Brev:
Voldsom separationsangst og flaske
Kære Helen,
Så er jeg tilbage med lidt spørgsmål til dig igen om min datter på snart 10 mdr.(om en uge). Det handler om søvn om dagen og hvad jeg vil beskrive som voldsom separationsangst.
Der er ingen problemer om natten. Hun er begyndt at sove ”rigtig” igennem fra hun bliver lagt ved 19.-19.30 tiden til 6.30 næste morgen. Hun er også nem at ligge om aftenen og sover fint i sin egen seng. Hun får 220 ml. Mme. når hun skal sove. Men mht. til søvn om dagen så har hun aldrig været særlig god til at sove, hvilket har generet mig meget fordi hun har haft behovet.
Indtil hun var omkring 4 – 5 md. gik vi med hende i hendes barnevogn i al den tid hun skulle sove om dagen. Jeg tror vi sammenlagt har gået herfra og til Paris :). En enkelt gang i mellem lykkedes det os, at stille hende uden hun vågnede, og langsomt efter de 5 mdr. kunne vi stille hende når hun var blevet ”gået” i søvn. Siden da er det blevet nemmere, og nu hvor hun får to lure om dagen er det gået ok. Hun sover ca. til 06.30, kommer ind til os og putter/leger til vi står op kl.07.
Hun får sin første lur mellem 9.00 - 9.30, som for det meste går fint - hun falder til ro med sin flaske (220 ml. mme), og jeg ligger hende ud og hun sover 1 – 1 ½ time. Til næste lur starter showet: Hun får ikke flaske om eftermiddagen længere, og det har bare gjort det nærmest umuligt at lægge hende. Hun skriger i vilden sky, og jeg kan ikke trøste hende, med mindre jeg tager hende op. Som nødløsning kommer jeg hende op i slyngen og lægger hende ned når hun sover, men så sover hun kun 1/2 time, og så er hun ikke særlig hyggelig at være sammen med om eftermiddagen. 2 gange har jeg været inkonsekvent og givet hende en flaske alligevel og hun har sovet!
Jeg synes det er så opslidende at bruge halve og hele eftermiddage på at få hende til sove, især fordi hun ...
... jo er rigtig træt. Det mest besynderlige er, at de to gange jeg har givet hende flasken alligevel er hun vågnet i løbet af natten og ville have flaske. Hvad skal jeg gøre for at få hende til at sove eftermiddagslur? Hvornår skal jeg tage formiddagsflasken fra hende – noget jeg virkelig frygter, for jeg aner ikke, hvordan jeg så skal få hende til at sove.
Derudover er hun inde i en voldsom fase med seperationsangst. Det startede så småt da hun var 6 ½ md. Og sidenhen har det bare eskaleret til et niveau, hvor jeg er ved at få seriøst pip. Hun er både mor- og farsyg. Hvis bare en af os forlader lokalet, så bliver hun ked af det. Jeg er alene med hende om dagen og jeg kan ikke engang få lov at gå på toilettet uden hun bliver ked af det, og jeg synes det er svært at finde ud af hvad jeg skal stille op.
Jeg synes det er så hårdt at skulle sidde med hende hele dagen og lege. Jeg tror nogle gange hun keder sig med mig (og for at være ærlig så keder jeg mig også selv og længes efter ikke at være på barsel mere). Jeg prøver at lave sjove ting, som rytmik, besøge andre med børn osv. Har også undersøgt om der er en legestue i nærheden af hvor vi bor, men det er desværre ikke. Hvor lang tid varer sådan en fase, kan jeg gøre noget anderledes og hvad skal der dog ikke ske når hun starter i institution?
Hun er en glad og harmonisk pige og hun er god til at lege selv, men kun hvis jeg eller hendes far sidder lige i nærheden. Hun kan ikke kravle rigtigt endnu (hvilket jeg også bekymrer mig om) så hun kan ikke kravle efter os når vi går rundt, hvilket jeg også tror hun synes at frustrerende.
Hænger tingene på en eller anden måde sammen? Vil hun ikke sove pga. seperationsangst, og har hun stærk seperationsangst, fordi hun ikke kan komme rundt eller hvordan? Håber du har lidt råd til mig.
Mange hilsner Rikke
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.