Svar: Forskel på søvn i dagpleje og hjemme, sprog og renlighed
Kære Lene
Det lyder som om at Milla trives rigtig godt i dagplejen og i det hele taget, hvor er det dejligt:o)
Det lyder helt relevant med kun en lur dagligt og det er også helt normalt at børn lettere falder i søvn og sover længere, når de er i pasningsordning (dagpleje, vuggestue osv) end når de er derhjemme. Det handler selvfølgelig om flere ting.
For det første er det vigtigt at man i weekenden, sørger for at stå ligeså tidligt op som til hverdag. Sover Milla bare 30-45 minutter længere i weekenden, så vil hun naturligt være langt sværere at få til at sove middagslur, når det er tiden og derfor er det rigtig godt, hvis man kan holde samme rytme uanset hvad dag det er på ugen.
Derudover handler det også ofte meget om at der sker helt andre ting i dagplejen. Både rent stimulationsmæssigt - hvor hun naturligt koncentrerer sig om de andre børn, om at forholde sig til dem, at de tager legetøjet fra hende, skubber, at de deler oplevelser osv. Hun bruger meget energi på disse ting og derudover er rytmen også bare helt anderledes i dagplejen. Milla har ikke samme 'grænseprøvning' overfor dagplejen som hun har overfor jer - hun følger strømmen, ser hvordan de andre gør og så gør hun ligesådan. Rytmen, rutinen, måde at dagplejer og Milla er sammen på osv. er bare anderledes end den måde I som forældre er omkring Milla på.
Du har ret i at vi i DK jo vægter meget at børn sover ude og vi synes det er dejligt at de får røde friske æblekinder. Det er dog ikke almindeligt i mange andre lande - der sover børn altid indendøre. Men det er fint at Milla sover ude, når I har mulighed for det og jeg kan godt følge dine tanker om at bibeholde dette, fordi det fungere i hverdagene og fordi hendes gode søvnvaner om aftenen helst ikke skal ødelægges.
Hvis I kan putte hende i egen seng om dagen uden problemer, så kan I gøre det og det er fint. Men hvis det bliver en kamp at få hende til at sove i sengen om dagen, ligesom det er i barnevognen, så vil det kunne smitte af på putteritualet om aftenen og der er ingen grund til at ødelægge dette ...
Det er naturligvis bedst for alle, hvis hun kan lægge sig i sin barnevogn og falde i søvn uden de store problemer, modsat virker det også okay at I står der, holder hendes arme og beroliger hende med stille ord, hvorefter hun så tilsyneladende overgiver sig og falder i søvn. Det lyder ikke som noget der tager mere end et par minutter ..? Hvis det tager længere tid, så tænker jeg, at I må prøve at putte hende det senere, så I er sikre på at hun er træt nok til at sove, når I forsøger at putte hende. Ligesom I naturligvis også må forsøge at aktivere hende i løbet af formiddagen, så hun bliver fyldt rigtig godt op med indtryk og naturligt føler behov for at koble fra.
Med hensyn til ord, så lyder det som om at Milla er rigtig fint med. Det er stor forskel på hvordan sprogudviklingen forløber og nogle børn taler meget hurtigt, andre er meget lang tid om at bruge sproget, men taler i stedet med fagter og mimik. Nogle børn har svært ved at udtale ord, lære nye ord eller sætte ord sammen til sætninger, andre børn har et meget stort ordforråd, men har svært ved at fortælle om ting på en sammenhængende måde.
De fleste børn vil omkring 12 måneders alderen begynde at pege på genstande, som det gerne vil have fat i, genstande som det gerne vil have du ser på. Barnet kan f.eks. pege og sige "de?" eller "a de?" i betydningen 'se mor, hvad er det' og når du så svarer 'det er en ...
... bold', så vil barnet forsøge at efterligne ordet bold og sige f.eks. "bå" eller lignende.
I 14 måneders alderen vil de fleste børn begynde at kunne følge en sproglig opfordring - det kan f.eks. være at klappe i sine hænder "Kan du klappe Milla?". Det kan også være at kaste med en bold hvis I sidder på gulvet og kaster den mellem hinanden. Hun vil også pege på ting, f.eks. pege på en bil og sige "se" i betydningen "se bilen". Mange børn har svært ved "s"-lyden og siger "de" i stedet for se.
Fra 16 måneders alderen begynder børn at sige "hej, eller hej hej" og her begynder barnet også ofte at benævne mor og far og også bruge sit eget navn. Far udtales ofte bar og mor som maaa eller mo. Barnet begynder også at forstå et nej. De fleste børn vil i 16 måneders alderen gennemsnitligt kunne forstå ca 70 ord - udtaler dem ikke selv, men forstår hvad du siger. At det er gennemsnitligt betyder jo at nogen kan mindre og andre mere.
Omkring 18 måneder tager sproget meget mere fart og barnet begynder at tale lidt mere selv. Fra 20 måneders alderen begynder flere navneord at dukke op og barnet begynder at kunne sige lys, bil, bold og lignende små ord.
Omkring 22 måneder begynder barnet at sætte bøjningsendelser på ordene og begynder at blive mere bevidst om tider, således at det f.eks. hedder "hoppede" fordi det var igår. Og omkring 24 måneder begynder barnet at sætte små ord sammen "min bil", "de bar" (i betydningen der er far).
Stille og roligt stiger barnets ordforråd og man taler her om at barnet har en ordspurt eller at der sker en ordeksplosion. Det er især mellem 2-3 års alderen. Gennemsnitligt har et 3 årigt barn et ordforråd på 600 ord, og igen - nogen har mindre og andre betydeligt mere...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Et 3 årigt barn vil gennemsnitligt være i stand til at sætte 4-6 ord sammen i en sætning - igen er der store individuelle forskelle, hvor nogle børn taler i korte sætninger og andre 3 årige taler i lange og mere komplekse sætninger - men det hele er normalt:o)
Der er undersøgelser som viser at piger generelt er lidt hurtigere end drenge, når det drejer sig om at 'knække sprogets kode':o)
Med hensyn til renlighed, så er det noget barnet fysiologisk modnes til og de fleste børn er faktisk ikke parate før 3 års alderen (mellem 2½-3½ år). Ofte bliver barnet også renligt om dagen før det smider natbleen og renlighed har forskellige faser.
Først kommer barnet og meddeler at det har lavet i bleen, herefter fortæller barnet at nu laver det i bleen og til sidst når barnet at sige til lige inden. Det er altså også vigtigt at man holder øje med, hvor barnet er henne i denne udvikling.
Derudover er et tegn at barnet kan holde sig tør i mindst 3 timer ... Milla er slet ikke der i sin udvikling og hun er umiddelbart for lille til at du kan begynde at træne eller bare overveje renlighed. Vent til hun selv begynder at vise interesse for det og tegn på at hun er parat. Det er vigtigt ikke at presse hende, men lade det komme helt naturligt.
Med hensyn til hvorvidt man skal vælge potte eller toiletsæde, så afhænger det helt af barnet og hvad hun viser interesse for. Nogle børn vil helst have et toiletsæde, fordi de så kan sidde på toilettet som de ser de voksne gøre, andre vil heller bruge en potte, det gør dem mere tryg. Der er ingen faste regler her, det afhænger helt af hvad barnet viser behov og interesse for.
Jeg håber at du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.