Brev:
Mad, putteritual og natamning
Kære Helen.
Vores dejlige datter bliver 6 måneder om en uges tid, og vi er begyndt at have problemer med hendes putte- og søvnritualer.
Indtil hun var 4 måneder, sov hun rigtig fint - ofte i sin egen seng til kl. 5-6 om morgenen, og vi troede, vi havde ramt jackpot. Men pludselig begyndte hun at melde sig tidligere og tidligere om natten, og vi regnede med, at det var på tide at begynde med lidt fast føde, så vi introducerede hende for Nestlés risgrød med banan.
Det tog lidt tid at vænne hende til det, men nu er det blevet et kæmpe hit, og hun spiser snildt mellem 1-2 dl. grød både til frokost og aften og drikker vand af kop. Vi har i denne uge forsøgt os et par gange med hjemmelavet kartoffel/gulerodsmos med en klat smør og lidt MME, men det bryder frøkenen sig bestemt ikke om! Hun vil heller ikke drikke MME af kop. Kun vand.
Men det nye madskema med grød har absolut ikke forbedret vores nætter. Hun vågner tidligere og tidligere og vil ammes natten lang. Men lad os starte ved begyndelsen: Putteritualet! Det er netop gået op for mig via min online mødregruppe, at langt de fleste andre derinde bare kan lægge deres børn i tremmesengen, synge en sang, ae lidt, sige godnat, og så falder børnene selv i søvn. Sådan fungerer det ikke her i huset! Vega falder kun i søvn på følgende tre måder: Amning, køretur i barnevognen eller i bilen (autostolen).
Oftest lægger jeg mig med hende i vores seng, når hun bliver træt ved 19-tiden. Ammer hende i søvn, lirker mig fri og lister ud af værelset. Så vågner hun oftest 2-3 gange i løbet af den næste time eller to, hvor jeg så gentager proceduren. Når min mand og jeg så skal i seng, kommer hun over i sin egen seng. Ellers triller vi en tur med hende i barnevognen og stiller hende i liften i tremmesengen. Hun vågner ikke lige så ofte i løbet af de første to timer, når vi bruger barnevognen. De sidste par uger er hun allerede vågnet kort tid efter, vi selv er gået i seng. ...
... Det eneste, der hjælper, er at amme hende i søvn igen. Så hun ligger i vores seng natten lang, suget fast på mig, og jeg er ved at blive vanvittig..
Jeg læste et af dine svar til en anden mor i en lignende situation, hvor du forklarede, at barnet var blevet vænnet til at skulle have bryst for at komme videre i søvnen, hver gang det vågnede om natten. Jeg tror, det samme er tilfældet her. Hun vågner ikke rigtigt op, men piver og famler om sig med arme og ben, og søger efter brystet. Når hun får det, falder hun straks til ro igen og sover videre. Jeg har prøvet bare at holde mine hænder om hende, holde dynen stramt om hende, men det hjælper ikke. Hvordan kommer man ud af denne onde cirkel?
I øvrigt har min datter fået to tænder i undermunden, og nu har hun 5-6 gange bidt mig i brystvorten - forleden så hårdt, at det blødte - og det er jo heller ikke så rart. Hun har aldrig villet tage en sut eller flaske, og jeg har ellers forsøgt tusind gange med alle slags sutter og flasker. Jeg aner derfor ikke, hvilket alternativ til brystet jeg kan give hende?! Skal jeg nøjes med at have én bestemt bamse liggende i hendes seng - og ikke syv forskellige som nu? Jeg har ikke haft held med en sutteklud..
Jeg har følgende spørgsmål:
1) Skal vi fortsat forsøge med kartoffel/gulerodsmosen, eller skal vi prøve noget andet? Hvordan vil du generelt anbefale, at hendes madskema ser ud?
2) Putteritual og natamning. Min mand og jeg er klar over, at det vil tage tid at ændre rutinen, og at vi skal være konsekvente, selvom det bliver modbydeligt. Jeg HADER, når min datter græder, og bryder mig ikke om at skulle nægte hende noget. Men vi kan ikke blive ved med at amme natten lang. Hvordan vil du anbefale, at vi griber det an - både mht. putning og natamning? Jeg er MEGET modvillig overfor bogen "Godnat og sov godt". Jeg synes, den lyder forfærdelig. Hvad mener du, og hvad anbefaler du?
De bedste hilsner fra
En Meget Træt Mor..
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine