengen starter i børnehave i august!

Jeg er i bund og grund imod delebørn, mener det er en egoistisk holdning og ikke en ordning man aftaler fordi man tænker på sine børn og med den holdning en mente prøver jeg nu at foreslå, at såfremt moderen meget gerne vil gå til gym ...

... med drengen ville det nok være noget mindre forvirrende for drengen, hvis vi først fik ham onsdag. Dette kunne forældrene heldigvis godt se og herefter har det været sådan! Vi henter ham i institution onsdag og afleverer ham mandag morgen.

Samtidig skal det siges, at forældrene ikke samarbejder når de hver især skal noget i de uger de har drengen. Det vil sige at man, hvis man skal noget, får ham passet et 3. sted. Selvfølgelig oftest hos bedsteforældrene. Hos min mands mor, er han tit både 2, 3 og 4 dage ad gangen og har været det siden han var helt lille.

Drengen græder let hvis ikke han får sin vilje. Det er jo meget normalt for børn, men vi synes han græder mere end normalt. Han vil helst hele tiden ha´ sin vilje ellers græder han og han har ofte svært ved at stoppe igen. Samtidig med hans temperament er han også en ekstremt forsigtig dreng. Det er næsten lige meget hvad man foreslår han skal prøve, så vil han ikke! Hans udgangspunkt er altid: "Jeg kan ikke" og det skal siges at han aldrig bliver presset! Kun opmuntret.

Nogle uger vi har ham er han imødekommende overfor mig, ellers er det partout kun hans far han henvender sig til med alt. Hvis jeg alligevel svarer, siger han bare at det ikke var mig han snakkede til! Han har en mani med ikke at svare folk når de taler til ham med mindre det passer ham at svare. Presser man ham til at svare, bliver han bare stædig. Så svarer han slet ikke!

Han viser mig meget klart når han ikke gider mig. Min mand har forhørt sig hos hans ex og hun siger det er det samme med hendes nye mand. Men det svinger begge steder.
Man kan jo ikke tvinge dem til at tale til en og være imødekommende, og det kan være ganske frustrerende. Er vi hos min mands familie, nægter han helt at tale til mig.

Jeg synes det er dybt frustrerende og jeg mener ikke det er blevet bedre efter 2 år. Tværtimod!

Når jeg er alene med ham har vi det super godt. Jeg udnytter tiden med leg og prøver at gøre nogle ting med ham så han kan se jeg nok ikke er så slem og her er han helt åben overfor mig. Taler meget og spørger mig om alting. Men så snart hans far træder ind ad døren, bliver jeg noget nær luft. Ikke altid, men ofte! Nogle uger kører det godt men de fleste kører det ikke så godt.

Jeg afventer spændt dit svar til os og håber meget du kan give os nogle brugbare redskaber.

Hilsen
”den frustrerede”

Læs Helens svar »

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar

2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar

18. juni 2024 | Sygdom | 4 år, 2 mdr.

4-årig med kæmpe nedsmeltninger og anderledes adfærd

Kære Helen, Jeg har med stor glæde læst dine bøger og mange brevkassesvar...

Læs hele brevet og Helens svar

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar

28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: