Brev:
Bøvl med skemad - får han nok at spise?
Kære Helen
Skriver til dig fordi jeg er nervøs for om min dreng får nok at spise. Emil er i dag 5½ mdr, 70 cm og 7.6 kg (vejet for to uger siden). Han er blevet ammet 100% og jeg har masser af mælk.
Vi har siden han var lige lidt over 4 mdr forsøgt med ske-mad. For det første fordi min SP synes han tog for lidt på og vejer for lidt. For det andet fordi han bliver enormt nemt distraheret når han får bryst – hvis jeg snøfter stopper han med at spise. Han bliver ammet i ca. 5 min hver gang – og vil ikke have mere af det andet bryst. Sådan har det altid været. Jeg har masser af mælk, så det er ikke det der er problemet. Men han vil bare ikke spise mere.
Så vi startede med skemad og det har været lidt af en prøvelse. I starten ville han absolut ikke tage imod maden, vendte hovedet væk og havde ingen interesse i det. Prøvede med forskellige typer mos og grød, forskellige tykkelser – ingen forskel. Tog en pause, gik godt og så skidt igen. Har oplevet flere gange at han kaster op – jo ikke en god madoplevelse. Pause og starte igen – her for en uge siden, og nu går det lidt bedre. Han spiser nu ½ (måske 1) dl til aften – og det er med stor besvær til sidst.
Er nu de sidste to dage gået i gang med grød til frokost – første dag kastede han så op igen. Anden dag fik han ca. ½ dl. Men han spiser så mindre grød om aftenen. Det er indtil videre kun risgrød med pæremos han vil spise. Han vil mægtigt gerne have vand, men kan ikke rigtigt finde ud af at drikke af kop. Alt i alt har vi nu i 1½ mdr forsøgt med skemad, og det er ikke en success. Føler ikke det er en stund, han nyder eller ser frem til. Tværtimod. Han kan ikke sidde selv endnu, så han sidder i sin skråstol.
Jeg er i tvivl om, om han får nok mad. Han har ingen problemer med maven – det går fint igennem, og der er ikke umiddelbart sket nogen ændring i hans afføring. Det troede jeg der ville, så også derfor tænker jeg at han ikke rigtigt får noget ud den lille mængde grød han får. Jeg kan slet ikke forestille mig, at han snart skal spise tykkere mos og mere varieret – det virker totalt urealistisk.
Vi har ikke ...
... som sådan en fast dagsrytme, men det ser nogenlunde sådan her ud – med grød en gang om dagen.
Kl. ca. 7: Vågne – amme (vil ikke sove mere)
Kl. ca. 9: sove ca. 1½ -2 timer
Kl. ca. 11: Amme
Kl. ca. 12.30: Sove ca. 1½ -2 timer
Kl. ca. 14.00 Amme
Kl. ca. 16: Amme
Kl. 17-18: sove 30-40 min
Kl. 18.: grød/mos
Kl. 20: amme – vil typisk ikke nu efter vi er startet med grød
Kl. 22.30: ammes
Kl. 4.00: ammes
Der kan dog være ganske store udsving, hvis han f.eks. kun sover 45 min i første lur, så rykker hele dagen sig. Rytmen er at han er vågen ca.2 timer og så sover. Jeg har siden han blev født givet ham mad når han vågner af en lur – og ikke før. Jeg har forsøgt at få ham til at spise grød efter første lur eller lige inden anden lur. Men jeg synes det er svært at finde en god madplan med formiddag, frokost, eftermiddag, aften - når dagen nu er forskellig hver dag.
Han sover fint. Han har aldrig grædt om natten. Jeg vågner kun fordi han ligger og bøvler rundt i sin seng, pludrer lidt, så jeg ved han er vågen. Om han ville falde i søvn uden mad ved jeg ikke – det har jeg ikke prøvet. Giver ham gerne der, for jeg vil gerne fede ham lidt op. Suger så godt til om natten, men stadig kun 5 min. Sover med det samme bagefter.
I det hele taget er han en glad dreng, som smiler, griner, pludrer, leger osv. Han ligger aldrig stiller, men bøvler rundt hele tiden – så han forbrænder uden tvivl meget energi.
Hvad kan jeg gøre for at gøre ham mere interesseret i at spise grød eller mos? Hvor meget bør han få nu, hvor han er næsten 6 mdr? Er han bare ikke klar til at spise skemad? Han er begyndt at åbne munden lidt selv, men ikke meget – skal ”narre” ham til at åbne den.
Jeg er ganske frusteret over at det efter 1½ mdr stadig er en kamp med ske-maden og han ikke spiser mere. Og er bange for at han ikke får det han har brug for. De sidste mange uger har han taget ca. 100 g på om ugen. Jeg kan se på hans kurve at den falder mere end normen.
Håber du kan komme med nogle gode råd – lige nu synes jeg det ville være nemmere bare at amme ham til evig tid.
Kærlige hilsner,
Rikke
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte