Brev:
Slår sig selv - 12 mdr.
Kære Helen, tak for de mange gange du har hjulpet os tidligere.
Sidst jeg skrev, var det fordi Luna ikke ville spise. Hendes far fik en meget voldsomt udbrud af forkølelsessår, og det mente lægen måske også at Luna havde haft i munden og trøske samtidig… hun har stadig lidt trøske. Luna spiser bedre nu, men stadig ikke meget, derfor giver vi hende mad og drikke hver 1½ time, så får hun trods alt lidt ned. Havde tabt sig 700 g. på 1 ½ uge.
Nå men jeg bliver desværre igen nødt til at bede om råd.
Jeg ved ikke hvor meget forhistorie jeg skal fortælle inden jeg stiller spørgsmålene?
Luna er begyndt at slå sig selv med flad hånd i hovedet, sjældent banker hun hovedet ind i puderne i sofaen, men gør det indimellem.
Luna bliver om 14 dage, et år. Hun har kravlet siden hun var 8 ½ måned og er god til det, hun står selv nu og kan gå 4-5 skidt uden hjælp. Hun er en meget aktiv pige som i vuggestuen får ros for hendes motorik, og gå på mod - er ikke bange for at prøve noget af. Hun har derfor heller ikke været en pige som har siddet meget på skødet. Dog har vi været anerkendende i vores metode, når hun er faldet, snurret rundt eller på anden vis har slået sig eller blot er blevet forskrækket, uanset om hun græd eller blot lidt pivet, så har vi taget hende op, sagt til hende at vi godt så hvad der skete og spurgt hende om det gjorde ondt, og trøstet hende, - hun har enten puttet sig ind til os og grædt videre, eller så har hun givet tegn til at ville lege videre. Udover det har vi selvfølgelig kysset og krammet og nusset i stor stil, hun er jo vores lille trold.
Jeg ammer hende stadig morgen og aften. Hver morgen vågner hun mellem kl. 6-7, og vil ikke sove videre. Jeg som mor går ind til hende, vi sidder i lænestolen og putter, nogle gange går vi ind til far i soveværelset og så putter vi alle, hun får ...
... bryst og ca. kl. 7 står vi op.. herefter følger dagens program. De dage hun skal i vuggestue bliver hun afleveret kl. 10 og hentet igen kl. 15.30.
De fortæller i vuggestuen at hun græder en del, og meget gerne vil sidde på skødet og putte. En anden Luna end vi kender… de forsøger selvfølgelig at dække hendes behov.
Hjemme, tumler vi tit alle sammen, lige før hun skal i seng, vi sidder i sofaen og Luna smider sig selv rundt i puderne. Der bliver krammet og kysset og kildet. Lunas far elsker også at nusse og hygge med Luna. Vi går til svømning. Vi danser tit, gynger og bruger haven lystigt, vi har indrettet noget at stuen til lege plads, med store puder, tykt gulvtæppe, vi ser først fjernsyn når hun er gået i seng. Ja du har godt høre jeg remser alt op, jeg synes vi gør det rigtige, og bliver ked af det og bekymret over at det at hun slår sig selv kan være en reaktion på manglende kontakt? Eller hva?
Luna slår sig selv ofte, når hun skal skiftes, når hun bliver irettesat, når hun er i slutningen af sit måltid, midt i en leg, måske også når hun er træt. Jeg kan have hende i mine arme, vi putter og vugger, hun ligger og klapper sig selv i hovedet eller mit bryst. Vi har læst et par andre svar du har givet ang. dette, og vi forsøger at aflede hende, uden held.
Når vi siger skarpt, nej Luna! så holder hun op, men kan godt lige gøre det igen for at se om vi mente det, nogle gange må vi tage hendes arm og sige nej samtidig, men så griner hun bare og tror det er en leg…??
Hun sover nogenlunde. 2 gange lure a 1 ½ times varighed, i løbet af dagen. Sover fra 20/21 til 5.30/6, for det meste uden afbrydelser men den sidste uge med nogel opvågninger i løbet af natten og vågnet tidligere end ellers for først at ville falde i søvn igen 1 timer efter.
Hvad mener du Helen?
Hilsen Lunas forældre.
Line og Steffen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
Viden om børn:
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.