Svar: Vuggestue og ekstremt morsyg
Kære Trine
Jeg kan sagtens forstå dit dilemma. På den ene side vil du gerne sende Jacob af sted fordi han derved kan opleve andre ting end du kan give ham hjemme, på den anden side, har du det dårligt med det, fordi han er så ked af det. Hvis han nu var lykkelig for at være der, så ville du jo også føle at det var den rigtige beslutning ...
De fleste børn vil faktisk være omkring 2 år inden de rigtig har glæde af at være sammen med andre børn, forstået på den måde at det er omkring 2 års alderen at de begynder at lege mere sammen. Indtil da leger børn ligesom ved siden af hinanden, de bruger ikke hinanden aktivt i leg. Det betyder dog ikke at de ikke kan have glæde af at være sammen med andre børn, lære af at se på hinanden og opleve at der er 'nogen ligesom dem selv'.
Jeg kan godt forstå at du savner muligheden for at være ude og at det kan være svært at aktivere ham indendøre hele dagen, når solen bager ned udenfor. Du skriver at der er sten udenfor og ingen græs ... Er det ikke muligt at have et solsejl, som I kan være under, så I stadig kan være ude, men være i skygge? Du kunne have et babybadekar med lidt vand, et par spande og en vandkande - det kunne være sjovt. Du kunne måske også have en lille sandkasse, et par spande og et par skovle - man kan godt leger med vand og sand selvom man ikke har græsplæne og skyggen kan skabes af f.eks. et solsejl. Det bruger man også i nogle institutioner i Danmark netop for at børnene kan være ude midt på dagen ...
Jeg skriver naturligvis dette for at sige, at I måske kan finde en løsning, en mulighed for at I kan være lidt mere ude og lave noget andet end I lige plejer.
En anden mulighed som falder mig ind er om du kan få lov til at være i vuggestuen sammen med din dreng? Er der noget i vejen for at du er der 1½ til 2 timer med ham og så tager ham med hjem igen. At du bruger vuggestuen lidt som en legestue i en periode, så han sammen med dig vender sig til at være der, føler sig fuldstændig tryg, hvorefter du så kan begynde at gå og lade ham være alene?
Jeg giver ...
... dig fuldstændig ret i at det er vigtigt at du siger farvel. Jeg synes ikke du skal liste dig ud af døren og pludselig være væk. Samtidig er det dog også sådan, at hvis du har tænkt dig at gå, så gør afskeden kortvarig. Aflever din dreng i favnen på den der skal tage sig af ham, så han ligesom mærker "nu passer xx på dig når mor går", sig så farvel og gå.
Det er altså et valg mellem enten at være der og så være der hele tiden eller at gå og så gøre afskeden så kort som muligt.
Og så kan man naturligvis diskutere hvorvidt han har behov for at komme af sted, og hvorvidt du har behov for at han kommer af sted. Hvis I kan indrette jer, så han kan være mere ude, så er det måske slet ikke nødvendigt at sende ham i vuggestue allerede, modsat, hvis han kan føle sig tryg ved at være i vuggestuen ved at du i begyndelsen er der sammen med ham, så er det fint at han kommer af sted. I kan begge have brug for de nye impulser det kan give.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
At han søger sin mor ekstra meget hænger både sammen med hans alder og udviklingstrin og også sammen med at han lige nu skilles fra dig, når han afleveres. Han forstår simpelthen ikke at du er der, når han ikke kan se dig - når du går på toilettet eller ind i et andet rum, så føler han sig forladt, så er du gået fra ham - når du så kommer tilbage, så lyser han op i et stort smil, er lykkelig for at opleve at du stadig er der.
Det kan hjælpe at lege gemmeleg, det kan give ham en øget bevidsthed om at du stadig er der, selvom du ikke kan ses hele tiden. Du kan gemme dag bag en stol, sige nogle lyde, kalde på ham og lignende, hvor han så skal finde dig. I kan også lege gemmeleg alle 3, dig, far og Jacob, hvor I så (voksen + Jacob) skal finde den anden voksne "hvor er far henne, skal vi finde far" osv.
Han lyder til at være en glad og harmonisk dreng der i øvrigt trives og har det rigtig godt. Og det lyder som om at I har indrettet jer rigtig godt og har mulighed for at være meget sammen, det er rigtig dejligt.
Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.